Sakura: Det eventyrlige Japan

Tokyo, Izu-Kogen, Kyoto, Tottori, Nara, Hiroshima, Matsue, Miyajima, Osaka
fra
39.990 kr.

Venteliste 16 dage (13 nætter)
marts, 2026

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
For at garantere reservationen, er det nødvendigt at betale et depositum.
  • Japansk mad
  • Kultur
  • Historie
  • Natur

Oversigt

Oplev det autentiske Japan på dette eventyr, under sakuraens smukke og magiske blomstringsperiode

Denne rejse kombinerer nogle af Japans mest ikoniske storbyer og seværdigheder med mindre, lokale områder, der stadig har bevaret deres særlige charme og autentiske japanske atmosfære.

Frem for at følge de gængse turistruter går vi vores egen vej og oplever Japan fra et anderledes og personligt perspektiv. I Tokyo skal vi opleve byens største og mest kendte seværdigheder, som f.eks. Tokyo Skytree, det gamle Senso-ji-tempel, smukke parker med blomstrende sakura og mange spændende bydele, der fremviser storbyens mange facetter.

I Kyoto vil vi blandt andet se den berømte Guldpavillon og de fredfyldte zen-haver. Derefter tager vi videre i privat bus langs den smukke Shimane-kyst, der er spækket med naturoplevelser, vandreture, kulturelle perler og små, charmerende byer. Dette er en side af det ægte Japan, som kun de færreste rejsende overværer. Under denne rejse vil vi også opleve japanske traditioner på nært hold, som f.eks. et traditionelt taiko-trommeshow, teceremonier og ophold på ryokan.

Rejsen er det ideelle valg for alle, som ikke har besøgt Japan før og gerne vil lære landet og kulturen at kende i dybden. Den passer også til alle, som tidligere har set de mest kendte områder, men som gerne vil opleve historien og traditionerne helt tæt på i selskab med en ekspertrejseleder og andre ligesindede, som er klar til at dele et unikt eventyr.

Datoer og tilgængelighed

Afgange

Udforsk den fulde liste over planlagte afgange for denne tur. Hver dato viser aktuel tilgængelighed, særlige tilbud og reservationsstatus på et øjeblik - og hjælper dig med at planlægge det perfekte rejsetidspunkt. Tilgængeligheden opdateres regelmæssigt, så book din plads tidligt, for ikke at gå glip af muligheden.

fra 39.990 kr.
Priser
Pris per person i et enkeltværelse. 44.990 kr.
Pris per person i et dobbeltværelse. 39.990 kr.
Pris per person i et tresengsværelse. 38.990 kr.

Alle priser er baseret på fuld belægning af værelset.

Skriv dig på ventelisten

Vær den første til at få besked, når denne afgang bliver sat til salg. Du modtager en e-mail, så snart de sidste detaljer er bekræftet, og bookingen er åben. Bemærk venligst, at de viste priser er omtrentlige og kan blive ændret inden afrejse.

Program

Vi mødes i Københavns Lufthavn om formiddagen, hvorfra vi sætter kursen mod Narita Lufthavn, Tokyo. Læn dig godt tilbage i dit sæde, nyd forplejningen ombord, og forsøg, om du kan sove for spændingen på den lange flyvetur. På den måde lander vi friske og veludhvilede i vores nye tidszone. 

Dag 2

Velkommen til Tokyo, Japans pulserende hovedstad! 
Vi tager direkte fra Narita Lufthavn til Shinjuku-bydelen, som vi vil kalde hjem i de kommende dage. Området er fyldt med liv, oplyst af neonskilte, stemningsfyldte restauranter og skyskrabere.  

Herfra kommer vi nemt rundt i byen, når vi de næste par dage skal på sightseeing. Efter et hurtigt check-in på hotellet går vi straks ud for at nyde en sen velkomstmiddag. Efter vi har delt vores første måltid sammen, er det tid til at hvile og lade op til morgendagens spændende eventyr. 

