Shimanami Kaido - Japans smukkeste cykelrute

Kyoto, Onomichi, Yuge Island, Omishima Island, Imabari, Takamatsu, Naoshima-øen, Okayama, Tokyo
fra
34.990 kr.
per person baseret på dobbeltbelægning

Ledige pladser 13 dage (10 nætter)
maj 2027

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
For at garantere reservationen, er det nødvendigt at betale et depositum.
  • Eventyr
  • Kultur
  • Historie
  • Natur

Oversigt

På cykel gennem Japans smukkeste landskaber

Japan er et land af kontraster, hvor gamle traditioner lever side om side med moderne storbyliv, og hvor naturen altid synes at være tæt på. På denne rundrejse oplever du nogle af landets mest ikoniske steder, men også egne, som de færreste internationale besøgende finder vej til. Resultatet er en rejse, der giver et nuanceret billede af Japan, langt fra de mest oplagte ruter.

Eventyret begynder i Kyoto, landets kulturelle hjerte. Her udforsker du byens historiske kvarterer på cykel, en afslappet og nærværende måde at opleve de små gader, templer, haver og traditionelle byhuse på. Du besøger det elegante geishakvarter Gion, oplever den japanske teceremoni og mærker den særlige atmosfære, som har gjort Kyoto til en af verdens mest fascinerende kulturbyer.

Fra storbyens historie fortsætter rejsen mod Seto Indlandshavet, hvor landskabet ændrer karakter. Her venter nogle af Japans smukkeste cykeletaper langs den berømte Shimanami Kaido, hvor broer forbinder små grønne øer på tværs af det rolige hav. Tempoet sænkes, og undervejs er der tid til at nyde udsigterne, de små havnebyer og den gæstfrihed, som kendetegner livet i øhavet.
Overnatningerne ved havet giver mulighed for at koble helt af efter dagens oplevelser. Her kan du nyde lokale specialiteter, varme bade og stilheden, mens solen går ned over øerne. Det er netop denne kombination af aktivitet og afslapning, der gør rejsen helt særlig.

Kontrasten fortsætter på Naoshima, hvor kunst, arkitektur og natur smelter sammen. Øens museer og installationer er skabt i respekt for landskabet og inviterer til refleksion og fordybelse. Senere venter Okayama med sin berømte Korakuen Have og det smukke sorte slot, inden højhastighedstoget bringer dig til Tokyo.

Rejsen afsluttes i Japans pulserende hovedstad, hvor du oplever alt fra fredfyldte helligdomme og grønne parker til moderne kvarterer, mode, gastronomi og ikoniske byrum. Sammen danner oplevelserne en rundrejse, hvor kultur, natur, bevægelse og komfort går op i en højere enhed. En rejse, der viser Japan fra både de velkendte og de skjulte sider.

Datoer og tilgængelighed

Afgange

Udforsk den fulde liste over planlagte afgange for denne tur. Hver dato viser aktuel tilgængelighed, særlige tilbud og reservationsstatus på et øjeblik - og hjælper dig med at planlægge det perfekte rejsetidspunkt. Tilgængeligheden opdateres regelmæssigt, så book din plads tidligt, for ikke at gå glip af muligheden.

fra 34.990 kr.
Priser
Pris per person i et enkeltværelse. 39.990 kr.
Pris per person i et dobbeltværelse. 34.990 kr.

Alle priser er baseret på fuld belægning af værelset.

Pladserne på vores rejser bliver hurtigt fyldt op!

Gå ikke glip af din chance for at opleve Japan som aldrig før. Sikr din plads i dag med et lille depositum, og garantér din plads på dit livs eventyr. Der er et begrænset antal pladser - book nu for at undgå skuffelser!

fra 34.990 kr.

Program

Dag 1

Fra Københavns lufthavn går turen mod Japan med en mellemlanding i Dubai. Mens vi nærmer os Solens Rige, kan vi glæde os til en rundrejse, der forener kultur, natur og cykeloplevelser langs den berømte og smukke Shimanami Kaido.

