Prøv den grønne Uji-te! - Japanspecialist

Prøv den grønne Uji-te!

26 jan. 2023

Uji ligger lige syd for Kyoto og er som Kyoto en gammel by fyldt med kultur og historiske mindesmærker. Hvis du er glad for grøn te og ikke mindst matcha-te, er et besøg i byen et must!

En tetradition der begyndte i det 12. århundrede

For mere end 800 år siden var den japanske munk Eisai den første til at introducere Japan til te. Han hjembragte tefrø fra Kina og overbeviste de lokale bønder i Uji-området om, at de skulle begynde at dyrke dem. Det blev starten på en tetradition, der fik stor betydning for Japan og resten af verden.

Japansk te, som nu drikkes i hele verden, er kendt for sine mange sunde egenskaber, men værdsættes også for dens delikate og unikke smag og de mange forskellige typer, der findes. Prøv f.eks. kocha (sort te), sencha (den mest almindelige japanske grønne te), matcha (grøn pulverte) eller mugicha (te lavet på ristet byg).

Måltider i Japan bliver ofte ledsaget af et krus te i stedet for vand. Umiddelbart virker det måske underligt at drikke te til f.eks. aftensmaden, men den japanske te passer faktisk rigtig godt til det japanske køkken. Den kan varme på en kold vinterdag og virke læskende på en varm sommerdag.

Tebyen Uji

Kyoto bliver nogle gange udråbt til at være matcha-teens hovedstad, men det er ikke helt korrekt. Det er Uji som har den ære. Uji ligger ca. 15 kilometer syd for Kyoto station og kan nås med toget på ca. 30 min. Togturen er dækket af Japan Rail Pass. Så et besøg i Uji er en oplagt dagsudflugt for dem, der ønsker at udforske den japanske tekultur.

Men hvad er det så der gør teen fra Uji så speciel? Ifølge den officielle hjemmeside for Uji-te er det jordbundsforholdene og geologien på stedet, der giver de optimale betingelser for at dyrke grøn te.

Uji er kendt for sin matcha-te, men du kan også finde andre grønne teer af høj kvalitet som gyokuro eller sencha, når du besøger byen. En dåse med grøn te fra Uji vil også være den perfekte souvenir til venner og familie derhjemme.

Wazuka-landsbyen kendt for dets velsmagende matcha-te med udsigt udover landsbyens teplantager plantet i terrasser nær Uji, Kyoto-præfekturet, Japan.

Oplev tekulturen i Uji

Er du interesseret i at opleve hvordan en traditionel japansk teceremoni foregår, så er Uji det perfekte sted! Få serveret en perfekt kop matcha tilberedt af autoriserede fagfolk i den by, hvor teceremonien blev opfundet. Teceremonien finder sted i smukke omgivelser med en temester klædt i kimono. For at give modspil til den lidt bitre smag af matha serveres der altid traditionel konfekt til (wagashi).

Vi anbefaler, at du vælger et sted, der forklarer teceremonien undervejs. En japansk teceremoni er ikke bare en simpel tesmagning, men et nøje koregraferet ritual med specielle bevægelser og handlinger undervejs. Det er en unik oplevelse og vil være en velkommen pause under din rejse i Japan. Og samtidig kan du også her opleve den fordybelse og ro, der også kendetegner Japan.

Og hvis du elsker te, så husk også lægge vejen forbi Omotesando-gaden. Her kan du købe madvarer mm. tilsmagt med forskellige tevarianter. Prøv f.eks. en softice med matcha, nudler, donuts eller dango (små konfektkugler lavet på rismel og sat på en pind). Omotesando er også det perfekte sted at købe souvenirs med hjem.

Matcha-te og redskaber og konfekt til teceremonien, Japan.

Oplev tekulturen i Uji

Uji er ikke kun berømt for dens te, men også Byodoin-templet, der ligger for enden af Omotesando-gaden.

Templet er udnævnt til at være en del af UNESCO's verdensarv, især pga. dets Fønikshal (eller Amida hal) hvor man kan se en imponerende 3 meter høj forgyldt statue af buddhaen Amida sammen med en række andre nationalskatte.

Uji er som Kyoto en by fyldt med templer, men Byodoin er virkelig på toppen af listen over templer man skal besøge. Både pga. den fine buddihistiske arkitkektur og den omkringliggende japanske have med en stor sø.

Som mange templer i Japan har Byodoin-templet gennem tiden været ramt af naturkatastrofer flere gange, men er altid blevet renoveret og står i al sin pragt og parat til et besøg.

Byodoin-templet.

Vidste du at verdens allerførste roman var japansk? Fortællingen om Genji (Genji monogatari), skrevet af Murasaki Shikibu i begyndelsen af 1000-tallet, betragtes som det første skønlitterære værk, der nogensinde er skrevet. Nogle af de mere romantiske øjeblikke foregår i Uji. Byen har som en hyldest til romanen opstillet statuer af forfatteren og to af hovedpersonerne, prinsesse Ukifune og Prince Niou-no-Miya. Der er også et museum, der fortæller om romanen med særlig fokus på de kapitler, der foregår i Uji.

En anden traditionel oplevelse, du kan prøve i Uji, er overraskende nok en særlig fisketeknik, ukai, hvor man bruger skarver til at fiske med. Fiskere har brugt skarver på den måde i mere end 1000 år i Japan, og du har stadig mulighed for at se hvordan det foregår på en bådtur og opleve det tætte forhold mellem fiskeren og fuglene. Uji er ikke det eneste sted, hvor du kan opleve ukai, men der er få steder i Japan, der stadig viser denne tradition frem for turister, og det ville være en skam at gå glip af det! Vær dog forsigtig, når du planlægger, da ukai-fiskeriet ikke foregår året rundt, og billetterne bliver hurtigt udsolgt.

Ukai (traditionel måde at fiske efter aju, en lakselignende fisk med hjælp fra skarver) i Nagaragawa-floden, en ujo-fisker bruger 12 skarver samtidig til at fiske med.

Er et besøg i uji en del af din næste rejse til japan?

Vi håber du har fået et indtryk af hvad Uji har at byde på. Tøv ikke med at kontakte en af vores rejserådgivere, hvis du har brug for hjælp til arrangere en udflugt til Uji. Ellers kan vores særlige tetur til Uji anbefales. Her vil du både opleve en traditionel japansk teceremoni og besøge Byodoin-templet.

Planlæg din rejse med os

Kontakt en vores rejserådgivere, de er klar til at hjælpe dig med at arrangere den rejse du altid har drømt om.

Online rejserådgivning