Dag 3

Vi starter vores dag med at benytte Tokyos anerkendte transportsystem og tager med metroen til Harajuku-distriktet. Her vil vi først opleve den smukke Meiji Jingu-helligdom, placeret i Yoyogi Park, som begge er synonyme med at rejse i Japan. I denne idylliske oase midt i storbyens hjerte vil vi tage tid til at nyde den smukke sakura-blomstring, som finder sted overalt omkring os. Kirsebærtræerne i fuldt flor er i sandhed et storslået syn at se og en oplevelse, som alle bør gøre sig mindst én gang i livet. 

Efter vi har taget denne smukke oplevelse ind, fortsætter vi til den berømte Takeshita-gade. Denne shoppinggade i Harajuku er et unikum, dedikeret til excentrisk gademode. Området er fyldt med strålende farver, unikke designs og en helt særlig, gribende stemning og energi. Her findes uendelige shoppingmuligheder for alle, som ønsker at udtrykke sig gennem mode og med en stil, som skiller sig ud fra mængden. Foretrækker du et mere klassisk look, så finder du på vores næste stop - Omotesando-shoppinggaden - en bred variation af alle verdens største modehuse og designerbrands. 

Dernæst tager vi videre til endnu et af de mest famøse distrikter i Tokyo, Shibuya. Her nyder vi sammen en smagfuld frokost, som appellerer til alle vores sanser. Vi tager så forbi verdens største fodgængerfelt, også kendt som “Shibuya-krydset”, hvor vi vil finde os selv i et virvar af mennesker, lys, lyde og farvestrålende reklamer. Det er en unik oplevelse, som vil få dig til at føle, at du er ét med Tokyos pulserende og medrivende energi. 


Bagefter tager vi forbi statuen af hunden “Hachiko”, som stadig venter troligt på sin ejer. I vil lære mere om den rørende historie bag, og hvilken betydning den har haft for det japanske folk. 
 
Resten af eftermiddagen er din til selv at vælge, hvilke eventyr, som venter. Dagen slutter i et fantastisk spændende område, som det er oplagt at tage på opdagelse i. Ligeledes er der naturligvis også mulighed for at følges med rejselederen tilbage til hotellet og fortsætte derfra. 

 

Dag 4

Vi tager med lokal transport til det imponerende Tokyo Skytree. Ved ankomst tager vi elevatoren op i det imponerende, 634 meter høje tårn til det øverste observationsdæk, hele 450 meter over jorden. Her vil vi nyde den spektakulære panoramaudsigt over byen og dele et betagende øjeblik med hinanden. På en klar dag kan vi endda være heldige at få et glimt af det majestætiske Mt. Fuji i horisonten.  

Det er en uforglemmelig oplevelse og et minde, som du vil skatte for altid. Herefter besøger vi det smukke og historiske Senso-ji tempel. Templet blev opført og dedikeret til barmhjertighedens gudinde Kannon og er stærkt forbundet med Japans oprindelige spiritualitet og religioner. Efterfølgende spiser vi en fælles frokost, hvorefter vi tager videre til bydelen Ueno. Her besøger vi nationalmuseet, hvor vi vil lære mere om Tokyos historie og rige kultur.  

I Ueno Park findes der også flere andre interessante museer, som man senere kan vælge at udforske på egen hånd. Man kan også vælge at tage med rejselederen tilbage til Shinjuku og til vores hotel. 

Bemærk, at vi om morgenen sender vores store kufferter videre til Kyoto med kurér. Medbring derfor gerne de vigtigste fornødenheder til de kommende to dage. Efter vi har checket ud, tager vi toget til den naturskønne Izu-halvø, der ligger ud mod kysten til Stillehavet. Her skal vi bo på en ryokan, et traditionelt japansk værtshus med en naturlig, varm kilde, som opvarmes af vulkanske kilder i undergrunden.  

Efter at have efterladt vores bagage og delt en let frokost, tager vi en gåtur ned til den imponerende klippekyst og nyder den storslåede natur. Om eftermiddagen checker vi ind på vores ryokan, hvor der vil være masser af tid til at slappe af i badene og i jeres smukke, traditionelle værelser. Vi sover i japansk stil på futonmadrasser direkte på de bløde tatamimåtter på gulvet, hvilket er overraskende komfortabelt og behageligt. Om aftenen nyder vi en lækker middag med forskellige japanske retter. 