Dag 2

Velkommen til Japan! Efter ankomst til Osaka fortsætter vi direkte til Kyoto, en af Japans mest stemningsfulde byer. Her tjekker vi ind på vores hotel og kan slappe af efter rejsen inden vi de næste dage udforsker byens historiske kvarterer, templer og traditionsrige kultur.

Dag 3

I dag begynder eventyret for alvor. Efter morgenmaden hopper vi i sadlen og oplever Kyoto på den mest nærværende måde, nemlig på cykel. Vi bevæger os gennem byens charmerende gader, hvor gamle træhuse, små templer og fredfyldte haver vidner om en historie, der strækker sig mere end tusind år tilbage.

Turen går gennem det stemningsfulde Miyagawachō og det ikoniske Gion, hvor geishaer stadig er en levende del af bybilledet, inden vi fortsætter til den grønne oase Kyoto Gyoen. Undervejs får vi et fint indblik i hverdagslivet i en by, hvor tradition og modernitet smelter sammen på smukkeste vis.

Efter frokost på egen hånd venter endnu en klassisk japansk oplevelse, når vi deltager i en traditionel teceremoni. Her oplever vi den særlige ro, æstetik og fordybelse, som er en vigtig del af den japanske kultur.

Om aftenen samles vi til en hyggelig velkomstmiddag på en lokal restaurant. Med nye indtryk, gode smagsoplevelser og rejsen foran os er scenen sat for de kommende dages eventyr.

Dag 4

Efter morgenmaden er det op på cyklen igen. Vi besøger det imponerende Nijo Slot, der med sine smukt udsmykkede sale og velanlagte haver giver et fascinerende indblik i shogunernes magt og Japans historie. Vi udforsker også området omkring slottet, hvor det moderne byliv møder den historiske atmosfære, som kendetegner Kyoto.

Om eftermiddagen er resten af dagen til fri disposition.

Du kan vælge at fordybe dig i byens mange seværdigheder eller tage på opdagelse i dit eget tempo. Måske frister et besøg ved den ikoniske gyldne pavillon Kinkaku-ji, en tur til det naturskønne Arashiyama med den berømte bambusskov eller en stille stund på en af byens hyggelige caféer. Mulighederne er mange i en by, hvor der altid gemmer sig nye oplevelser rundt om det næste gadehjørne.

Dag 5

I dag begynder et af rejsens absolutte højdepunkter. Vi stiger ombord på Shinkansen, Japans ikoniske højhastighedstog, der med imponerende præcision og komfort bringer os vestpå mod kystbyen Onomichi. Togrejsen er en oplevelse i sig selv og giver et fascinerende indblik i Japans effektive infrastruktur og skiftende landskaber.

I Onomichi venter cyklerne og herfra begynder eventyret på Shimanami Kaido, Japans mest berømte cykelrute og af mange regnet blandt verdens smukkeste. Ruten snor sig gennem Seto Indlandshavet, hvor elegante broer forbinder grønne øer, små havnebyer og fredfyldte kystlandskaber.

Vi cykler i et behageligt tempo over Innoshima, mens udsigten over det glitrende hav følger os det meste af vejen. Undervejs mærker vi, hvordan tempoet sænkes og hvordan naturen bliver en lige så stor del af oplevelsen som selve cyklingen.

Dagens etape afsluttes ved at tage færgen til  Yuge Island, hvor vi checker ind på vores hotel. Her kan vi nyde roen, den friske havluft og en velsmagende middag, mens solen går ned over Seto Indlandshavet.

Dag 6

Vi vågner til endnu en dag omgivet af det rolige Seto Indlandshav. Efter morgenmaden tager vi med færgen tilbage til Innoshima, hvor vores cykeleventyr ad Shimanami Kaido fortsætter. Dagens etape fører os gennem nogle af rutens smukkeste landskaber.

Undervejs krydser vi imponerende broer, der elegant forbinder øerne, mens panoramaudsigterne over havet og de mange små øer følger os det meste af vejen. Vi passerer hyggelige fiskerlejer, citruslunde og små lokalsamfund, hvor livet leves i et helt andet tempo end i Japans storbyer.

