Sakura: Kontrasternes Japan - Grupperejse i Japan - Japanspecialist
Sakura: Kontrasternes Japan
Oplev kontrasterne i Japans traditionsrige og moderne kultur om foråret, når kirsebærtræerne står i blomst
Vær sikker på en plads på denne tur og book nu
Program
Vi starter dagen, med at tage metroen og lokaltoget til Arashiyama. Byen er verdensberømt for sin betagende bambusskov, samt for Oi-floden, der idyllisk flyder langs udkanten af byen. Her går vi en tur igennem det smukke område og nyder naturen, før vi atter tager toget videre, til den imponerende samurai-borg Nijo. Borgen blev bygget i 1603 og en af de få gamle borge, som endnu er åben for offentligheden. Ud over at se de smukke malerier og andre udsmykkede klenodier, skal vi også gå på nattergalegulvet, der ”kvidrer,” uanset hvor stille man lister sig frem. Gulvet blev lavet så shogunen kunne høre, hvis en ninja skulle forsøge at liste sig ind for at dræbe ham.
Denne dag er til udforskning på egen hånd i Kyoto, som byder på mere end 1600 templer og 400 shinto-helligdomme. Her findes rig mulighed for at opleve det autentiske Japan, enten på deres fine museer, i geisha distriktet Gion eller måske på en cykeltur langs floden?
Berig din rejse med en tillægsudflugt til Nara, i selskab med din danske rejseleder
Vi tager sammen til Kyoto station, hvor vi skal med det lokale tog til byen Nara, der var Japans første hovedstad. Her besøger vi det majestætiske Todai-Ji-tempel, som er hjem til verdens største Buddha. Støbt i bronze, måler den 16 tårnende meter i højden, med en vægt på 437 tons.
I Nara Park og i området omkring den, vil du opleve mange sikahjorte, som går frit rundt i byen. Skulle du opleve at se en af de lokale bukke for hjortene, så skyldes det, at de efter sigende er budbringere for forfædrene, som er gået bort.
Vi har lidt ekstra tid i Nara, hvor man på egen hånd kan bevæge sig rundt og prøve de lokale specialiteter, inden vi mødes igen. Derefter går vi sammen igennem skoven, til den smukke og farverige Kasuga Taisha-helligdom, en af de vigtigste helligdomme inden for shintoismen. Den blev grundlagt samtidigt med selve Nara, og kaldes også ‘lanterne-helligdommen’, da skovstien som leder til den, oplyses af hundredevis af lanterner. Vi afslutter dagen med at besøge “National Treasure Museum”, ved Kōfuku-ji-templet. Det er et lille tempel, med en samling af historiske bronzeskulpturer, med stor vigtighed for den japanske kultur. Bemærk at den 5-etagers pagode er under renovation, og derfor ikke er synlig, da den midlertidigt er pakket ind. Herefter går turen tilbage til Kyoto med toget, hvorefter aftenen er fri, til at opleve Kyoto på egen hånd.
Pris: 650,- DKK (frokost er ikke inkluderet)
I dag går turen til øen Naoshima, der er dedikeret til kunst. Øen er fyldt med mange skulpturer og kunstmuseer – som alle er i skøn harmoni med den omkringliggende natur. I egen bus tager vi til Uno havn i Okayama, hvorfra vi sejler en kort strækning over til Naoshima.
Vi skal naturligvis besøge det unikke Chichu kunstmuseum, som er bygget ind ind i jorden, for ikke at ødelægge landskabet. Sammen med øens andet hovedmuseum Benesse House, er disse begge et must at opleve. Begge museer er nemlig designet af den verdensberømte japanske arkitekt, Tadao Ando. Undervejs på turen spiser vi en lækker frokost, på et de museer som vi besøger. Vi vil også se Yayoi Kusamas berømte prikkede gule græskar, der nærmest er blevet vartegn for Naoshima, efter en tyfon skyllede det i havet, så det måtte restaureres. Dette er et ikonisk og oplagt sted for alle, som ønsker at tage billeder til minde om rejsen. Sent på eftermiddagen vender vi tilbage til Okayama, hvor aftenen kan benyttes efter eget ønske.
Bemærk, at vi igen om morgenen sender vores store kufferter videre til Tokyo. Det anbefales derfor at forberede lidt tøj og andre små fornødenheder, til de kommende dages tur.
