Kyushu og det japanske efterår

Kyoto, Osaka, Hiroshima, Nara, Beppu, Kumamoto, Takamori, Takachiho, Chiran, Kamakura, Kagoshima, Tokyo
fra
43.490 kr.
per person baseret på dobbeltbelægning

Kommer snart 15 dage (12 nætter)
Datoer annonceres snart

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
For at garantere reservationen, er det nødvendigt at betale et depositum.
  • Eventyr
  • Japansk mad
  • Historie
  • Natur

Oversigt

Oplev Japans betagende efterår sammen med os

Tag med på en 15 dages rundrejse gennem Japan, netop som landet klæder sig i efterårets dybe røde og gyldne nuancer. Det milde efterårsvejr skaber de ideelle rammer for at opleve både storbyernes energi og det mere stille, landlige Japan, hvor skove, templer og traditionelle haver står i flammende farver.

Undervejs bevæger vi os også væk fra de mest kendte ruter og kommer tættere på den særlige stemning, som gør efteråret til en af de mest elskede årstider i Japan. Her mærker man den japanske sans for naturens skiften, for roen og for de små øjeblikke.

Det, der gør denne rejse noget ganske særligt, er, at vi ikke nøjes med hovedøen Honshus klassiske seværdigheder. Vi rejser også sydpå til Kyushu, Japans mindre besøgte ø, hvor historiske fortællinger, vulkanske landskaber og varme kilder giver rejsen en ekstra dimension.

Rejs trygt og komfortabelt med dansk rejseleder og oplev et Japan i efterårsfarver, som du vil huske resten af livet!

Datoer og tilgængelighed

Afgange

Vær den første til at få besked, når denne tur bliver sat til salg. Vi sender dig en e-mail, så snart den er tilgængelig - minimum seks måneder før afrejse - så du har god tid til at planlægge dit eventyr. Bemærk, at rejseplanen og prisen kan blive ændret, inden rejsen bliver sat til salg.

Program

Dag 1

Vi rejser fra Københavns Lufthavn, Kastrup, og sætter kursen mod Kansai lufthavn i Osaka. Vi flyver med Turkish Airlines med en mellemlanding i Istanbul og ankommer sent på eftermiddagen. Nyd rejsen og forplejningen ombord, og forbered jer selv på eventyrene som venter. Det er også en god idé at få sovet lidt på turen, da det hjælper med at minimere jetlag, så I er friske til at udforske Japan.

Dag 2

Efter ankomst til Osakas internationale lufthavn sidst på dagen rejser vi videre med privat bus til Kyoto. Her indlogerer vi os på hotellet og får ro på efter rejsen.

Dag 3

Efter morgenmaden tager vi hul på vores første hele dag i Japan med en rundtur i stemningsfulde Kyoto, der gennem århundreder var landets kejserlige centrum. 

Dagens første stop er Kinkakuji, den ikoniske gyldne pavillon ved Spejlsøen. Siden fortsætter vi til Kiyomizudera, et af Kyotos mest elskede templer, hvor de store træterrasser og udsigten over byen gør besøget til noget ganske særligt. 

Vi besøger også det historiske Nijo-slot med sine karakteristiske gulve, der giver lyd fra sig ved hvert skridt, samt Sanjusangendo-templet, kendt for sin lange træhal med 1001 buddhastatuer. 

Om aftenen venter en oplevelse, der bringer os tættere på Kyotos traditionelle kultur. Vi kører med privat bus til en fælles japansk middag, hvor en maiko sørger for en elegant og stemningsfuld optræden. Efter middagen returnerer vi til hotellet for at få en god nats søvn.

Dag 4

Nara fungerede som Japans første hovedstad i det ottende århundrede og er i dag en charmerende by med både kultur og natur. Vi tager lokaltoget til byen og besøger Todai ji, et imponerende tempel i træ, der rummer verdens største bronze Buddha. Her findes også en stolpe med et hul, som mange vælger at kravle igennem for held.  