Netop kontrasten mellem de fredelige øer og de imponerende ingeniørværker gør Shimanami Kaido til en oplevelse i verdensklasse. Her er cyklingen ikke kun transport, men en måde at komme helt tæt på landskabet og opleve Japan fra en side, de færreste besøgende får mulighed for at se.

Tilbage på hotellet er der tid til at slappe af og nyde de rolige omgivelser, inden vi samles til endnu en middag med lokale specialiteter.

Dag 7

Efter morgenmaden fortsætter vores eventyr gennem Seto Indlandshavet. Vi forlader Yuge Island og følger dagens rute fra ø til ø gennem et af Japans mest naturskønne områder, hvor broer, små lokalsamfund og idylliske kyststrækninger binder øhavet sammen.

Dagens etape byder på en skøn blanding af spektakulære udsigter, fredelige landsbyer og grønne landskaber. Undervejs oplever vi det autentiske øliv, hvor fiskerbåde ligger fortøjet i små havne, citrusplantager breder sig på bjergskråningerne, og tempoet følger naturens egen rytme.

Hver ø har sin egen karakter, og bag hver bro venter nye udsigter og nye oplevelser. Det er netop denne kombination af aktiv ferie, storslået natur og autentiske møder, der gør Shimanami Kaidō til en af verdens mest spektakulære cykelruter.

Sidst på dagen ankommer vi til WAKKA på Omishima, her venter en autentisk japansk pod, hvor vi skal overnatte enkelt og simpelt, men placeret midt i Seto Indlandshavets enestående natur. Her kan vi nyde den afslappede atmosfære og den smukke udsigt inden rejsen fortsætter mod nye oplevelser.

Dag 8

I dag cykler vi den sidste etape ad Shimanami Kaido og tager afsked med Seto Indlandshavet efter nogle uforglemmelige dage blandt øer, broer og storslåede kystlandskaber. Undervejs nyder vi de sidste panoramaudsigter over det glitrende hav, inden vi når frem til Imabari, hvor vores cykeleventyr rundes af.

Fra Imabari fortsætter vi med tog til Takamatsu, den livlige havneby på Shikoku. Her skifter kulissen endnu en gang, når vi forlader øhavet og tager hul på næste kapitel af rejsen. Resten af dagen er til fri disposition, hvor du kan gå på opdagelse langs havnefronten, nyde byens afslappede atmosfære eller finde en hyggelig restaurant og lade dagens mange indtryk falde på plads.

Efter flere dage på Japans berømte Shimanami Kaido kan vi se tilbage på en enestående oplevelse, hvor natur, øliv og aktiv ferie er gået op i en højere enhed. I morgen venter nye eventyr i og på den fascinerende kunstø Naoshima.

Dag 9

I dag går turen til Naoshima, den lille ø i Seto Indlandshavet, som har opnået international anerkendelse for sin enestående kombination af samtidskunst, banebrydende arkitektur og storslået natur. Med færgen sejler vi fra Takamatsu til øen, hvor vi igen henter cykler og begiver os ud for at udforske øen i et roligt tempo. På cykel kommer vi tæt på både landskabet og de kunstværker, der er blevet en naturlig del af Naoshimas identitet.

Et af dagens højdepunkter er besøget på Benesse House Museum, der er tegnet af den verdenskendte japanske arkitekt Tadao Ando. Her smelter bygning, natur og kunst sammen på en måde, der gør museumsoplevelsen til noget helt særligt. Efterfølgende nyder vi en fælles frokost i de inspirerende omgivelser ved Benesse House.

Om eftermiddagen fortsætter vi vores oplevelser på Naoshima, inden vi afleverer cyklerne og tager færgen videre til Uno. Herfra fortsætter vi med tog til Okayama, hvor vi checker ind på hotellet. Vi kan se tilbage på en dag, hvor kunst, arkitektur og natur har skabt en oplevelse, der adskiller sig fra alt andet på rejsen.

Dag 10

Dagen begynder i Okayama, hvor vi besøger to af byens største seværdigheder. Først udforsker vi det elegante Okayama Slot, hvis sorte facade har givet det tilnavnet "krageslottet". Herefter går turen til Korakuen, en af Japans tre mest berømte landskabshaver. Her indbyder snoede stier, spejlblanke damme og velanlagte haver til en rolig spadseretur i smukke omgivelser.

