Det bedste af Taiwan
- Eventyr
- Kultur
- Historie
- Natur
Oversigt
Oplev det bedste af Taiwan
Vi begynder i den livlige hovedstad og fortsætter langs solrige kyster, gennem historiske kvarterer og op i bjerglandskaber, hvor skyerne ofte hænger lavt mellem tinderne. Undervejs er der tid til at smage på Taiwan, opleve natmarkederne og nyde den fantastiske natur.
Datoer og tilgængelighed
Afgange
Vær den første til at få besked, når denne tur bliver sat til salg. Vi sender dig en e-mail, så snart den er tilgængelig - minimum seks måneder før afrejse - så du har god tid til at planlægge dit eventyr. Bemærk, at rejseplanen og prisen kan blive ændret, inden rejsen bliver sat til salg.
Program
Rejsen begynder i København, hvorfra vi flyver mod Taiwans pulserende hovedstad, Taipei. Ombord er der tid til at slappe af, nyde måltiderne og lade skuldrene sænke sig.
Velkommen til Taipei. Ved ankomsten til Taiwan tager de første indtryk hurtigt form. Her venter en rundrejse gennem kontrastfyldte landskaber, levende byer og en kultur, der på én gang føles både velkendt og eksotisk. Vi kører til vores hotel og får checket ind.
Dagen begynder med morgenmad på hotellet, inden vi tager ud på en heldags byrundtur i Taipei. Vi benytter byens velfungerende offentlige transport og får på den måde også et indtryk af hverdagslivet i hovedstaden.
Første stop er Lungshan-templet, et af Taipeis mest stemningsfulde buddhistiske templer. Templet er både et aktivt religiøst sted og et imponerende stykke håndværk med udskæringer, farver og detaljer, der indbyder til at dvæle.
Vi fortsætter til Chiang Kai-shek Memorial Hall, hvor den monumentale mindehal og den omkringliggende park hører til blandt Taipeis mest kendte steder.
Efter frokost på egen hånd venter Taipei 101, byens ikoniske højhus på ikke mindre end 508-meter. Sidst på dagen går vi op på Elefantbjerget, Xiangshan, hvorfra vi nyder solnedgangen og udsigten over storbyen.
Om aftenen besøger vi Ximending, et ungt og energisk kvarter med butikker, caféer, teatre og levende gadeoptræden.
Vi begynder dagen med morgenmad på hotellet og kører derefter nordpå med bus.
Ved Yehliu Geopark møder vi et af Taiwans mest usædvanlige kystlandskaber, hvor vind og hav har formet klipperne i næsten skulpturelle former. Senere besøger vi Shifen-vandfaldet, ofte kaldt Taiwans Niagara, med brusende vand og grøn vegetation omkring sig.
Når mørket falder på, går vi gennem Jiufens smalle gader. Den tidligere mineby er kendt for sin særlige atmosfære, sine historiske huse og sporene fra den japanske kolonitid. Undervejs er der mulighed for at smage de populære taro-kugler hos de lokale sælgere.
Om aftenen vender vi tilbage til Taipei og besøger Raohe Night Market, hvor der er god mulighed for at prøve taiwanske gadekøkkenspecialiteter og finde små souvenirs.
Dagen begynder med morgenmad på hotellet, inden vi fortsætter mod nogle af det centrale Taiwans store natur- og kulturoplevelser.
Først får vi et indblik i den lokale tekultur, som har en særlig plads i Taiwan. Vi hører om øens mange forskellige te-sorter og om den omhu, der ligger bag både dyrkning og tilberedning.
Senere besøger vi Formosan Aboriginal Culture Village, hvor Taiwans oprindelige kulturer præsenteres gennem traditioner, arkitektur og hverdagsliv.
Sidst på dagen venter Sun Moon Lake. Fra højderne ser vi ud over det blå vand og bjergene omkring søen, inden vi går ombord på en båd og besøger Suishe, Ita Thao og Xuan Guang-templet.
Dagen begynder med morgenmad på hotellet, hvorefter vi fortsætter mod Alishan. Området er et af Taiwans mest betagende bjerglandskaber med cypresser, skovstier og udsigter, der ofte ligger svøbt i tåge.
I Alishan National Forest Recreation Area følger vi en af de smukke vandreruter gennem gamle cypreslunde. Her ser vi blandt andet resterne af et helligt træ, der var mere end 3.000 år gammelt, da det blev væltet af en storm i 1998.
Senere besøger vi Shouzen-templet, et roligt sted med traditionel arkitektur og en særlig eftertænksom stemning. Dagen afsluttes med en togtur på Alishans berømte skovjernbane.
Om aftenen går vi på opdagelse på Wenhua Night Market, kendt for lokale specialiteter, kunsthåndværk og taiwanesisk aftenliv.
