Forårskrydstogt - Japans store rundrejse

Tokyo, Kamakura, Yokohama, Hiroshima, Kanmon-strædet, Busan, Nagasaki, Kagoshima, Matsuyama, Kochi, Kobe, Kyoto, Shimizu, Mt. Fuji
fra
53.495 kr.

Kommer snart 17 dage (14 nætter)
Datoer annonceres snart

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
For at garantere reservationen, er det nødvendigt at betale et depositum.
  • Kultur
  • Historie
  • Natur
  • Sæsonbestemt

Oversigt

Eksklusivt krydstogt i Japan fyldt med kirsebærblomster

Forestil dig at vågne til lyden af bølger, mens solen står op over Japans kyst. Kirsebærtræerne blomstrer - og du står på dækket af Diamond Princess klar til endnu en dag fyldt med eventyr.

På denne 17-dages rejse oplever du det bedste af Japan. Tokyo summer af liv, Kamakura byder på historie og ro og Miyajima viser sin stille skønhed. Du besøger Fuji-bjerget, Kyoto, Nagasaki og Kagoshima og undervejs lægger skibet til i Sydkoreas livlige havneby Busan. Ombord er alt, hvad du behøver. Japanske bade, gourmetmad, film under stjernerne og live-shows af høj kvalitet. Her kan du slappe af, nyde maden og bare lade tiden stå stille. Du kan vælge udflugter med dansktalende guide, så du får det bedste ud af hvert stop uden at bekymre dig om det praktiske.

Rejsen handler om at nyde, opleve og føle sig i trygge hænder.

Lad foråret i Japan fortrylle dig. Book din plads og glæd dig til en rejse, du aldrig vil glemme.

Datoer og tilgængelighed

Afgange

Vær den første til at få besked, når denne tur bliver sat til salg. Vi sender dig en e-mail, så snart den er tilgængelig - minimum seks måneder før afrejse - så du har god tid til at planlægge dit eventyr. Bemærk, at rejseplanen og prisen kan blive ændret, inden rejsen bliver sat til salg.

Program

Dag 1.

Eventyret begynder! Vi mødes i Københavns Lufthavn og stiger ombord på Emirates-flyet mod Japan med en kort mellemlanding i Dubai. Slap af og nyd rejsen – i morgen lander du i Japan!

Dag 2.

Velkommen til Japan! Vi lander i Tokyo først på eftermiddagen. Fra lufthavnen kører vi i bus til hotellet, hvor vi checker ind og får tid til at slappe af efter rejsen. Aftenen er til fri disposition – måske frister en stille gåtur i nærområdet eller en let middag på en lokal restaurant.

Dag 3.

Efter morgenmaden bevæger vi os ud i hjertet af Tokyo. I Asakusa oplever vi stemningen omkring Sensoji, byens ældste tempel, og går en tur ad den livlige Nakamise-gade med sine farverige boder. I Shibuya mærker vi storbyens puls ved det berømte fodgængerfelt og hilser på Hachiko, symbolet på trofasthed. Vi fortsætter til Meiji-helligdommen, et fredfyldt fristed omgivet af grøn skov, inden vi besøger den livlige Takeshita Street, centrum for ungdomskultur og popmode. Fra Shinjuku City Halls observatorium nyder vi en fantastisk panoramaudsigt over Tokyo, før vi vender tilbage til hotellet. Aftenen er til fri disposition.

Dag 4.

Vi tager afsked med Tokyo og starter dagen med et besøg i den historiske kystby Kamakura. Ved Kotoku-in oplever vi den ikoniske bronzestatue af Buddha, der rejser sig i al sin ro og værdighed. I det nærliggende Hasedera-tempel kan vi nyde den smukke have og udsigten over bugten. Efter en formiddag fyldt med indtryk fortsætter vi til Yokohama Havn, hvor Diamond Princess venter os. Efter check-in kan vi gå på opdagelse ombord, inden vi nyder den første middag på havet, mens solen går ned over Japans kyst.

Dag 5.