Vi siger farvel til vores dejlige ryokan og rejser videre til Kyoto. Først tager vi med lokaltoget til en af de større stationer, hvor vi skifter til det legendariske højhastighedstog Shinkansen. Undervejs kan man selv vælge at købe en frokost i form af en bento-boks, en slags japansk madpakke, der kan nydes ombord på toget. Efter vores spændende togrejse ankommer vi til Kyoto. Denne smukke by var Japans hovedstad fra 794 til 1868 og betragtes i dag stadig som landets spirituelle hjerte.  

Med vores private bus begynder vi vores udforskning af byen, hvor vi vil besøge Guldpavillonen (Kinkaku-ji templet), som findes på UNESCOs verdensarvsliste og er et symbol på japansk kultur. Vi besøger også Sølvpavillonen (Ginkaku-ji) med dens smukke haveanlæg og søer, som er traditionelt og minimalistisk anlagt med sirlige mønstre, formet i sandet omkring templet. Vi checker ind på vores hotel sent ud på eftermiddagen, hvor vi genforenes med vores store bagage.  

Om aftenen vil vores rejseleder vise os rundt i den centrale del af Kyoto, hvor du vil finde mange gode, lokale restauranter med specialiteter som eksempelvis kobekød og soba-nudler. Der er kun fantasien og appetitten, som sætter grænser, og du er fri til selv at vælge imellem alle de fantastiske oplevelser, Kyoto har at byde på. 

 

Dag 7

Vi benytter offentlig transport og begynder dagen med et besøg ved den imponerende samurai-borg Nijo, som blev bygget i 1603 og er en af de få gamle borge, som endnu er åbne for offentligheden. Her skal vi se borgens fantastiske arkitektur, vægmalerier og andre udsmykkede klenodier samt gå på nattergalegulvet, der ”kvidrer”, uanset hvor stille man lister sig frem. Gulvet blev specielt designet til shogunen, så han kunne høre, hvis en fjende skulle forsøge at liste sig ind i nattetimerne.  

Herfra tager vi videre til Nishiki-markedet, et yderst anbefalelsesværdigt sted, hvis man søger efter ægte japansk håndværk eller lokale, spiselige specialiteter til en tidlig frokost. Vi samles igen efterfølgende, hvor vi vil opleve en autentisk teceremoni og blive ført gennem historien og teens kunsthåndværk. Vores erfarne temester og vært vil demonstrere teceremoniens forløb, mens de forklarer betydningen bag hvert trin og de redskaber, der anvendes. Du får mulighed for at lære om teceremoniens historie, dens rødder i Kyoto samt den etikette, der hører til denne ældgamle tradition. Efter ceremonien kan du udforske de spændende overdækkede gader i nærområdet. Resten af dagen er din til at udforske på egen hånd. 

Nara var Japans første kendte hovedstad fra år 710 til 794. Det er en utroligt hyggelig by, som har meget at byde på med historie, kultur og natur. Vi tager med det lokale tog til byen, hvor vi vil besøge det imponerende Todai-ji tempel.  

Dette kæmpe trætempel er bygget efter inspiration fra kinesiske templer, som blev opført i samme tidsperiode. Templet huser i dag verdens største bronze-Buddha og flere andre enorme træmonumenter. En tradition som er helt speciel for dette tempel er en træstolpe, med et stort hul i midten. Det siges, at de, som kravler igennem hullet, får held, lykke og godt helbred.  

Vi går herefter en tur igennem Nara Park, som er verdensberømt for sin store bestand af henrivende sikahjorte, der frit går rundt i byen. De lokale mener, at hjortene er budbringere for deres forfædre, og de betragtes derfor som hellige. De er vant til mennesker, og det er muligt at købe helt specielle ‘hjortekiks’ og fodre dem i hånden. Man bør dog tage højde for, at de - til trods for at være menneskevante - stadig er vilde dyr. Der vil nu være frit valg til selv at vælge en restaurant med den allermest appellerende menu og specialiteter på kortet.  

Vores næste stop er Kasuga Taisha-helligdommen, som er en af de vigtigste shinto-helligdomme i Japan. For at nå frem til helligdommen følger vi en sti igennem skoven, som på begge sider er markeret af flere hundrede stenlanterner, som oplyser vejen til dette åndelige sted. Kasuga Taisha er ligeledes kendt for sine mange bronzelanterner, som dekorerer og forskønner indersiden af helligdommen. Herfra går vi tilbage igennem skoven mod stationen og vender hjemad mod Kyoto.  

