Bilkørsel i Japan

I Japan skal alle chauffører kunne fremvise et gyldigt lokalt kørekort og et internationalt kørekort. Hvis dette ikke medbringes, kan bilen ikke lejes, og betalt leje refunderes ikke. I forbindelse med bestilling af en lejebil skal du bekræfte, at du har mindst et års erfaring med at køre bil, og oplyse Japanspecialist om din alder. Engelsk GPS kan bestilles i nogle tilfælde, men kan ikke garanteres alle steder. 

Vær opmærksom på, at der flere steder muligvis skal betales vejafgift, og at der kan være parkeringsafgifter i større byer. Begge dele afregnes normalt i kontanter på stedet.

I Japan kører man i venstre side af vejen. Det er strengt forbudt at køre under påvirkning af alkohol, og overtrædelse af denne regel straffes hårdt.

I Japan kører bilerne i venstre side af vejen, og derfor er rattet og førersædet også placeret i den modsatte side af køretøjet (højre). Man må køre bil, fra man er 18 år gammel. Det er ikke tilladt at drikke alkohol og køre bil! Vejskilte og færdselsregler følger internationale standarder, og de fleste skilte er tosprogede (japansk og engelsk). Før man krydser et jernbanespor, skal man standse køretøjet helt.

Hastighedsgrænserne er 80-100 km/t på motorveje, 40 km/t i byer/byer, 30 km/t i små gader/sidegader og 50-60 km/t andre steder.

Ved kørsel på motorveje, i visse tunneler og på nogle få naturskønne strækninger skal man betale en vejafgift.

Vejforholdene er gode, selvom nogle mindre gader i byerne kan være smalle og endda vanskelige at passere på grund af større køretøjer. Trafikpropper kan være et problem i og omkring centrum af byerne.

Udlændinge må kun køre bil i Japan, hvis de har et internationalt kørekort. Et sådan kørekort er gyldigt i højst et år. Efter udløbet af denne etårige periode kan du kun få et nyt internationalt kørekort, hvis du opholder dig i dit hjemland i mindst tre sammenhængende måneder.

Vigtigt: Et internationalt kørekort kan kun udstedes i dit hjemland. De udstedes ikke i Japan. Du kan få udstedt et internationalt kørekort hos borgerservice (det koster ca. kr. 25). Japan tillader kun internationale kørekort, der er udstedt i overensstemmelse med Genève-konventionen fra 1949, og de fleste lande udsteder sådanne internationale kørekort.

Hvis det internationale kørekort i dit land ikke er baseret på Genève-konventionen, skal du have en officiel japansk oversættelse af dit nationale kørekort. I Japan kan disse oversættelser arrangeres gennem JAF (Japan Automobile Federation).

De lande, der udsteder internationale kørekort, som ikke er baseret på Genève-konventionen, er Belgien, Estland, Frankrig, Tyskland, Monaco, Schweiz og Taiwan.

Det oversatte kørekort har ligeledes en gyldighedsperiode på et år.

Der er tankstationer i hele Japan. De fleste tankstationer har fuld service, selvom selvbetjeningsstationer også er ved at blive mere almindelige.  

Hvis du tanker på en tankstation med fuld service, er det praktisk at kunne nogle relevante japanske vendinger. Når du kommer ind på tankstationen, viser en medarbejder dig hen til en bås. Derefter skal du slukke motoren, åbne bilruden, sige "konnichiwa" (goddag) og fortælle ekspedienten, hvor meget benzin ("mantan" betyder fuld tank) og hvilken type benzin (f.eks. "regular") du ønsker. Derefter skal du angive betalingsmetoden ("cash"/"credit card"). 

På selvbetjeningsstationer ("serufu" på japansk) er der kun japansksprogede oplysninger. Hvis du får behov for hjælp, er der som regel en medarbejder på tankstationen, som kan hjælpe dig. Der findes en særlig vekselautomat, du kan bruge ved kontant betaling.

Parkering i byerne kan blive dyrt. På landet eller i mindre byer og landsbyer er der mange gratis parkeringsmuligheder. I nationalparker eller i nærheden af berømte turistattraktioner er det mere almindeligt med et fast parkeringsgebyr (200-750 yen).

Hoteller i byerne har også en fast takst pr. dag/nat for deres parkeringsfaciliteter (for det meste omkring 1000 yen pr. nat). Hoteller på landet har normalt gratis parkeringsfaciliteter.

Der findes også særlige parkeringsfaciliteter, f.eks. elevatorparkeringspladser, hvor bilerne parkeres i tårne. Bilisterne skal køre deres bil ind i en elevator, som – langsomt og automatisk – fører bilen ind i tårnet. Når man kommer tilbage til parkeringspladsen, får man bilen tilbage via liften.

En anden parkeringstype er et system, hvor man kører hen over en lav spærring. Spærringen rejses op, når man har parkeret bilen, så der opstår en fysisk blokering. Når man har betalt parkeringsafgiften (ved en betalingsautomat eller på parkeringspladsen), sænkes spærringen, så man kan køre væk igen.