Vi fortsætter til parken i Nara, hvor de fritgående sikahjorte er blevet et symbol på byen. De anses for hellige og er vant til mennesker. Det er muligt at købe hjortekiks og fodre dem, men man skal huske at de stadig er vilde dyr. Du får efterfølgende tid til at vælge en restaurant efter egen smag. 

Senere besøger vi Kasuga Taisha, en af landets mest betydningsfulde shinto helligdomme. Vi følger en skovsti omgivet af gamle stenlanterner og inde i helligdommen ser vi de mange bronzelanterner, som kendetegner stedet.  

Til sidst går vi mod stationen og kører retur til Kyoto. Rejselederen giver en kort rundvisning på Kyoto Station, hvor der både er flotte udsigtsområder og gode restauranter. Herefter vælger du selv om du vil spise på stationen eller tage tilbage til hotellet.

Dag 5

Bemærk: Denne morgen sender vi vores store kufferter videre til hotellet i Beppu. Vi rejser derfor videre mod Hiroshima kun med håndbagage, hvilket gør dagens transport mere komfortabel. Vi anbefaler, at I pakker en mindre taske med de vigtigste fornødenheder til det kommende døgn, indtil vi får vores bagage tilbage i Beppu.  

Efter morgenmaden rejser vi med offentlig transport til Kyoto Station. Her stiger vi ombord på shinkansen, det japanske lyntog, og fortsætter mod Hiroshima. 

Ved ankomsten går vi på opdagelse i byen med offentlig transport. Første stop er Fredsparken, anlagt ved det sted, hvor Hiroshima den 6. august 1945 blev ramt af verdens første atomangreb. Vi besøger også Atombombekuplen, som står tilbage som et af byens stærkeste symboler på ødelæggelse, erindring og fred. 

Senere på dagen tager vi færgen til Miyajima, ofte kaldet helligdomsøen. Øen er især kendt for Itsukushima-helligdommen og den store shintoport i vandet, der ved højvande rejser sig majestætisk fra havet. Ved lavvande kan man gå ud til porten og opleve den på nært hold. 

Efter dagens program vender vi tilbage til vores komfortable, centralt beliggende hotel i Hiroshima. 

Dag 6

Efter morgenmaden stiger vi ombord på shinkansen og rejser sydpå til Beppu, en af Japans mest kendte byer for varme kilder og onsenkultur. 

Ved ankomsten udforsker vi byen med privat bus. Dagens første oplevelse er Beppus berømte “helveder”, spektakulære termalkilder med boblende vand, damp og intense farver skabt af områdets vulkanske aktivitet. 

Til frokost kan vi prøve den lokale ret jigokumushi, hvor maden dampes naturligt i den geotermiske varme fra kilderne. 

Vi fortsætter til Takasakiyama, hvor hundredvis af vilde makakaber lever frit i bjergområdet. Her får vi mulighed for at observere aberne i deres naturlige omgivelser, mens udsigten over landskabet fuldender oplevelsen. 

Om aftenen indlogerer vi os i japanske værelser og nyder en traditionel middag, inden vi trækker os tilbage efter dagens mange indtryk.

Dag 7

Dagen begynder med morgenmad, inden vi fortsætter med privat bus mod Kumamoto på det centrale Kyushu. 

På vejen gør vi stop ved Daikanbo, et af områdets bedste udsigtspunkter. Herfra kan vi se ud over Aso-vulkanens vidtstrakte krater og det særlige landskab, som er formet af vulkansk aktivitet gennem tusinder af år. 

Om eftermiddagen når vi frem til Kumamoto, hvor vi først besøger det berømte Kumamoto-slot, som anses for at være blandt Japans tre smukkeste slotte. Her oplever vi den imponerende fæstning og dens elegante arkitektur. 

Senere går vi en tur i Suizenji-haven, en af Japans klassiske spadserhaver, hvor efterårets røde og gyldne nuancer giver haven ekstra dybde og stemning. 

Ved dagens afslutning indlogerer vi os på hotellet i Kumamoto.

Dag 8

Efter morgenmaden tager vi på privat bustur gennem et landskab, hvor natur, mytologi og helligdomskultur væver sig tæt sammen. 