Dagen i dag handler om at nyde livet til søs. Havet strækker sig uendeligt omkring os, mens du har al tid i verden til at slappe af og gå på opdagelse ombord. Diamond Princess byder på alt fra udsøgt gastronomi til underholdning i topklasse – prøv en middag på en af skibets førsteklasses restauranter, nyd en film under stjernerne eller lyt til live musik i en af barerne. I spa- og wellnessområdet venter forkælelse og ro, mens familier og yngre rejsende kan deltage i kreative aktiviteter og sjove arrangementer. Du kan også opleve et strejf af japansk kultur ved at smage frisklavede sushi-retter på Kai Sushi eller prøve det traditionelle Izumi-bad.

(Der kan forekomme gebyr for udvalgte faciliteter som spa, fitnesshold og Izumi-badet.)

Dag 6.

Efter morgenmad ombord lægger skibet til i Hiroshima, der i dag blomstrer som symbol på fred og håb. 

Ved tilkøb af vores udflugtspakke:  

Under dagens udflugt besøger vi øen Miyajima, som byder på en sjælden harmoni mellem natur og tro. Her besøger vi den 900 år gamle Itsukushima-helligdom og nyder den særlige stemning, som kun findes her. Dagen afsluttes med et besøg ved Atombombe-domen og Fredsparken, hvor stilheden og blomsterne minder os om byens budskab fred, håb og fornyelse. Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til Diamond Princess, hvor en afslappet aften og middag venter ombord.

Dag 7.

I de tidlige morgentimer glider skibet stille gennem Kanmon-strædet, hvor øerne Honshu og Kyushu næsten rører hinanden. Fra dækket breder der sig et panorama af broer, små både og kystlinjer badet i blødt morgenlys. Det er et smukt øjeblik, hvor natur og kultur mødes på havet. Resten af dagen kan bruges på afslapning, måske med en spabehandling, en tur på dækket eller en stille stund med udsigt over havet. Dagen afsluttes med middag og rolig sejlads mod næste destination.

Dag 8.

Vi ankommer til den sydkoreanske havneby Busan, en by fuld af energi, dufte og farver. 

Tilkøbt udflugtspakke:

På udflugten besøger vi det smukke Haedong Yonggungsa-tempel, som ligger på en klippe over havet – et sted, hvor bølgerne og bedeklokkerne smelter sammen til samme rytme. Fra bussen ser vi den berømte Haeundae-strand, inden vi fordyber os i det livlige mylder på Jagalchi-fiskemarkedet og Gukje-markedet, hvor de lokale handler, smager og smiler.

Efter frokost på egen hånd fortsætter vi til Gamcheon Culture Village, en bydel fyldt med farver, kreativitet og liv. De stejle gader og vægmalerier fortæller historier om forvandling og håb. Om eftermiddagen vender vi tilbage til Diamond Princess, hvor middagen nydes til søs, mens lysene fra Busan forsvinder i horisonten.

Dag 9.

Solen står op over Nagasakis bugt, mens vi spiser morgenmad og ser byen tone frem. Her kan man tilbringe dagen med at udforske byens kulturelle og historiske arv på egen hånd eller tage med på udflugt.

Tilkøbt udflugtspakke:

På dagens udflugt besøger vi Glover Garden, hvor gamle villaer fra det 19. århundrede ligger omgivet af frodige haver med udsigt over havnen.

Vi fortsætter til Oura-kirken, Japans ældste kristne kirke, og går derefter en tur på Dejima, den tidligere handelsø, hvor Japan for første gang åbnede sig mod omverdenen. Efter frokost på egen hånd besøger vi Urakami-katedralen, et smukt symbol på tro og genopbygning.

Sidst på dagen vender vi tilbage til skibet, hvor vi nyder aftenen og middagen ombord.

Dag 10.

Efter morgenmaden ankommer vi til Kagoshima, som er smukt beliggende ved foden af den aktive vulkan Sakurajima. Hvis du vælger at udforske på egen hånd, byder Kagoshima på mange muligheder – tag en spadseretur i Shiroyama-parken med udsigt over byen, besøg et onsen-bad, eller nyd en lokal frokost ved havnefronten.