Efter formiddagens oplevelser fortsætter vi til stationen og stiger ombord på Shinkansen. Med op til 280 km i timen bringer Japans verdenskendte højhastighedstog os komfortabelt gennem landet, mens landskabet glider forbi uden for vinduerne.

Hen på eftermiddagen ankommer vi til Tokyo, hvor en helt ny side af Japan venter. Her afløses de historiske omgivelser af neonlys, skyskrabere og et pulserende storbyliv, der på fascinerende vis eksisterer side om side med fredfyldte helligdomme og grønne oaser. Vi checker ind på hotellet og har resten af dagen til at mærke storbyens særlige energi.

Dag 11

Vi begynder dagen i Tokyo, verdens største storby og en fascinerende metropol, hvor gamle traditioner og futuristisk arkitektur eksisterer side om side. Her finder du fredfyldte helligdomme og grønne parker blot få skridt fra travle shoppinggader, skyskrabere og blinkende neonlys.

Dagens første stop er den stemningsfulde Meiji-helligdom, som ligger omgivet af en frodig skov midt i storbyen. Herfra fortsætter vi til Harajuku, hvor kreativitet og ungdomskultur præger gadebilledet, inden vi slentrer ad den elegante Omotesando med dens arkitektur, designbutikker og hyggelige caféer.

Vi fortsætter til Shibuya, hvor vi oplever den ikoniske fodgængerovergang og møder den berømte Hachiko-statue, inden vi nyder en fælles frokost. Om eftermiddagen går turen til Shinjuku, hvor vi fra udsigtsplatformen i Tokyo Metropolitan Government Building får et imponerende vue over den enorme storby.

Dagen afsluttes med en afskedsmiddag på en lokal restaurant, hvor vi kan se tilbage på en rejse fyldt med store naturoplevelser, kultur og uforglemmelige indtryk.

Dag 12

Efter morgenmaden er dagen til fri disposition.

Måske frister de sidste indkøb, et besøg i et af byens spændende kvarterer eller en rolig stund på en café, inden vi sidst på eftermiddagen samles og kører mod lufthavnen.

Med kufferten fyldt af souvenirs og hovedet fuld af minder tager vi afsked med Japan efter en rundrejse gennem historiske kulturbyer, det naturskønne Seto Indlandshav, Shimanami Kaido, Naoshimas enestående kunst og Tokyos fascinerende storbypuls.

Sent om aftenen flyver vi mod Danmark med mellemlanding i Dubai.

Dag 13

Vi ankommer til Danmark efter en mellemlanding i Dubai. En oplevelsesrig rejse er slut, men minderne om Japans storslåede natur, rige kultur og varme gæstfrihed vil forhåbentlig leve videre længe efter hjemkomsten.

Tak for rejsen og velkommen hjem.

Indkvartering

Overnatning er som følger

Vi udvælger omhyggeligt hvert hotel for at sikre en balance mellem komfort, beliggenhed og lokal charme. Vi valgte netop disse hoteller til denne tur, da vi mener, at de bedst passer til rejseplanen - vi er sikre på, at du vil være tilfreds med vores valg.

Hotellet udefra + 6 Fotos
Rihga Gran, Kyoto 3 nætter Hotel i vestlig stil

RIHGA Gran Kyoto er et moderne hotel tæt på Kyoto Station med behagelige værelser med japanske detaljer og nem adgang til byens templer, fantastiske restauranter og historiske seværdigheder.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Inland Sea Resort Fespa, Kamijima 2 nætter Hotel i japansk og vestilig stil

Inland Sea Resort Fespa ligger idyllisk ved Seto Indlandshavet og tilbyder komfortable værelser, smuk havudsigt og en rolig atmosfære. Et ideelt udgangspunkt for at opleve områdets natur og kultur.

Hotellet udefra + 6 Fotos
WAKKA, Omishima 1 nat Hotel i vestlig stil

WAKKA Shimanami Omishima er et moderne og hyggeligt hotel ved den naturskønne Shimanami Kaidō cykelrute. Her bor du i rolige omgivelser med nem adgang til øens smukke natur og lokale oplevelser.