Første stop er Kamishikimi Kumanoimasu-helligdommen i Takamori, et fredfyldt sted omgivet af skov og mosklædte sten. Her fornemmer man tydeligt den japanske sans for naturen som noget helligt og levende. 

Vi fortsætter til Takachiho, hvor vi besøger Amano Iwato-helligdommen. Ifølge japansk mytologi var det her, solgudinden Amaterasu skjulte sig og stedet har derfor en særlig plads i landets religiøse fortællinger. Senere ser vi også Takachiho-helligdommen med dens rolige have og lokale betydning. 

Om eftermiddagen venter Takachiho-kløften, et dramatisk og smukt naturområde med smalle kanyonvægge og brusende vandfald. Vi går gennem området ad anlagte stier og oplever kløftens særlige atmosfære på nært hold. 

Efter en dag fuld af natur og fortællinger vender vi tilbage til Kumamoto.

Dag 9

Bemærk: Denne morgen sender vi vores store kufferter videre til hotellet i Tokyo. Under opholdene i Kagoshima og Osaka rejser vi derfor kun med håndbagage, hvilket gør togrejserne undervejs lettere og mere behagelige. Vi anbefaler, at I pakker en mindre taske med de vigtigste fornødenheder til de kommende dage, indtil vi genforenes med vores kufferter i Tokyo.  

Efter morgenmad tager vi toget på en halvdagsudflugt til Kagoshima, Kyushus sydligste storby. Byen sammenlignes ofte med sin italienske venskabsby Napoli, ikke mindst på grund af det milde klima, den frodige vegetation, kyststemningen og den aktive vulkan Sakurajima, der rejser sig ud for byens kyst.  

Efter ankomst oplever vi byens vigtigste seværdigheder. Vi begynder i Shiroyama Park, hvorfra der er en smuk udsigt over Sakurajima, en af Japans mest aktive vulkaner. Vulkanen var tidligere en ø, men blev forbundet med fastlandet efter det store udbrud i 1914. 

Observer at programmet i området tilpasses de aktuelle forhold omkring vulkanaktiviteten. 

Herefter besøger vi Senganen, en klassisk japansk landskabshave nord for Kagoshimas centrum. Haven blev anlagt i 1658 af Shimazu-klanen og ligger smukt ud mod Kagoshima-bugten med Sakurajima som dramatisk baggrund. Her går vi mellem små damme, vandløb, helligdomme og bambuslunde. 

Resten af dagen er herefter til fri disposition!  

Programmet i området tilpasses de aktuelle forhold omkring vulkanaktiviteten.

Dag 10

Dagen begynder med morgenmad, inden vi tager på privat bustur til Chiran i det sydlige Kyushu. 

Her besøger vi først Chiran Tokko-museet, som er viet til historien om kamikazepiloterne under Anden Verdenskrig. Museet formidler både de historiske begivenheder og de personlige fortællinger bag en af krigens mest dramatiske perioder. 

Senere oplever vi de smukke samuraihaver i Chiran, hvor traditionelle japanske haver ligger side om side med gamle samurairesidenser. Området giver et fint indtryk af den æstetik og livsform, som prægede samuraikulturen gennem århundreder. 

Efter besøget rejser vi tilbage til Kagoshima og fortsætter endnu engang med Shinkansen til Osaka, hvor moderne storbyliv og neonlys danner en markant kontrast til dagens historiske oplevelser.

Dag 11

Dagen begynder med morgenmad på hotellet, inden vi tager på opdagelse i Osaka med offentlig transport. 

Vi lægger ud ved det ikoniske Osaka-slot, omgivet af brede voldgrave og grønne parker. Her får vi et indblik i byens historie, inden vi fortsætter til Dotonbori, Osakas berømte underholdnings- og madkvarter, hvor duften fra gadekøkkener og de farverige skilte skaber en helt særlig storbystemning. 

Senere på eftermiddagen tager vi shinkansen videre til Tokyo.

Dag 12

Vi bruger Tokyos effektive transportsystem til at komme frem til dagens oplevelser. Første stop er Meiji Jingu, som ligger i Yoyogi Park. Parken forandrer sig med årstiden, både forårets blomster og efterårets farver giver området en helt fantastisk stemning. 