Tilkøbt udflugtspakke:

Dagens første stop er Sengan-en Garden, en smuk japansk landskabshave med søer, små vandløb, helligdomme og en frodig bambusskov. Her ligger også Iso-residensen, som engang var hjem for den berømte Shimazu-klan. Under besøget kan vi nyde den storslåede udsigt til Sakurajima-vulkanen, der rejser sig over bugten som et ikonisk vartegn for Kagoshima. Herefter fortsætter vi til Kirishima Onsen Market, hvor der er mulighed for at prøve et varmt fodbad og smage lokale produkter fra området.

Om aftenen samles vi igen til middag ombord, mens skibet sætter kurs mod næste havn.

Dag 11.

Mens vi nyder morgenmaden, lægger skibet til i Matsuyama, den største by på Shikoku-øen. Byen er kendt for sine termiske bade, historiske templer og sit smukt beliggende slot.

Tilkøbt udflugtspakke:

Vi begynder halvdagsudflugten ved Ishiteji-templet, et buddhistisk tempel fra det 8. århundrede, kendt for sine mange stenskulpturer og sin rolige, spirituelle atmosfære. Herfra fortsætter vi til Dogo Onsen-området, et af Japans mest berømte kurbade, hvor den smukke træbygning Dogo Onsen Honkan fra 1894 står som et ikon for japansk badekultur og regnes blandt verdens ældste offentlige badehuse.

Udflugten rundes af med et besøg ved Matsuyama Slot, opført i det 17. århundrede og et af Japans få bevarede træborge. Fra de høje mure og tårne åbner der sig en smuk udsigt over byen, det grønne landskab og Seto-indhavet. Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til skibet.

Vi nyder aftenen og middagen ombord, inden vi overnatter på skibet.

Dag 12.

Skibet lægger til i Kochi, hvor duften af hav og grønne bjerge byder os velkommen. For dem, der ønsker at opleve byen på egen hånd, er søndagsmarkedet et oplagt sted at starte. Her venter et ægte lokalt marked fyldt med mad, grøntsager og håndværk. Du kan også tage en stille tur til Kochi Slot på egen hånd, nyde en frokost på en lille restaurant eller blot mærke stemningen i gaderne.

Tilkøbt udflugtspakke:

Udflugten starter på Mount Godaisan, hvor Chikurinji-templet ligger omgivet af høje træer og duften af røgelse. Her møder vi den rolige atmosfære, der har gjort stedet til en unik del af Shikokus pilgrimsrute. Vi fortsætter til det imponerende Kochi Slot, et af Japans få bevarede originale slotte, inden vi gør et kort stop ved den naturskønne Katsurahama Strand, hvor havet bryder mod kysten ved statuen af Sakamoto Ryoma. Dagen rundes af med lidt fritid i området omkring Harimayabashi, hvor små butikker og caféer skaber en livlig lokal stemning.

Dagen afsluttes med en hyggelig middag og en fredfyldt nat ombord.

Dag 13.

Efter morgenmaden ombord ankommer vi til Kobe, en havneby kendt for sin elegante atmosfære og smukke beliggenhed mellem hav og bjerge. Gæster med udflugtspakke tager på en spændende heldagstur til Kyoto, hvor de besøger nogle af Japans mest ikoniske templer og historiske kvarterer. Hvis du vælger at blive i Kobe, venter en afslappet dag med tid til egne oplevelser – nyd byens hyggelige havnefront, besøg Nunobiki Herb Garden med svævebanen, eller prøv en bid af den verdensberømte Kobe-oksekød til frokost.

Tilkøbt udflugtspakke:

Vi begynder dagen ved det ikoniske Kinkakuji, Det Gyldne Tempel, der spejler sig i en fredfyldt sø omgivet af smukke haver. Herefter besøger vi Nijo-slottet, som er opført i 1603 som residens for shogunen Tokugawa Ieyasu, hvor de smukke sale og japanske haver vidner om en svunden tid.

Efter en frokostpause på egen hånd fortsætter vi til det stemningsfulde Kiyomizudera-tempel, som er berømt for sin træterrasse og dets fantastiske udsigt over byen. Dagen rundes af med et besøg ved Fushimi Inari Taisha, hvor de tusindvis af røde torii-porte danner en uforglemmelig sti op ad bjergsiden, et syn, der indfanger essensen af Kyoto.

Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til Kobe og går igen ombord på skibet.

Dag 14.

Vi vågner til synet af Shimizu, en charmerende havneby, hvor den friske brise fra Stillehavet og udsigten til Fuji-bjerget byder os velkommen. De, der bliver i Shimizu, kan nyde en rolig dag i byen – tage en spadseretur langs Shimizu Port, besøge det lokale sushimarked eller nyde en kop te med udsigt til havet. På klare dage kan Fuji-bjerget ses fra mange steder i byen og det gør selv en stille dag her til noget helt særligt.

Tilkøbt udflugtspakke:

For gæster med udflugtspakke venter en heldagstur til områdets mest betydningsfulde seværdigheder. Vi besøger den prægtige Kunozan Toshogu-helligdom, grundlagt i 1617 og dedikeret til shogunen Tokugawa Ieyasu. De udsmykkede bygninger og den rolige beliggenhed gør stedet til en uforglemmelig oplevelse.

Herefter fortsætter vi med svævebane til Nihondaira-højderyggen, hvorfra der, på klare dage, er en vidtstrakt udsigt over Fuji-bjergets sneklædte top og den glitrende bugt. Udflugten slutter sidst på eftermiddagen ved Shimizu Havn, hvor skibet atter lægger fra.

Dag 15.

Denne morgen ankommer vi til Yokohama, hvor vi tager afsked med skibet, der har været vores hjem gennem Japans smukke forår. Vi sætter kurs mod Tokyo, men på vejen gør vi et stop ved Landmark Tower. Her kan vi, hvis vejret tillader, se det ikoniske Fuji-bjerg i horisonten. Vi tager os god tid til at nyde atmosfæren ved havnen og der er mulighed for at købe de sidste gaver med inden vi fortsætter vores rejse mod storbyen.

Vi ankommer til vores hotel i Tokyo først på eftermiddagen, hvor resten af dagen er fri til egne oplevelser. Måske frister en stille gåtur, lidt shopping eller blot tid og ro til at nyde de sidste øjeblikke i Japan.

Dag 16.

Efter morgenmaden er formiddagen fri til egne oplevelser. For ekstra komfort er der inkluderet sen udtjekning, så du kan tage det i dit eget tempo. Brug de sidste timer i Tokyo, som du har lyst – måske en stille spadseretur eller en kop te på et hyggeligt caféhjørne eller et sidste kig i de spændende og farverige butikker.

Sidst på formiddagen samles vi og kører mod lufthavnen, hvor vi tager afsked med Japan. Der er tid til at slappe af, nyde et måltid og lade rejsens mange indtryk falde på plads inden flyet afgår mod Danmark i de sene aftentimer.

Dag 17.

Efter et kort stop i Dubai lander vi igen i København.

Tak fordi du valgte at rejse med os – vi håber, at du tager hjem med mange fine minder og et ønske om at opleve mere af Japan en anden gang.

Hjerteligt velkommen hjem.

Indkvartering

Overnatning er som følger

Vi udvælger omhyggeligt hvert hotel for at sikre en balance mellem komfort, beliggenhed og lokal charme. Vi valgte netop disse hoteller til denne tur, da vi mener, at de bedst passer til rejseplanen - vi er sikre på, at du vil være tilfreds med vores valg.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Prince Hotel Shinagawa, Tokyo 3 nætter Hotel i vestlig stil

Et moderne hotel, der ligger lige overfor Shinagawa station, hvorfra man nemt kommer rundt i hele byen med den effektive metro, eller ringbanen, ligeledes kommer man nemt til og fra Tokyo med Shinkansen herfra.

Skibet udefra + 6 Fotos
Diamond Princess 11 nætter Hotel i vestlig stil

På Diamond Princess får du alt, hvad et drømmekrydstogt skal have. Førsteklasses restauranter, barer, teater, kasino, pools og jacuzzier – og en privat kahyt med udsigt over det åbne hav. Her mødes komfort, underholdning og afslapning i perfekt balance.

Vil du gerne lære mere om dine indkvarteringsmuligheder?