Fra Okayama tager vi videre med Shinkansen til Hiroshima, der er verdenskendt for atombombningen d. 6. august 1945. Vi starter med at besøge den lille ø Miyajima, der ligger udenfor Hiroshima by. Øen blev i gammel tid betragtet som hellig, og måtte ikke betrædes. Derfor er den smukke Itsukushima-helligdom bygget på stolper. Det er også her vi vil se den ikoniske, røde torii port, som majestætisk rejser sig fra vandet foran helligdommen.
Vi besøger så Toyokuni-helligdommen og ser den 5 etagers høje pagode, inden vi spiser en fælles frokost. Derefter fortsætter vi til Hiroshima Fredspark, hvor vi besøger det bevægende, men rystende Fredsmuseum. Vi går en tur igennem parken, inden turen går tilbage til Okayama, med højhastighedstoget Shinkansen.
I dag tager vi afsked med hyggelige Okayama, og på stationen kan vi købe en lækker “bento box”, som er en japansk madpakke, med små forskellige anretninger. De er overraskende lækre, æstetiske og billige. Vi nyder maden i toget, på vejen til det smukke Izu-kogen.
Ved ankomsten til Izu-Kogen indleverer vi bagagen til vores ryokan, og går en tur ned til den imponerende klippekyst, for at nyde den storslåede natur. Om eftermiddagen checker vi ind på dette skønne, autentiske ophold, som er et traditionelt japansk gæstgiveri, med kurbad og varmt vand fra vulkanske kilder. Der vil der være rig mulighed for at slappe af i badene, og på jeres smukke, traditionelle værelser. Under vores besøg i ryokan vil vi sove på klassisk japansk vis, på en futon på gulvets bløde tatami-måtter. Om aftenen nyder vi en lækker fælles middag, bestående af udsøgte japanske retter, som er en stor kulinarisk oplevelse.
Vi tager afsked med det søde personale i vores ryokan og skal i dag videre med lokaltoget, til det fantastiske metropolis Tokyo.
Ved ankomsten til Tokyo kører vi med egen bus, til den kunstigt byggede ø Odaiba. Her spiser vi en let frokost, mens vi nyder den betagende udsigt, over den vældige hovedstad. Herfra tager vi videre til hyggelige Asakusa, for at besøge det flotte Kannon-tempel, også kendt som Senso-ji-templet. Dette er Tokyos ældste tempel, som er dedikeret til buddhismens gudinde for bamhjertighed, Kannon. På vejen til templet går vi forbi Nakamise-gaden, som faktisk er placeret på tempelgrunden. Både indgangen og udgangen til denne 250 meter lange gade, er derfor omgivet af udsmykkede tempelporte. Her har man mulighed for købe traditionelle japanske varer, mad og gaver til rimelige priser.
Om eftermiddagen kører vi til vores hotel og checker ind, hvorefter der vil være tid til på egen hånd, til selv at udforske området. Senere på aftenen vil rejselederen vise lidt rundt i bydelen, inden man har tid til selv at finde en restaurant, efter egne præferencer.
Dagen er til fri til at udforske byen, og kan eksempelvis bruges til at opleve den fascinerende arkitektur, og moderne kunst i Tokyo Midtown. Alternativt kan man besøge Ueno-området, hvor både nationalmuseet findes, samt den store Ueno zoo, som er kendt for deres bedårende pandaer. I kan også besøge Akihabara bydelen, der har alt indenfor den nyeste elektronik, butikker med kameraer, gadgets og meget mere.
Berig turen med denne tillægspakke: Heldagstur til Hakone med dansk rejseleder Hakone er en nationalpark med storslået natur, vulkansk aktivitet og med udsigt til Mount Fuji. Vi tager med Shinkansen fra Tokyo station til Hakone, hvor vi skifter til et bjergtog, der langsomt tager os med op ad bjerget, langs det betagende landskab. Undervejs skifter vi til en kabelbane, der tager os videre op til den aktive vulkandal, Owakudani.
Bemærk, at området til tider er lukket for besøg, hvis der er for kraftig vulkansk aktivitet - i så fald vil turen blive ændret, til andre steder i området.
Herfra kan det 3.776 meter høje Fuji-bjerg beskues, i klart vejr. Det kan dog blive skyet i området langs bjerget, grundet bjergets højde, og dette skal derfor holdes i mente.