Vores rejseleder vil vise rundt på Kyoto Station med dens unikke arkitektur og mange attraktioner. Her kan man vælge at nyde sin aftensmad på en af de mange restauranter eller vende tilbage mod hotellet. 

 

Dag 9

Dagen i dag er afsat til, at du kan udforske Kyoto i dit eget tempo. Med over 1.600 templer og 400 shinto-helligdomme byder byen på et væld af unikke oplevelser - og en enestående mulighed for at komme bag facaden og tættere på den ægte japanske kultur. Her i hjertet af Japan finder du en rigdom af historiske og spirituelle steder, som giver et autentisk indblik i landets sjæl.  

Du kan for eksempel besøge den berømte Fushimi Inari-helligdom syd for byen, kendt for sine tusinder af orangerøde torii-porte, der danner en næsten magisk sti op ad bjerget. Eller læg vejen forbi det storslåede Kiyomizu-dera tempel, et UNESCO verdensarvsområde med udsigt over byen og en historie, der strækker sig helt tilbage til det 8. århundrede. Et andet højdepunkt er Gion-kvarteret, hvor du kan opleve den gamle verden og måske være heldig at se en geisha eller maiko (geisha-lærling) i deres traditionelle klædedragter. Her træder du direkte ind i Edo-periodens stemningsfulde gader med træhuse, tehuse og en helt særlig atmosfære.  

Har du brug for inspiration til dagens udflugter, står rejselederen naturligvis klar med forslag og vejledning. 

 

I dag tager vi afsked med Kyoto og fortsætter vores rundrejse i vores private bus. I de kommende dage venter spændende oplevelser, hvor vi dykker dybere ned i Japans kultur og besøger steder, der ligger uden for den gængse turistrute. Første stop er byen Kobe - en af Japans ti største byer og en vigtig havneby, der blev åbnet for international handel i det 19. århundrede.  

Her besøger vi byens smukke botaniske have, hvor vi - hvis vejret tillader det - kan nyde en fantastisk udsigt over byen. Efter en dejlig frokost i området kører vi så videre mod Tottori. Ved ankomst går vi direkte til vores hotel, hvor vi checker ind sammen. Vi vil nu have resten af aftenen fri til selv at udforske denne lille, lokale by.  

Vores rejseleder vil som altid være behjælpelig med tips omkring området, såvel som om de skønne, autentiske restauranter, der findes her. 

Tottori er bedst kendt for sine enorme sandklitter, som er de største i hele Japan. Vi starter derfor dagen med at besøge disse, før vi - hvis vejret tillader det - tager på en sejltur langs Uradome-kystens fantastiske landskaber. Vi sejler langs de smukke bugters krystalklare vande, forbi små sandstrande, klippeøer og grotter skabt af havets bølger, som igennem århundreder har formet området. Klitterne er også blevet skabt af naturens kræfter, som igennem mange år har bragt sand fra den nærliggende flod til havet, hvor tidevandet og kystvindene mødes og har skabt dette smukke naturfænomen.  

Vi tager her en stille vandretur i sandklitternes evigt skiftende landskab, hvor vi kort vil nyde naturens bakkede terræn. Herefter vil vi sammen dele en skøn frokost i vores smukke omgivelser. Dernæst tager vi videre i retning af byen Matsue. Læn jer derfor tilbage i sæderne og nyd det smukke landskab og gode selskab under vores rejse til byen.  

Her begynder vi med at besøge det eksentriske Shoji Ueda Museum of Photography, der er blevet opført som en hyldest til den japanske fotograf Shoji Ueda. Her vil vi opleve en udstilling af hans unikke fotokunst og, hvordan han ofte iscenesatte sine motiver. Ved ankomsten til byen checker vi ind på vores hotel, hvor rejselederen vil fortælle mere om de mulige oplevelser, før vi drager ud på aftenens individuelle eventyr. 