Vores omfattende FAQ-sektion indeholder løsninger på de mest almindelige spørgsmål, samt yderligere indsigt i de forskellige former for indkvartering. Se vores mest stillede spørgsmål om indkvartering, ved at klikke her.

Vigtig information

Vigtig information

  • Der kan forekomme mindre ændringer i programmet eller i hotellerne, men altid inden for samme standard.
  • Bemærk, at rejsen ikke egner sig for gangbesværede, da vi tilbagelægger mange strækninger til fods.
  • Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere.

Hvad er inkluderet

  • Fly København – Tokyo – København med en mellemlanding undervejs med Emiraterne på økonomiklasse
  • Alle lufthavnsskatter og flyafgifter
  • 3 nætter i Tokyo
  • 11 nætter i standard kahyt på Diamond Princess, et japanskbygget luksuskrydstogtskib
  • Helpension under opholdet på skibet i skibets hovedrestaurant (flerretters menu, buffet, snacks, desserter)
  • Havneafgifter
  • Underholdningsmuligheder ombord, Broadway-forestillinger, livemusik, biograf, temaprogrammer, gameshows og foredrag

Hvad er ikke inkluderet

  • Afbestillingsforsikring ved sygdom (7 % af rejsens pris, kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring (Japanspecialist tilbyder forsikringer i samarbejde med Gouda)
  • Måltider uden for skibet, som ikke indgår i programmet
  • Kahytstillæg med balkon (pris oplyses ved booking)
  • Drikkevarer, internet og drikkepenge ombord

Du kan tilkøbe Princess Plus-pakken for DKK 9.530 pr. person. Den inkluderer bl.a. Wi-Fi, drikkepakke, drikkepenge, premium desserter, fitnesslektioner, aftenmåltider og roomservice.

Yderligere tillæg:

  • Specialrestauranter ombord (reservation mod gebyr)
  • Spa-ydelser og adgang til The Sanctuary, skibets luksusområde
  • Vaskeservice og andre personlige udgifter
  • Udflugtspakke med dansktalende guide i Hiroshima, Busan, Nagasaki, Kagoshima, Matsuyama, Kochi, Kyoto og Fuji-bjerget. Pris: DKK 6.350 pr. person. Ved forudbestilling: DKK 5.895 pr. person.

Hvad vores kunder siger om vores ture

Fantastisk planlagt tur til Japan, som levede fuldt op til vores forventninger. Vores rejseleder var meget vidende, og informativ om Japans kultur og historie.

Marianne og Jarl
Se på Trustpilot

Super godt planlagt og udført grupperejse til Japan. Fantastisk rejseleder, meget vidende og hjælpsom. Vi skal sikkert til Japan med Japanspecialist igen.

Det har været en fremragende tur med fine perler, som Japanspecialist havde fundet til os. Vi gør det gerne igen, og vil klart anbefale jer som rejsepartner.

Vi havde aldrig været i Japan før, men Japanspecialist DK gjorde det nemt, og alting gik efter planen. I kan trygt lade dem arrangere jeres rejse.

Vi tøver ikke med at anbefale Japanspecialist til andre, som måtte have mod på en stor oplevelse i Japan.

Du er måske også interesseret i disse grupperejser

Himeji-borgen
Katsura-floden, Arashiyama
Sakura Chidorigafuchi, Tokyo
Senso-ji-templet, Tokyo
Nanzen-ji zen-templet, Kyoto
Nijo-borgen, Kyoto
Sikahjorte i Nara Park - Tillægsudflugt
Shinkansen med Mt. Fuji i horisionten, Japan
Den gule græskar-statue, Naoshima
Atomkuplen i Hiroshima, Japan
Traditionel onsen, Japan
Buddha i Kamakura - Tillægsudflugt
Traditionelt tatami-værese i japansk ryokan, Japan
Udsigt over Tokyo fra Odaiba, Japan
TeamLab Borderless Museum, Tokyo
Shibuya-krydset, Tokyo
Himeji-borgen
Katsura-floden, Arashiyama
Sakura Chidorigafuchi, Tokyo
Senso-ji-templet, Tokyo
Nanzen-ji zen-templet, Kyoto
Nijo-borgen, Kyoto
Sikahjorte i Nara Park - Tillægsudflugt
Shinkansen med Mt. Fuji i horisionten, Japan
Den gule græskar-statue, Naoshima
Atomkuplen i Hiroshima, Japan
Traditionel onsen, Japan
Buddha i Kamakura - Tillægsudflugt
Traditionelt tatami-værese i japansk ryokan, Japan
Udsigt over Tokyo fra Odaiba, Japan
TeamLab Borderless Museum, Tokyo
Shibuya-krydset, Tokyo
Ledige pladser
marts, 2026
14 dage
Tokyo, Kyoto, Hiroshima, Himeji, Okayama, Izu-Kogen + 1