Morgenen begynder med en køretur til Tainan, som i flere århundreder fungerede som Taiwans politiske og kulturelle centrum. Byen rummer mange lag af øens historie, og dagens første stop er Chimei Museum, kendt for sine bemærkelsesværdige samlinger inden for kunst, historie og musik.
Efter frokost besøger vi Fo Guang Shan Buddha Museum, et af de mest betydningsfulde buddhistiske centre i Asien. Museet forener moderne arkitektur med religiøs tradition og giver et spændende indblik i buddhismens rolle i det moderne Taiwan.
Om eftermiddagen fortsætter vi til Lotus-søen, hvor de karakteristiske Drage- og Tigerpagoder spejler sig i vandet. Pagoderne er et af områdets mest fotograferede vartegn og er omgærdet af lokale fortællinger om held og lykke.
Vi afslutter dagen i Kaohsiungs revitaliserede havnekvarter, hvor tidligere industriområder er blevet omdannet til moderne byrum med kulturhuse, design, gastronomi og flotte udsigter over havnen. Et område, der på fin vis illustrerer Taiwans møde mellem tradition og fornyelse.
Dagen begynder i Sanfong-templet, hvor hundredvis af røde lanterner hænger fra loftet og skaber et varmt, næsten eventyrligt lys. Templet giver et spændende indblik i den lokale tro og kultur.
Efter en fælles frokost i Kenting fortsætter vi til Eluanbi Fyrtårn, der troner på Taiwans sydligste spids. Her mødes hav og himmel i et åbent kystlandskab, og udsigten over havet er imponerende. Fyrtårnet har gennem generationer været et vigtigt pejlemærke for skibsfarten og er i dag et af områdets mest kendte symboler.
Senere på dagen besøger vi Baisha-stranden, hvor det kridhvide sand og det klare vand indbyder til afslapning. Herfra går turen videre til Maobitou Park, hvor dramatiske klipper og vidtstrakte havudsigter præger landskabet.
Dagens naturoplevelser kulminerer ved Guanshan Sunset Park, hvor solen langsomt synker ned mod horisonten og farver himlen i varme nuancer.
Om aftenen udforsker vi Kentings populære natmarked, hvor duften af lokale retter, farverige boder og summende liv skaber en stemning, som er helt særlig for Taiwan.
Efter morgenmaden går vi på opdagelse i Kaohsiung, en by hvor moderne arkitektur, historie og kultur smelter sammen.
Dagens første besøg går til National Kaohsiung Center for the Arts, Weiwuying. Den bølgende, futuristiske bygning er et imponerende eksempel på Taiwans kulturelle ambitioner og rummer nogle af landets vigtigste scener for musik, teater og kunst.
Vi fortsætter til Shoyoen, en stemningsfuld villa, der forener japanske og vestlige arkitekturtræk. Her får vi et indblik i en periode, hvor Taiwan var under japansk styre, og hvor bygninger som denne afspejlede både magt, kultur og livsstil.
Om eftermiddagen er der tid på egen hånd. Man kan udforske byens kvarterer, besøge en café, tage på shopping eller blot lade dagens indtryk bundfælde sig.
Efter morgenmaden går turen til Cijin-øen, et stemningsfuldt område ud for Kaohsiungs kyst. Her besøger vi Cijin Stjernetunnel, som stammer fra den japanske kolonitid. Med sine lysende vægmalerier og glitrende sten giver tunnelen en næsten eventyrlig oplevelse, som at gå under en nattehimmel fyldt med stjerner.
På øen ser vi også Rainbow Church, hvor farverige installationer danner en legende kontrast til havet og himlen. Herefter besøger vi Cijin Shell Museum, der rummer en spændende samling med havets former og farver.
Dagens sidste besøg går til Fongyi Akademi, en historisk læreanstalt fra det 19. århundrede, som giver et indblik i Taiwans dannelses- og uddannelseshistorie.
Sidst på dagen tager vi højhastighedstoget tilbage til Taipei. Ombord spiser vi en klassisk bentomiddag, mens landskabet glider forbi uden for vinduet.
Efter morgenmaden retter vi blikket mod det gamle Taipei med et besøg i Dadaocheng og på Dihua Street. Kvarteret var engang et vigtigt handelsområde og har bevaret en atmosfære af tebutikker, håndværk, historiske facader og lokale specialiteter. På vores gåtur får vi et nuanceret indtryk af byens fortid og de traditioner, der stadig lever i hverdagen.
Herefter går turen til Yangmingshan Nationalpark, hvor Taiwans geologiske kræfter træder tydeligt frem. Det vulkanske landskab, de varme kilder og den frodige vegetation giver en markant kontrast til hovedstadens tætte byrum. Vi ser også parkens kendte Blomsterur, som følger årets skiftende farver.
Efter frokost besøger vi National Palace Museum, der hører til blandt Asiens mest betydningsfulde museer. Samlingen spænder over kinesisk kunst og kulturhistorie med porcelæn, kalligrafi, maleri og kunsthåndværk i verdensklasse.