 

Dag 12

Vi starter dagen med at besøge det unikke Adachi Museum of Art, som har en fantastisk samling af malerier skabt af Yokoyama Taikan. Han er en af de vigtigste kunstnere i Japans historie og blev berømt for sine mange malerier med motivet af Japans mest ikoniske bjerg, Mount Fuji.  

Museet er også kendt for sin smukke japanske have, som er sirligt anlagt i det omkringliggende terræn med en overflod af kugleformede buske, bonsaitræer, sand og sten, sammensat på smukkeste vis. Dernæst går turen til Matsue-borgen, som oprindeligt blev opført i 1611. 

Vi bevæger os så over til det gamle samuraikvarter, hvor vi vil opleve en af de gamle samuraiboliger samt forfatteren Lafcadio Hearns hjem. Dette giver et helt unikt indblik i den traditionelle samurais liv og hverdag. Lafcadio Hearn var den første vesterlænding til at udgive en bog om Japan. Med bogen “Glimpses of Unfamiliar Japan” introducerede han Vesten for det mindre kendte, omend mytiske land.  

Resten af dagen giver frihed til selv at vælge, hvordan man ønsker at opleve lokalhistorien og området. Man kan eksempelvis vælge at besøge museet tæt ved borgen, leje en båd til opdagelse eller at følges med rejselederen tilbage til midtbyen. 

Dagen i dag starter ved helligdommen Izumo-Taisha, som er en af Japans mest elskede og betydningsfulde shinto-helligdomme. Der findes ingen eksakte optegnelser på dens opførelse, men gamle dokumenter skønner, at den skulle være grundlagt i starten af det 7. århundrede. Det siges at være her, Okuninushi no Okami, den første hersker af Japan, lagde fundamentet for det land, vi kender i dag, og for den japanske mytologi.  

Rejselederen vil undervejs forklare om den japanske tro og opvækst, som begge er tæt forbundet. Vi vil her se den store og grandiøse torii-port, som leder imod helligdommen selv, og hvorfra tre stier udløber. Den midterste sti er forbeholdt de guddommelige, og besøgende viser deres respekt for guderne ved at tage de to omkringliggende stier. Det er et smukt møde med den japanske kulturs ophav og giver en dybere forståelse for Japan og landets folk som helhed.  

Vi fortsætter herfra til Kawamoto-området, som er lokaliseret langt ude på landet, og som meget få turister vil opleve. Men det vil vi - for her skal vi nemlig opleve et lokalt taiko-trommeshow med masser af rytme, tradition og en helt speciel energi. Inden koncerten vil vi nyde en simpel, men delikat bento box til frokost, Japans ekstravagante svar på den danske madpakke. Bento boxes må ganske simpelt prøves under et besøg i Japan, da de er et lille lækkert indslag, som indgår i mange japaneres dagligdag.  

 

Efter koncerten vil der være mulighed for selv at prøve sine talenter af og lære mere om trommerne, som i sin tid kom til Japan fra Kina og Korea. De blev blandt andet benyttet til at kommunikere under krig, i teaterforestillinger og i religiøse ceremonier og har derfor på mange måder spillet en stor rolle i Japans historie. Hen på eftermiddagen tager vi afsked med vores imødekommende, lokale trommegruppe og kører videre mod Hiroshima.  

Vi ankommer sent på eftermiddagen, og om aftenen vil vi gå ud på egen hånd for at udforske den historiske by. Hertil ligger der også flere restauranter tæt ved hotellet, så man finder et stort udvalg af spisesteder, som tilbyder alt, hvad hjertet kan begære. 

 

Bemærk, at vi denne morgen igen sender vores store bagage med kurér videre til Osaka. Det anbefales derfor at forberede lidt tøj og andre små fornødenheder til de kommende to dages rejse. 

Vi begynder dagen med at besøge Fredsmuseet, som er verdenskendt for sine udstillinger af atombombningen, som fandt sted d. 6. august 1945. Det er en bevægende og rørende oplevelse at bevæge sig rundt på Fredsmuseet, som blandt andet fremviser fotos og illustrationer af selve hændelsen og ikke mindst af tilstanden derefter. 

Vi går herefter en tur igennem Fredsparken og ser ruinen af Atombombekuplen, der stadig står tilbage som den eneste bygning fra sin tid. Den er efterfølgende blevet et symbol på fred, såvel som en hyldest til de ofre, hvis skæbne blev beseglet på denne skæbnesvangre dag, der ændrede verdenshistorien for evigt. 

