Den officielle prognose for kirsebærblomstring i Japan 2025 - Japanspecialist

Den officielle prognose for kirsebærblomstring i Japan 2025

11 feb. 2025 (Opdateret)

Hvis du tænker på at besøge Japan i foråret 2025, så har du heldet med dig! Prognosen for dette års kirsebærblomstring er nemlig blevet frigivet for 2025, og det bliver som altid et spektakulært syn.

I Japan er naturfænomenet kendt som “sakura”, og er beundret for sin skønhed og kulturelle betydning. Kirsebærtræernes årlige blomstring er et event som tiltrækker millioner af turister, som valfarter fra verden over – og med god grund. I denne blog vil vi gennemgå prognosen for kirsebærblomstringen 2025, komme med forslag til hvor du kan opleve dem, samt dele vigtig information til at planlægge din rejse.

Hvornår blomstrer kirsebærtræerne?

Ifølge Japans meteorologiske institut (Japan Meteorological Corporation), forventes kirsebærblomstringen i 2025 at finde sted fra d. 24. marts i Tokyo, d. 28. marts i Kyoto, og så sent som d. 26. april i Hokkaido. Blomstringen varierer afhængigt af regionen, og antages at vare omkring 9 dage.

Denne prognose er blevet frigivet d. 21. marts.

Nedenfor kan du se datoerne, for regionernes blomstringsperioder.

Japans sakura prognose 2025

Hvor er de bedste steder at se kirsebærblomster?  

Japan har en lang række af steder, hvor du kan beundre kirsebærblomsternes skønhed. At fejre denne festlige periode med en picnic under sakura-træerne, er en tradition kendt som “Hanami”, og er en perfekt måde en nyde sæsonen. I Tokyo er der mange populære steder, som inkluderer: Ueno Park, Nakameguro, Shinjuku Gyoen National Garden og Chidorigafuchi. I Osaka findes der også flere berømte spots, som f.eks.: Osaka-borgen og Kema Sakuranomiya Park. Kyoto byder også på en bred variation af steder, hvor du kan opleve blomstringen tæt på. Dette inkluderer: Filosofstien, Maruyama Park og Arashiyama. Andre regioner som er værd at overveje er: Hokkaido, Tohoku og Kyushu, som byder på maleriske scenarier under kirsebærblomsternes flor.  

Fuji-bjerget med kirsebærblomster, Japan

Hvad skal du være opmærksom på, når du planlægger din rejse? 

Da kirsebærblomstringen er højsæson for besøgende, er det vigtigt at planlægge i forvejen, og foretage reservationer i god tid. Vi anbefaler at begynde planlægningen ca. 6 måneder før afrejse, da ophold, transport og populære turistattraktioner bliver hurtigt booket. Derfor er det et fornuftigt valg, at booke dine ønskede oplevelser i forvejen.  
 
Du skal være forberedt på store folkemængder og lange køer, specielt til de mest populære steder at overvære kirsebærblomsternes flor. Sidst men ikke mindst, er det en god idé at holde øje med vejrudsigten, og være opmærksom på at kirsebærtræernes blomstring er et naturfænomen, som kan ændre sig afhængigt af temperaturer og andre miljømæssige faktorer.  
 

Gade med kirsebærblomster i by, Japan

Konklusion

Hvis du planlægger en rejse til Japan i 2025, så vær sikker på at tilføje “Hanami” - at se på kirsebærblomster, til din rejseplan. Med den seneste prognose for blomstringsperioden, og en bred vifte af steder du kan overvære den, håber vi at du får en uforglemmelig oplevelse.  
 
Her hos Japanspecialist tilbyder vi altid grupperejser, hvor du kan nyde sakuraens blomstring i selskab med vores ekspert rejseledere. Hvis du foretrækker en skræddersyet rejse, så husk at planlægge forud, vær forberedt på store folkemængder, og nyd Japan til det fuldeste.

Planlæg din rejse med os

Tag kontakt til vores rejsekonsulenter, som står klar til at hjælpe dig, med at planlægge den rejse du altid har drømt om.

Online rejserådgivning
Mt Fuji kirsebærblomstring i solnedgangen, Japan

Du kan også være interesseret i disse artikler

Redaktørernes vsalg

Efteråret er sæsonen for jagt på farverige blade, at deltage i festligheder under måneskinnet, vandreture i smuk natur og at nyde lækre efterårsretter. Efterårsferie i [...]

Alle årstider i Japan er fantastiske, men det japanske efterår indtager alligevel en særlig plads i vores hjerter. De få uger om foråret, hvor man kan beundre [...]

Redaktørernes vsalg

Planlægger du din første tur til Japan, kan det være fristende at vælge den populære forårssæson for at se kirsebærtræerne blomstre. Men det er måske ikke det perfekte [...]