Senere fortsætter vi til Shilin Residence Park, hvor japanske og vestlige haveidealer mødes i et fredeligt anlæg med søer, stier og blomsterbede. Aftenen tilbringes på Shilin Natmarked, et af Taipeis mest livlige mødesteder. Her kan vi smage original bubble tea og gå på opdagelse i det lokale gadekøkkens mange variationer.
Rejsens sidste dag er afsat til egne oplevelser i Taipei. Efter morgenmaden kan byen udforskes på egen hånd, og der er tid til at vende tilbage til de steder, der kalder på et sidste besøg.
Hotelværelserne er til rådighed med sen udcheckning, så dagen kan afsluttes i et behageligt tempo inden hjemrejsen.
Om aftenen samles vi om en fælles hot pot-middag, en passende afslutning på dagene i Taiwan. Derefter kører vi til lufthavnen, hvor flyet afgår sent på aftenen.
Velkommen hjem til Danmark. Vi håber, I har haft en eventyrlig rejse og vi glæder os til at rejse med jer igen!
Indkvartering
+ 6 Fotos
Just Sleep Taipei Sanchong kombinerer moderne komfort med en praktisk beliggenhed. Hotellet ligger ved Sanchong MRT-station og giver nem adgang til Taipei centrum og de vigtigste seværdigheder.
+ 5 Fotos
Ved bredden af Sol Måne Sø ligger Einhan Resort, omgivet af grønne bjergsider. Hotellet tilbyder lyse værelser, moderne faciliteter og morgenmaden serveres med udsigt over søens karakteristiske landskab.
+ 4 Fotos
Omgivet af skove, teplantager og dramatiske bjerglandskaber. Hotellet tilbyder komfortable værelser og en rolig base for udforskning af Alishans naturoplevelser, perfekt placering.
+ 4 Fotos
I hjertet af Kaohsiung ligger dette moderne hotel med gode transportforbindelser. Herfra er der nem adgang til byens mange oplevelser, fra kunstcentret Pier-2 og havnefronten til traditionelle natmarkeder.
+ 5 Fotos
Centralt placeret tæt på byens restauranter, butikker og aftenmarked. Hotellet tilbyder en komfortabel base for opholdet, mens områdets strande, kystlandskaber og nationalpark indbyder til afslapning.
Vigtig information
Vigtig information
- Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet
- Rejsen er ikke egnet til deltagere med gangbesvær, da dagene indeholder flere lange gåture
- Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere
- Dele af rejsen forgår med offentlig transport i busser og metro
- Hotelbillederne viser et udvalg af værelsestyper og er vejledende. Det konkrete værelse kan afvige
Hvem henvender denne rejse sig til?
Denne tur henvender sig til rejsende, der trives med længere gåture og regelmæssig brug af offentlig transport.
- Moderat tempo med flere heldagsudflugter samt enkelte tidlige morgener eller aftenaktiviteter.
- Gåture på mindst 4 kilometer om dagen på stejlere skråninger og ujævnt terræn.
- De fleste gåture strækker sig over 3 timer eller mere.
- Man må forvente op til 60 trappetrin i træk med variationer afhængigt af destination og det enkelte program
- Regelmæssig brug af offentlig transport, herunder metro og lokale busser.
- Det kan være nødvendigt at stå undervejs, gå længere strækninger gennem stationer og selv håndtere bagage på trapper.
- Nogle stationer har begrænset adgang til elevator.
- Rejsen anbefales ikkefor rejsende, der benytter kørestol eller elscooter.
- Hvis du benytter rollator eller andre ganghjælpemidler, skal du rejse sammen med en ledsager, som kan hjælpe dig gennem hele rejsen.
Beskrivelserne af aktivitetsniveau er baseret på typiske forhold, men det konkrete program kan variere. Rejselederen kan i enkelte tilfælde begrænse deltagelse i aktiviteter, hvis det ikke er muligt at tage tilstrækkeligt hensyn til den enkelte rejsendes behov. Du er altid velkommen til at kontakte os før booking, hvis du er i tvivl.
Hvad er inkluderet
- Dansk rejseleder alle dage
- Fly: København - Taipei / Taipei - København med mellemlanding
- Alle lufthavnsskatter og flyafgifter
- 10 overnatninger
- 10 x morgenmad, 4 x frokost og 5 x middage
- Al transport og alle entrégebyrer nævnt jvf. programmet er inkluderet
Hvad er ikke inkluderet
- Enkeltværelsestillæg
- Måltider og transport, der ikke er inkluderet i programmet
- Drikkevarer i forbindelse med måltider
- Entrégebyrer, som ikke er angivet i programmet
- Personlige fornødenheder
- Mulighed for tilkøb af afbestillingsforsikring
- Mulighed for tilkøb af rejseforsikring