Når vi føler os klar til at begive os videre, er vores næste stop øen Miyajima. Øen blev i gammel tid betragtet som hellig og måtte derfor ikke betrædes. Her findes den smukke Itsukushima-helligdom, som af samme årsag er bygget på stolper i vandet, samt den store ikoniske torii-port, der rejser sig majestætisk fra havet foran helligdommen. Dette er også en helt speciel oplevelse, da denne port er blevet et af de største vartegn for Japan og et must-see for alle, som besøger øen. 

Her vil vi spise en skøn frokost sammen og smage på de lokale retter og specialiteter. Derefter vil der være tid til fri udforskning, hvor man eventuelt kan gå en tur i lokalområdet eller se nærmere på øens små butikker. 

Om eftermiddagen tager vi tilbage til Hiroshima, hvor der vil være frihed til selv at vælge, hvilke oplevelser som venter denne aften. 

Om morgenen checker vi ud fra hotellet, men inden vi forlader Hiroshima, besøger vi en lokal virksomhed med historiske rødder, stærkt forbundet til Danmark. Vi får en unik rundvisning i Andersen Bakerys historiske bageri (tidligere Bank of Japan) og hører historien om, hvordan den japanske bager Shunsuke Takaki kom til København i 1959 og fandt sin forkærlighed for dansk wienerbrød. Det er en helt unik oplevelse, som giver mulighed for at få en lille bid af Danmark, hvor du mindst venter det - nemlig i hjertet af Hiroshima. 

Herefter bliver der tid til selv at spise en frokost eller købe en bento box til togrejsen. Fra hotellet tager vi til stationen, hvorfra vi igen skal køre med Shinkansen til Osaka.  

Her ankommer vi ud på eftermiddagen og tager i egen bus til den centrale del af byen, hvor vi bliver forenet med vores store bagage. Vi fortsætter til det livlige og ikoniske Dotonbori-distrikt, hvor vi går en kort tur rundt i området, inden vi spiser en afskedsmiddag og deler vores oplevelser, minder og de største indtryk fra rejsen. Efter middagen tager vi med bussen til Kansai lufthavn, hvor vi checker ind og flyver hjem lige inden midnat, hvor der vil være mulighed for at hvile på hjemrejsen. 

Efter en mellemlanding i Dubais lufthavn ankommer vi til København ved frokosttid.  

Hjerteligt velkommen hjem - vi er taknemmelige for at du valgte at dele denne uforglemmelige rejse med os. 
 
Vi håber, at rejsen har overgået alle dine forventninger, og at vores veje vil krydses igen i fremtiden.  

Indkvartering

Overnatning er som følger

Vi udvælger omhyggeligt hvert hotel for at sikre en balance mellem komfort, beliggenhed og lokal charme. Vi valgte netop disse hoteller til denne tur, da vi mener, at de bedst passer til rejseplanen - vi er sikre på, at du vil være tilfreds med vores valg.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Nishi Shinjuku Hotel Mystays, Tokyo 3 nætter Hotel i vestlig stil

Hotel Mystays Nishi Shinjuku Tokyo tilbyder komfortabel indkvartering i hjertet af Tokyo med bekvemme faciliteter og nem adgang til seværdigheder.

Indgang til værelse + 5 Fotos
Hanafubuki, Izu-kogen 1 nat Ryokan

En vidunderlig ryokan med smagfuldt indrettede værelser med tatami måtter og dejlige futon madrasser på gulvet. Stedet har 7 private onsen bade og serverer den skønneste japanske kaiseki menu.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Hotel Mystays Kyoto Shijo, Kyoto 4 nætter Hotel i vestlig stil

Et moderne hotel, lokaliseret i midten af Kyoto. Let adgang til metro, restauranter og Nishiki markedet, i et område med gode shoppingmuligheder.