Derefter besøger vi Harajuku, som er et område med mode, små sjove butikker og kreative miljøer. Vi anbefaler at gå på opdagelse gennem Takeshita Street og Cat Street. 

Vi fortsætter til Omotesando, som byder på både shopping og smuk arkitektur. Det er et område, der tiltrækker mange besøgende fra hele verden. Vi slutter dagen i Shibuya, hvor vi går over Shibuya krydset og mærker energien i et af verdens mest trafikerede fodgængerfelter. Vi ser også statuen af hunden Hachiko, som står tæt ved stationen. 

Vi er hjemme sent på eftermiddagen og resten af aftenen er fri til egne oplevelser.

Dag 13

Efter morgenmad kører vi med privat bus til Kamakura, den historiske by nær Tokyo, som ofte kaldes Østjapans Kyoto. 

Ved ankomsten besøger vi byens to vigtigste seværdigheder. Først ser vi den 13,5 meter høje bronzebuddha ved Kotokuin-templet, et af Kamakuras mest kendte symboler. Derefter fortsætter vi til det stemningsfulde Hasedera-tempel, kendt for sin smukke japanske have og den ellevehovedede Kannon-statue. 

Om eftermiddagen er der tid på egen hånd.

Dag 14

I dag er der tid på egen hånd i Tokyo. Måske frister de sidste indkøb, en rolig cafépause eller endnu en tur ud i byens mange kvarterer, inden rejsen går hjemad. 

Værelserne på hotellet kan benyttes frem til afgangen til lufthavnen, hvilket giver en behagelig og afslappet afslutning på rejsen. 

Først på aftenen tager vi med privat bus til lufthavnen og flyver senere mod København.

Dag 15

Velkommen hjem til København og tak for en fantastisk tur gennem smukke Japan!

Indkvartering

Overnatning er som følger

Vi udvælger omhyggeligt hvert hotel for at sikre en balance mellem komfort, beliggenhed og lokal charme. Vi valgte netop disse hoteller til denne tur, da vi mener, at de bedst passer til rejseplanen - vi er sikre på, at du vil være tilfreds med vores valg.

Hotellet udefra + 6 Fotos
Rihga Gran, Kyoto 3 nætter Hotel i vestlig stil

RIHGA Gran Kyoto er et moderne hotel tæt på Kyoto Station med behagelige værelser med japanske detaljer og nem adgang til byens templer, fantastiske restauranter og historiske seværdigheder.

Hotellet udefra + 6 Fotos
Granvia, Hiroshima 1 nat Hotel i vestlig stil

Hotel Granvia Hiroshima er et komfortabelt og moderne hotel med direkte forbindelse til Hiroshima Station, ideelt placeret til både sightseeing, shopping og transport rundt i byen.

Hotellet udefra + 6 Fotos
Omiyama, Beppu 1 nat Ryokan

Oniyama Hotel i Beppu er et klassisk japansk ryokan med varme kilder, traditionelle værelser og afslappende onsenoplevelser tæt på byen og den smukke og fascinerende natur lige udenfor døren.

Hotellet udefra + 6 Fotos
Daiwa Roynet Hotel Ginzadori, Kumamoto 3 nætter Hotel i vestlig stil

Daiwa Roynet Hotel Kumamoto er et moderne og komfortabelt hotel beliggende centralt i Kumamoto med kort afstand til shoppinggader, restauranter og byens fantastiske historiske seværdigheder.

Hotellet udefra + 6 Fotos
Resol Trinity, Osaka 1 nat Hotel i japansk og vestilig stil

Hotel Resol Trinity Osaka er et stilrent og moderne hotel centralt i Osaka med rolige værelser, japansk badeområde og kort afstand til både shopping, restauranter og offentlig transport.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Prince Hotel Shinagawa, Tokyo 3 nætter Hotel i vestlig stil

Et moderne hotel ligger lige overfor Shinagawa station hvorfra du nemt kommer rundt i hele byen med metro og ringbane. Du kan også rejse til og fra Tokyo med Shinkansen som stopper ved stationen.