Her vil vi også opleve nogle af de boblende svovlhuller, som findes rundt omkring i terrænet. Her er mulighed for at spise en lækker frokost på egen hånd, og hvis man har mod på det, smage de sorte æg der er kogt i den kogende svovl. Derefter tager vi kabelbanen ned til den flotte Ashi-sø, hvor vi går ombord på en af de specielle færger, formet som gamle galeoner eller sørøverskibe. Vi nyder den afslappende sejltur, der byder på spektakulær natur undervejs. Herefter er tiden kommet, til at tage bussen tilbage til Yumoto station, hvorfra vi stiger på toget tilbage til Tokyo.
Pris: 950 kr. (frokost ikke inkl.)
Vi starter dagen, med at tage med Tokyos effektive transportsystem, på oplevelse i byen. Vi besøger den smukke Meiji Jingu-helligdom, der ligger midt i Yoyogi Park, hvorefter vi fortsætter til det nærliggende Harajuku, et verdenscentrum for excentrisk gademode. Går du eksempelvis og leder efter de mest moderne, outrere og eklektiske trends i verden, så er der masser af oplevelser her! Disse kan eksempelvis findes på den famøse Takeshita Street eller Cat Street, sammen med mange andre caféer og galerier, som er unikke for Japan.
Vi fortsætter op igennem Omotesando-shoppinggaden, Tokyos hjemsted for luksusshopping! Her ligger alt fra Louis Vuitton og Gucci, til Zara og H&M, og det smukke arkitektoniske område tiltrækker besøgende fra hele verden. Herefter tager vi metroen til Shibuya. Her ser vi den verdensberømte fodgængerovergang, Shibuya-krydset, med et menneskemylder på kryds og tværs, omgivet af store, lysende neonreklamer. Det er også her vi kan se den lille statue, af den kendte Hachiko-hund. Herefter spiser vi sammen en lækker frokost, hvorefter resten af eftermiddagen er fri til selv at gå på eventyr i hovedstaden. Om aftenen mødes vi igen på hotellet, hvorfra vi alle går ud og nyder en hyggelig middag sammen.
Dagen starter med en gåtur til Tokyos berømte fiskemarked Tsukíji, hvor vi vil bevæge os rundt på markedet. Her kan man se dagens fangst, smage på noget af det friskeste sushi i verden, eller måske købe en japansk kokkekniv, til selv at gøre dem kunsten efter derhjemme. Herefter tager vi videre med metroen og besøger det berømte museum TeamLab Borderless, hvor en verden af interaktiv, tredimensionel, digital kunst vil åbenbare sig for vores øjne. Dette er en helt ekstraordinær oplevelse, som udvisker linjerne imellem virkelighed og illusion.
Eftermiddagen er til fri til at opleve byen, få købt de sidste souvenir, få prøvet de sidste specialiteter og set de sidste seværdigheder, inden vi om aftenen samles og siger farvel til Tokyo og Japan.
Vi kører i egen bus til Haneda Lufthavn i Tokyo, hvorfra vi flyver tilbage til København.
Flyet afgår lige over midnat, fra Japan mod Danmark. Vi har en mellemlanding i Dubai undervejs, inden vi lander i København samme aften.
Velkommen hjem!
Indkvartering
Hotel Mystays Kyoto Shijo, Kyoto
Mitsui Garden, Okayama
Hanafubuki, Izu-kogen
Hotel Monterey Ginza, Tokyo
Fly
Udrejsefly
Hjemrejsefly
Hvad er inkluderet
- Fly: København – Osaka / Tokyo – København, med mellemlandinger undervejs
- Alle lufthavnsskatter og flyafgifter
- 10 overnatninger på 3*- 4* hotel i hhv. Kyoto, Okayama og Tokyo
- 1 overnatning på 4* traditionel japansk ryokan med varme kilder
- 11 x morgenmad, 5 x frokost og 3 x middage
- Al transport og entrégebyrer inkluderet i programmet
- Bagagetransport fra Kyoto til Okayama, og Okayama til Tokyo
- Dansktalende rejseleder alle dage - Bemærk d. 20 & 26 marts kun ved tilkøb af dagsture
Hvad er ikke inkluderet
- Måltider og transport ikke nævnt i programmet
- Drikkevarer i forbindelse med måltider
- Udflugt til Nara (DKK 650,-)
- Udflugt til Hakone (DKK 950,-)
- Entrégebyrer, som ikke er nævnt i programmet
- Personlige fornødenheder
- Afbestillingsforsikring ved sygdom (kan tilkøbes)
- Rejseforsikring (kan tilkøbes)