Tradition og historie mødes på denne rejse til Japan, når kirsebærblomsterne springer ud. Blomstringen symboliserer livets skønhed og flygtighed, så grib dagen og muligheden for at tage del i et eventyr, som du vil mindes for evigt.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
36.990 kr.  pr. pers. pr. person
Bølgende blomsterbakker i Furano, Hokkaido
Bølgende blomsterbakker i Furano, Hokkaido
Ashi-søen med Fuji-bjerget, Hakone
Meiji-helligdommen, Tokyo
Shirokane Blue Pond i Biei
Kaiseki-måltid i en ryokan
Hakodates aftenudsigt
Vandring i Asahidake, Daisetsuzan National Park
Ainu-kulturens traditionelle rum
Grillede kammuslinger på morgenmarkedet i Hakodate
Toya-søen om sommeren
Vista serale di Yokohama
Bølgende blomsterbakker i Furano, Hokkaido
Bølgende blomsterbakker i Furano, Hokkaido
Ashi-søen med Fuji-bjerget, Hakone
Meiji-helligdommen, Tokyo
Shirokane Blue Pond i Biei
Kaiseki-måltid i en ryokan
Hakodates aftenudsigt
Vandring i Asahidake, Daisetsuzan National Park
Ainu-kulturens traditionelle rum
Grillede kammuslinger på morgenmarkedet i Hakodate
Toya-søen om sommeren
Vista serale di Yokohama
Kommer snart
Datoer annonceres snart
15 dage
Tokyo, Hakone, Hakodate, Toya-søen, Sapporo, Asahikawa, Daisetsuzan Nationalpark + 3

Fra storbylivet i Tokyo til Hokkaidos vilde natur møder du Japans sommer, som den er bedst - med udsigt til Fuji, blomstrende landskaber, varme kilder og ægte ro.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
40.000 kr.  pr. pers. pr. person
Kyoto - Momiji farver, Kiyomizu-dera Temple
Kyoto - Arashiyama naturområdet
Tokyo - Skytree tårnet
Tokyo - Shibuya krydset
Hakone og Fuji bjerget
Naoshima - Benesse Art Site
Naoshima - Yayoi Kusamas gule græskar
Kyoto - Nijo borgen
Tokyo - Tsukiji fiskemarkedet
Kyoto - Arashiyama Bamboo Grove
Tokyo - Meiji helligdommen
Hiroshima - Fredsparken
Hiroshima - Itsukushima helligdommen
Nara - Todaiji templet
Nara - Sika hjorte
Kyoto - Momiji farver, Kiyomizu-dera Temple
Kyoto - Arashiyama naturområdet
Tokyo - Skytree tårnet
Tokyo - Shibuya krydset
Hakone og Fuji bjerget
Naoshima - Benesse Art Site
Naoshima - Yayoi Kusamas gule græskar
Kyoto - Nijo borgen
Tokyo - Tsukiji fiskemarkedet
Kyoto - Arashiyama Bamboo Grove
Tokyo - Meiji helligdommen
Hiroshima - Fredsparken
Hiroshima - Itsukushima helligdommen
Nara - Todaiji templet
Nara - Sika hjorte
Udsolgt
oktober, 2025
11 dage
Tokyo, Hiroshima, Okayama, Kyoto, Naoshima-øen, Miyajima, Nara + 1

Oplev det ikoniske japanske efterår, når det smukke naturfænomen Momiji indhylder landet, i sine varme gyldne og røde farver.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
24.990 kr.  pr. pers. pr. person