Vil du gerne lære mere om dine indkvarteringsmuligheder?

Vores omfattende FAQ-sektion indeholder løsninger på de mest almindelige spørgsmål, samt yderligere indsigt i de forskellige former for indkvartering. Se vores mest stillede spørgsmål om indkvartering, ved at klikke her.

Vigtig information

Vigtig information

  • Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet
  • Rejsen er ikke egnet til deltagere med gangbesvær, da dagene indeholder flere lange gåture
  • Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere
  • Dele af rejsen forgår med offentlig transport i busser og metro

Hvem henvender denne rejse sig til?

Denne tur henvender sig til rejsende, der trives med længere gåture og regelmæssig brug af offentlig transport.
 

  • Moderat tempo med flere heldagsudflugter samt enkelte tidlige morgener eller aftenaktiviteter.
  • Gåture på mindst 4 kilometer om dagen på stejlere skråninger og ujævnt terræn.
  • De fleste gåture strækker sig over 3 timer eller mere.
  • Man må forvente op til 60 trappetrin i træk med variationer afhængigt af destination og det enkelte program.
  • Regelmæssig brug af offentlig transport, herunder metro og lokale busser.
  • Det kan være nødvendigt at stå undervejs, gå længere strækninger gennem stationer og selv håndtere bagage på trapper.
  • Nogle stationer har begrænset adgang til elevator.
  • Rejsen anbefales ikkefor rejsende, der benytter kørestol eller elscooter.
  • Hvis du benytter rollator eller andre ganghjælpemidler, skal du rejse sammen med en ledsager, som kan hjælpe dig gennem hele rejsen.

Beskrivelserne af aktivitetsniveau er baseret på typiske forhold, men det konkrete program kan variere. Rejselederen kan i enkelte tilfælde begrænse deltagelse i aktiviteter, hvis det ikke er muligt at tage tilstrækkeligt hensyn til den enkelte rejsendes behov. Du er altid velkommen til at kontakte os før booking, hvis du er i tvivl.

Hvad er inkluderet

  • Fly: København - Istanbul - Osaka / Tokyo - Istanbul - København
  • Alle lufthavnsskatter og flyafgifter
  • 12 overnatninger på 3* hotel
  • 12 x morgenmad, 2 x frokost og 3 x middage
  • Alle indgange og transport jvf. Program
  • Bagagetransport 1 stk. per person
  • Dansktalende rejseleder alle dage

Hvad er ikke inkluderet

  • Måltider og transport ikke nævnt i programmet
  • Drikkevarer i forbindelse med måltider
  • Entréer, som ikke er nævnt i programmet
  • Personlige fornødenheder
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Afbestillingsforsikring ved sygdom
  • Rejseforsikring

Hvad vores kunder siger om vores ture

Fantastisk planlagt tur til Japan, som levede fuldt op til vores forventninger. Vores rejseleder var meget vidende, og informativ om Japans kultur og historie.

Marianne og Jarl
Se på Trustpilot

Super godt planlagt og udført grupperejse til Japan. Fantastisk rejseleder, meget vidende og hjælpsom. Vi skal sikkert til Japan med Japanspecialist igen.

Det har været en fremragende tur med fine perler, som Japanspecialist havde fundet til os. Vi gør det gerne igen, og vil klart anbefale jer som rejsepartner.

Vi havde aldrig været i Japan før, men Japanspecialist DK gjorde det nemt, og alting gik efter planen. I kan trygt lade dem arrangere jeres rejse.

Vi tøver ikke med at anbefale Japanspecialist til andre, som måtte have mod på en stor oplevelse i Japan.