Hotellet udefra + 5 Fotos
JR Clement Inn, Takamatsu 1 nat Hotel i vestlig stil

JR Takamatsu Clement Inn er et moderne hotel med en central beliggenhed tæt på både togstationen og havnen. Hotellet byder på komfortable værelser og er et ideelt udgangspunkt for at opleve Takamatsu.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Mitsui Garden, Okayama 1 nat Hotel i vestlig stil

Det moderne hotel i vestlig stil ligger perfekt ved Okayama station med let adgang til byen. Tæt på hotellet ligger et stort udvalg af restauranter som gør området både nemt og levende.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Hotel Monterey Ginza, Tokyo 2 nætter Hotel i vestlig stil

Et hyggeligt klassisk hotel ligger i den centrale bydel Ginza og tilbyder køleskab og mulighed for tøjvask. Du har let adgang til metro, JR stationer, helligdomme og gode shoppingområder.

Vil du vide mere om dine overnatningsmuligheder?

I vores FAQ-sektion finder du svar på de mest almindelige spørgsmål samt nyttig information om de forskellige typer overnatning. Se vores mest stillede spørgsmål om overnatning.

Fly

Flybillet tur/retur er inkluderet i prisen for denne tur

Vi er optaget af din komfort og arbejder kun med etablerede internationale flyselskaber. Når du booker hos Japanspecialist, vil du aldrig komme med et lavprisflyselskab.

Udrejsefly

Afrejselufthavn:
Kastrup Lufthavn, København
Ankomstlufthavn:
Kansai Lufthavn, Osaka

Hjemrejsefly

Afrejselufthavn:
Haneda Lufthavn, Tokyo
Ankomstlufthavn:
Kastrup Lufthavn, København
Vigtig information om lufthavne

Vær opmærksom på, at lufthavnsoplysningerne kan variere afhængigt af din valgte afrejsedato. Sådanne ændringer vil være tydeligt angivet i fanen Datoer og tilgængelighed ved siden af afgangsoplysningerne.

Vigtig information

Vigtig information

  • Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet
  • Denne rejse egner sig ikke til gangbesværede, da vi går meget
  • Turen gennemføres ved minimum 10 deltagere. Gruppen er max. 14 deltagere
  • Hotelbillederne viser et udvalg af værelsestyper og er vejledende. Det konkrete værelse kan afvige

Hvem henvender denne rejse sig til?

Denne tur henvender sig til rejsende, der søger en aktiv oplevelse med fulde sightseeingdage og regelmæssige gåture.
 

  • Et aktivt program med fyldte sightseeingdage, tidlige afgange og oplevelser om aftenen.
  • Gåture på mindst 8 kilometer om dagen på til tider stejle skråninger og ujævnt terræn.
  • De fleste gåture strækker sig over 4 timer eller mere og kræver en god fysisk form.
  • Man må forvente over 100 trappetrin i træk med variationer afhængigt af destination og det enkelte program
  • Der benyttes i høj grad offentlig transport, typisk med flere skift undervejs.
  • Der kan være begrænset siddeplads og til tider trange forhold, når vi benytter offentlig transport.
  • Det kan forekomme, at man selv skal håndtere sin håndbagage ved skift mellem transportmidler.
  • Nogle stationer har begrænset adgang til elevator.
  • Rejsen anbefales ikkefor rejsende, der benytter kørestol eller elscooter.
  • Hvis du benytter rollator eller andre ganghjælpemidler, skal du rejse sammen med en ledsager, som kan hjælpe dig gennem hele rejsen.

Beskrivelserne af aktivitetsniveau er baseret på typiske forhold, men det konkrete program kan variere. Rejselederen kan i enkelte tilfælde begrænse deltagelse i aktiviteter, hvis det ikke er muligt at tage tilstrækkeligt hensyn til den enkelte rejsendes behov. Du er altid velkommen til at kontakte os før booking, hvis du er i tvivl.