Hotellet udefra + 5 Fotos
New Otani, Tottori 1 nat Hotel i vestlig stil

Et pænt hotel placeret lige i hjertet af Tottori med shopping, restauranter og meget mere lige om hjørnet. Fra toppen af hotellet er der en flot udsigt over byen.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Excel Hotel Tokyu, Matsue 2 nætter Hotel i vestlig stil

Et moderne hotel godt beliggende midt i byen, hvorfra man nemt kommer ud til seværdighederne, enten på gå ben eller med lokal bus. Der ligger flere gode restauranter i nærheden af hotellet.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Hotel MyStays Peace Park, Hiroshima 2 nætter Hotel i vestlig stil

Et godt centralt beliggende hotel. Tæt på shppinggade og restauranter samt i gåafstand til fredsparken.

Vil du gerne lære mere om dine indkvarteringsmuligheder?

Vores omfattende FAQ-sektion indeholder løsninger på de mest almindelige spørgsmål, samt yderligere indsigt i de forskellige former for indkvartering. Se vores mest stillede spørgsmål om indkvartering, ved at klikke her.

Vigtig information

Vigtig information

  • Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet 
  • Denne rejse egner sig ikke til gangbesværede, da der vil blive gået meget 
  • Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere

Hvad er inkluderet

  • Fly: København - Tokyo / Osaka - København, med mellemlandinger undervejs 
  • Alle lufthavnsskatter og flyafgifter 
  • 12 overnatninger på 3* hoteller i hhv. Tokyo, Kyoto, Tottori, Matsue, Hiroshima 
  • 1 overnatning på 4* japansk ryokan, med varme kilder i Izu-Kogen 
  • 13 x morgenmad, 7 x frokost og 2 x middage 
  • Alle entrégebyrer og transport jf. program
  • Dansktalende rejseleder alle dage (undtaget d. 26. marts, som er afsat til fri oplevelse)

Hvad er ikke inkluderet

  • Måltider og transport som ikke står nævnt i programmet 
  • Drikkevarer i forbindelse med måltider 
  • Entrégebyrer, som ikke er nævnt i programmet 
  • Personlige fornødenheder 
  • Afbestillingsforsikring ved sygdom (kan tilkøbes) 
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes) 

Hvad vores kunder siger om vores ture

Fantastisk planlagt tur til Japan, som levede fuldt op til vores forventninger. Vores rejseleder var meget vidende, og informativ om Japans kultur og historie.

Marianne og Jarl
Se på Trustpilot

Super godt planlagt og udført grupperejse til Japan. Fantastisk rejseleder, meget vidende og hjælpsom. Vi skal sikkert til Japan med Japanspecialist igen.

Det har været en fremragende tur med fine perler, som Japanspecialist havde fundet til os. Vi gør det gerne igen, og vil klart anbefale jer som rejsepartner.

Vi havde aldrig været i Japan før, men Japanspecialist DK gjorde det nemt, og alting gik efter planen. I kan trygt lade dem arrangere jeres rejse.

Vi tøver ikke med at anbefale Japanspecialist til andre, som måtte have mod på en stor oplevelse i Japan.

Du er måske også interesseret i disse grupperejser

Kyoto - Momiji farver, Kiyomizu-dera Temple
Kyoto - Arashiyama naturområdet
Tokyo - Skytree tårnet
Tokyo - Shibuya krydset
Hakone og Fuji bjerget
Naoshima - Benesse Art Site
Naoshima - Yayoi Kusamas gule græskar
Kyoto - Nijo borgen
Tokyo - Tsukiji fiskemarkedet
Kyoto - Arashiyama Bamboo Grove
Tokyo - Meiji helligdommen
Hiroshima - Fredsparken
Hiroshima - Itsukushima helligdommen
Nara - Todaiji templet
Nara - Sika hjorte
Kyoto - Momiji farver, Kiyomizu-dera Temple
Kyoto - Arashiyama naturområdet
Tokyo - Skytree tårnet
Tokyo - Shibuya krydset
Hakone og Fuji bjerget
Naoshima - Benesse Art Site
Naoshima - Yayoi Kusamas gule græskar
Kyoto - Nijo borgen
Tokyo - Tsukiji fiskemarkedet
Kyoto - Arashiyama Bamboo Grove
Tokyo - Meiji helligdommen
Hiroshima - Fredsparken
Hiroshima - Itsukushima helligdommen
Nara - Todaiji templet
Nara - Sika hjorte
Udsolgt
oktober, 2025
11 dage
Tokyo, Hiroshima, Okayama, Kyoto, Naoshima-øen, Miyajima, Nara + 1