Du er måske også interesseret i disse grupperejser

Kirsebærblomstring ved tempel i Seoul, Korea
Gamcheon Culture Village, Korea
Gyebokgung paladset under sakurablomstringen, Korea
Bukchon Hanok landsby i Seoul
Demilitariseret zone, Sydkorea
Haedong Yonggungsa Templet, Busan
Haven i Nanzenji-templet, Kyoto
Fredsparken i Hiroshima
Gade i den østlige del af Kyoto
Nara Park
Nijo Slot, Kyoto
Itsukushima-helligdommen, Miyajima
Shinjuku, Tokyo
Tilberedning af autentisk japansk mad, Tokyo
Shibuya-krydset, Tokyo
Metropolets centrum med Mt. Fuji i baggrunden, Tokyo
Kirsebærblomstring ved tempel i Seoul, Korea
Gamcheon Culture Village, Korea
Gyebokgung paladset under sakurablomstringen, Korea
Bukchon Hanok landsby i Seoul
Demilitariseret zone, Sydkorea
Haedong Yonggungsa Templet, Busan
Haven i Nanzenji-templet, Kyoto
Fredsparken i Hiroshima
Gade i den østlige del af Kyoto
Nara Park
Nijo Slot, Kyoto
Itsukushima-helligdommen, Miyajima
Shinjuku, Tokyo
Tilberedning af autentisk japansk mad, Tokyo
Shibuya-krydset, Tokyo
Metropolets centrum med Mt. Fuji i baggrunden, Tokyo
Forhåndstilmelding
apr. 2027
16 dage
Tokyo, Seoul, Koreansk demilitariseret zone (DMZ), Busan, Hiroshima, Kyoto, Nara + 4

Tag med os på denne fantastiske kombinationsrejse, som forbinder Østens traditionsrige og ekstraordinære kulturer, skikke og oplevelser.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
30.990 kr.  pr. pers. pr. person
Sneabe i varme kilder
Teceremoni i Kyoto
Matsumoto slottet
Sika-hjortene i Nara
Shirakawa-go
Nagano, Japan
Sneaber i varme kilder
Udsigt over Tokyo
Shibuya lyskrydset
Asakusa
Sneabe i varme kilder
Teceremoni i Kyoto
Matsumoto slottet
Sika-hjortene i Nara
Shirakawa-go
Nagano, Japan
Sneaber i varme kilder
Udsigt over Tokyo
Shibuya lyskrydset
Asakusa
Early bird-rabat
Ledige pladser
nov. 2026
13 dage
Tokyo, Osaka, Kyoto, Takayama, Shirakawa-go, Nagano, Yudanaka Onsen + 4

En stemningsfuld rejse i Japan, hvor ikoniske byer, stille natur og sneaber i varme kilder opleves i roligt tempo med dansk rejseleder.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
33.990 kr.  pr. pers. pr. person
Kiyomizu-dera templet, Kyoto
Udsigt udover Shinjuku Skyline, Tokyo
Senso-ji templet, Asakusa
Gangbro ved kysten, Izu-kogen
Shibuya-krydset, Tokyo
Ryokan med udsigt til Mt. Fuji - Japan
Meiji Jingu-helligdommen, Tokyo
Traditionel teceremoni, Japan
Udsigt over pagode og Tokyo Skytree
Det legendariske hurtigtog Shinkansen
Yoyogi Park, Tokyo
Samurai-borgen Nijo, Kyoto
Osaka-borgen, Osak
Traditionel japansk teceremoni
Kiyomizu-dera templet, Kyoto
Udsigt udover Shinjuku Skyline, Tokyo
Senso-ji templet, Asakusa
Gangbro ved kysten, Izu-kogen
Shibuya-krydset, Tokyo
Ryokan med udsigt til Mt. Fuji - Japan
Meiji Jingu-helligdommen, Tokyo
Traditionel teceremoni, Japan
Udsigt over pagode og Tokyo Skytree
Det legendariske hurtigtog Shinkansen
Yoyogi Park, Tokyo
Samurai-borgen Nijo, Kyoto
Osaka-borgen, Osak
Traditionel japansk teceremoni
Forhåndstilmelding
mar. 2027
11 dage
Tokyo, Izu-Kogen, Kyoto, Osaka

Tag med på en uforglemmelig rundrejse i Japan, hvor moderne storbyliv, historiske templer og autentiske oplevelser smelter sammen i et stemningsfuldt eventyr.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
29.990 kr.  pr. pers. pr. person