Hvad er inkluderet

  • Fly København - Osaka og Tokyo - København med mellemlanding i Dubai
  • Alle lufthavnsskatter og flyafgifter
  • 10 overnatninger på nøje udvalgte hoteller
  • 10 morgenmåltider, 1 frokost og 2 middage
  • Halvpension under cykelturen
  • Leje af cykel med elektrisk trædeassistance
  • Alle entréer og transporter som beskrevet i programmet
  • 1 stk. indchecket bagage pr. person
  • Bagagetransport under cykelturen
  • Dansktalende rejseleder under hele rejsen

Hvad er ikke inkluderet

  • Måltider og transport, der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer i forbindelse med måltider
  • Færgebilletter under cykelturen, ca. 10 til 20 kr. pr. overfart
  • Personlige udgifter
  • Afbestillingsforsikring ved sygdom
  • Rejseforsikring

Hvad vores kunder siger om vores ture

Fantastisk planlagt tur til Japan, som levede fuldt op til vores forventninger. Vores rejseleder var meget vidende, og informativ om Japans kultur og historie.

Marianne og Jarl
Se på Trustpilot

Super godt planlagt og udført grupperejse til Japan. Fantastisk rejseleder, meget vidende og hjælpsom. Vi skal sikkert til Japan med Japanspecialist igen.

Det har været en fremragende tur med fine perler, som Japanspecialist havde fundet til os. Vi gør det gerne igen, og vil klart anbefale jer som rejsepartner.

Vi havde aldrig været i Japan før, men Japanspecialist DK gjorde det nemt, og alting gik efter planen. I kan trygt lade dem arrangere jeres rejse.

Vi tøver ikke med at anbefale Japanspecialist til andre, som måtte have mod på en stor oplevelse i Japan.

Du er måske også interesseret i disse grupperejser

Takachiho-kløften om efteråret
Hjort i Nara Park om efteråret
Den berømte “flydende” torii-port på Miyajima ved Hiroshima
Efterårslandskab ved Aso-vulkanen i Kumamoto
Jizo-stenfigur i Kyoto
Kiyomizudera-templet i Kyoto
Middag i selskab med en maiko, en geishalærling
Hovedporten til Nijo-slottet i Kyoto
Efterårsblade ved Kasuga Taisha-helligdommen i Nara
Atombombekuplen i Hiroshima
Momiji manju, en klassisk sød efterårssnack fra Miyajima-øen
Umi Jigoku, dampende kilde i Beppu
Kumamoto-slottet i Kumamoto
Suizenji-haven i Kumamoto om efteråret
De gamle stentrapper ved Kamishikimi Kumanoimasu-helligdommen i Kumamoto
Sejltur i Takachiho-kløften
Sakurajima-vulkanen i Kagoshima
Samuraihave i Chiran
Osaka-slottet om efteråret
Dotonbori, Osakas livlige centrum
Asakusa-kvarteret med Tokyo Skytree i baggrunden, Tokyo
Shibuya-krydset i Tokyo
Den Store Buddha-statue i Kamakura om efteråret
Efterårsstemning set fra en traditionel japansk bygning
Takachiho-kløften om efteråret
Hjort i Nara Park om efteråret
Den berømte “flydende” torii-port på Miyajima ved Hiroshima
Efterårslandskab ved Aso-vulkanen i Kumamoto
Jizo-stenfigur i Kyoto
Kiyomizudera-templet i Kyoto
Middag i selskab med en maiko, en geishalærling
Hovedporten til Nijo-slottet i Kyoto
Efterårsblade ved Kasuga Taisha-helligdommen i Nara
Atombombekuplen i Hiroshima
Momiji manju, en klassisk sød efterårssnack fra Miyajima-øen
Umi Jigoku, dampende kilde i Beppu
Kumamoto-slottet i Kumamoto
Suizenji-haven i Kumamoto om efteråret
De gamle stentrapper ved Kamishikimi Kumanoimasu-helligdommen i Kumamoto
Sejltur i Takachiho-kløften
Sakurajima-vulkanen i Kagoshima
Samuraihave i Chiran
Osaka-slottet om efteråret
Dotonbori, Osakas livlige centrum
Asakusa-kvarteret med Tokyo Skytree i baggrunden, Tokyo
Shibuya-krydset i Tokyo
Den Store Buddha-statue i Kamakura om efteråret
Efterårsstemning set fra en traditionel japansk bygning
Kommer snart
Datoer annonceres snart
15 dage
Kyoto, Osaka, Hiroshima, Nara, Beppu, Kumamoto, Tokyo + 5