Oplev det ikoniske japanske efterår, når det smukke naturfænomen Momiji indhylder landet, i sine varme gyldne og røde farver.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
24.990 kr.  pr. pers. pr. person
Himeji-borgen
Katsura-floden, Arashiyama
Sakura Chidorigafuchi, Tokyo
Senso-ji-templet, Tokyo
Nanzen-ji zen-templet, Kyoto
Nijo-borgen, Kyoto
Sikahjorte i Nara Park - Tillægsudflugt
Shinkansen med Mt. Fuji i horisionten, Japan
Den gule græskar-statue, Naoshima
Atomkuplen i Hiroshima, Japan
Traditionel onsen, Japan
Buddha i Kamakura - Tillægsudflugt
Traditionelt tatami-værese i japansk ryokan, Japan
Udsigt over Tokyo fra Odaiba, Japan
TeamLab Borderless Museum, Tokyo
Shibuya-krydset, Tokyo
Himeji-borgen
Katsura-floden, Arashiyama
Sakura Chidorigafuchi, Tokyo
Senso-ji-templet, Tokyo
Nanzen-ji zen-templet, Kyoto
Nijo-borgen, Kyoto
Sikahjorte i Nara Park - Tillægsudflugt
Shinkansen med Mt. Fuji i horisionten, Japan
Den gule græskar-statue, Naoshima
Atomkuplen i Hiroshima, Japan
Traditionel onsen, Japan
Buddha i Kamakura - Tillægsudflugt
Traditionelt tatami-værese i japansk ryokan, Japan
Udsigt over Tokyo fra Odaiba, Japan
TeamLab Borderless Museum, Tokyo
Shibuya-krydset, Tokyo
Early bird-rabat
Ledige pladser
marts, 2026
14 dage
Tokyo, Kyoto, Hiroshima, Himeji, Okayama, Izu-Kogen, Naoshima-øen

Tradition og historie mødes på denne rejse til Japan, når kirsebærblomsterne springer ud. Blomstringen symboliserer livets skønhed og flygtighed, så grib dagen og muligheden for at tage del i et eventyr, som du vil mindes for evigt.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
35.990 kr.  pr. pers. pr. person
Kiyomizu dera-templet Kyoto
Yoyogi Park, Tokyo
Tokyo Skytree, Japan
Samurai-borg Nijo, Kyoto
Fushimi Inari helligdom, Kyoto
Meiji Jingu-helligdommen
Shibuya-krydset, Tokyo
Lækkert japansk festmåltid, Kaiseki
Sikahjorte i Nara Park, Japan
Naturskabte sandklitter, Tottori
Itsukushima-helligdommen, Miyajima
Kasuga Taisha-helligdommen, Nara
Izumo Taisha helligdom
Haven til Adachi kunstmuseet, Matsue
Japans smukke kystlinje, Izu-Kogen halvøen
Gion-distriktet, Kyoto
Dotonbori, Osaka
Kiyomizu dera-templet Kyoto
Yoyogi Park, Tokyo
Tokyo Skytree, Japan
Samurai-borg Nijo, Kyoto
Fushimi Inari helligdom, Kyoto
Meiji Jingu-helligdommen
Shibuya-krydset, Tokyo
Lækkert japansk festmåltid, Kaiseki
Sikahjorte i Nara Park, Japan
Naturskabte sandklitter, Tottori
Itsukushima-helligdommen, Miyajima
Kasuga Taisha-helligdommen, Nara
Izumo Taisha helligdom
Haven til Adachi kunstmuseet, Matsue
Japans smukke kystlinje, Izu-Kogen halvøen
Gion-distriktet, Kyoto
Dotonbori, Osaka
Venteliste
marts, 2026
16 dage
Tokyo, Izu-Kogen, Kyoto, Tottori, Nara, Hiroshima, Miyajima + 2

Oplev det smukke forår i Japan under kirsebærtræernes blomstring. Få et unikt indblik i landets majestætiske kultur, historie og naturskønne områder.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
fra
39.990 kr.  pr. pers. pr. person