Rejs med os til Japan på en 15 dages oplevelsesrig rundrejse, der som noget særligt fører os til Kyushu, den sydlige hovedø med vulkaner, onsen og stærke lokale traditioner.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
43.490 kr.  pr. pers. pr. person
Kiyomizu-dera templet, Kyoto
Udsigt udover Shinjuku Skyline, Tokyo
Senso-ji templet, Asakusa
Gangbro ved kysten, Izu-kogen
Shibuya-krydset, Tokyo
Ryokan med udsigt til Mt. Fuji - Japan
Meiji Jingu-helligdommen, Tokyo
Traditionel teceremoni, Japan
Udsigt over pagode og Tokyo Skytree
Det legendariske hurtigtog Shinkansen
Yoyogi Park, Tokyo
Samurai-borgen Nijo, Kyoto
Osaka-borgen, Osak
Traditionel japansk teceremoni
Kiyomizu-dera templet, Kyoto
Udsigt udover Shinjuku Skyline, Tokyo
Senso-ji templet, Asakusa
Gangbro ved kysten, Izu-kogen
Shibuya-krydset, Tokyo
Ryokan med udsigt til Mt. Fuji - Japan
Meiji Jingu-helligdommen, Tokyo
Traditionel teceremoni, Japan
Udsigt over pagode og Tokyo Skytree
Det legendariske hurtigtog Shinkansen
Yoyogi Park, Tokyo
Samurai-borgen Nijo, Kyoto
Osaka-borgen, Osak
Traditionel japansk teceremoni
Ledige pladser
mar. 2027
11 dage
Tokyo, Izu-Kogen, Kyoto, Osaka

Tag med på en uforglemmelig rundrejse i Japan, hvor moderne storbyliv, historiske templer og autentiske oplevelser smelter sammen i et stemningsfuldt eventyr.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
29.990 kr.  pr. pers. pr. person
Osaka slottet
Katsura-floden, Arashiyama
Sakura Chidorigafuchi, Tokyo
Senso-ji-templet, Tokyo
Nanzen-ji zen-templet, Kyoto
Nijo-borgen, Kyoto
Sikahjorte i Nara Park - Tillægsudflugt
Shinkansen med Mt. Fuji i horisionten, Japan
Den gule græskar-statue, Naoshima
Atomkuplen i Hiroshima, Japan
Traditionel onsen, Japan
Buddha i Kamakura - Tillægsudflugt
Traditionelt tatami-værese i japansk ryokan, Japan
Udsigt over Tokyo fra Odaiba, Japan
TeamLab Borderless Museum, Tokyo
Shibuya-krydset, Tokyo
Osaka slottet
Katsura-floden, Arashiyama
Sakura Chidorigafuchi, Tokyo
Senso-ji-templet, Tokyo
Nanzen-ji zen-templet, Kyoto
Nijo-borgen, Kyoto
Sikahjorte i Nara Park - Tillægsudflugt
Shinkansen med Mt. Fuji i horisionten, Japan
Den gule græskar-statue, Naoshima
Atomkuplen i Hiroshima, Japan
Traditionel onsen, Japan
Buddha i Kamakura - Tillægsudflugt
Traditionelt tatami-værese i japansk ryokan, Japan
Udsigt over Tokyo fra Odaiba, Japan
TeamLab Borderless Museum, Tokyo
Shibuya-krydset, Tokyo
Ledige pladser
okt. 2026; mar. 2027
14 dage
Tokyo, Kyoto, Hiroshima, Himeji, Okayama, Izu-Kogen + 1

Rejs med dansktalende guide til Japans klassiske byer, stille haver og historiske steder med plads til nærvær og fordybelse.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
36.990 kr.  pr. pers. pr. person