Sanin kysten - Kør-selv ferie i smukke omgivelser - Kør-selv ferie i Japan - Japanspecialist

Sanin kysten - Kør-selv ferie i smukke omgivelser

Tsuwano, Akiyoshidai Kvasi nationalpark, Fukuoka, Kyoto, Matsue, Hagi, Kinosaki Onsen
fra
28.990 kr.

Ledige pladser 15 dage Afgang når som helst

Kør-selv ferie
Personligt rejseprogram Maksimal fleksibilitet Kan tilpasses fuldt ud Personlig konsulent
Planlæg din konsultation med en ekspert, for at tilpasse denne rejseplan. Planlæg din rejse nu
  • Eventyr
  • Japansk mad
  • Natur
  • Familie
  • Strand

Oversigt

Udforsk den smukke Sanin Kaigan kystlinje i det sydvestlige Japan på denne omfattende 15-dages kør-selv ferie.

Vores 15-dages tur er perfekt, hvis I ønsker at udforske et unikt og afsidesliggende område af Japan og er på udkig efter en ferie, der er spækket med naturoplevelser, vandreture, kulturelle perler og små charmerende byer, hvor der ikke kommer almindelige turister.

I begynder turen i Japans gamle hovedstad Kyoto og rejser sydpå langs kysten. Undervejs kan I opleve enorme søer, majestætiske bjerge, imponerende kløfter, klipper og tætte skove, historiske templer, helligdomme, forladte sølvminer og gamle samuraiboliger.

I bor enten på en ryokan eller i et minshuku i elegant traditionel japansk stil med varme kilder og raffineret mad.

Det japanske vejsystem er enkelt at finde rundt i, og alle biler har en engelsk GPS, så I får ingen problemer med at finde vej.

Rejseforslag

Udvid alle
Dag 1

I flyver fra Europa til Osaka med overnatning i flyet, så I kan være udhvilede til det spændende eventyr, der venter forude!

Dag 2

I ankommer til Osaka Kansai Lufthavn, hvorfra I har en transfer videre til jeres hotel i den nærliggende by Kyoto.

Kyoto, der var Japans hovedstad fra år 794 til 1868, er en by, der byder på masser af traditionelle japanske kulturoplevelser og er et UNESCO-beskyttet område på grund af sin historiske arkitektur. I byen finder I over 1600 templer og 400 shinto-helligdomme, hvilket gør Kyoto perfekt for jer, der ønsker at udforske de mere traditionelle sider af den japanske kultur. 

Start jeres første dag i Kyoto med et besøg på den imponerende Nijo-borg, der blev bygget i 1603 som Kyoto-residens for Edo-periodens (1603-1867) første shogun (militære leder), Tokugawa Ieyasu.
 

Berig turen med en af disse tillægpakker:
Dag 3

I dag kan I benytte lejligheden til at udforske de mere bjergrige områder Arashiyama og Sagano nordvest for byen. Start med at tage lokaltoget fra Kyoto Station til Arashiyama Station. Turen varer 20-25 minutter. Herfra kan I gå over Togetsukyo-broen, der krydser Katsura-floden, og nyde den imponerende udsigt over Arashiyamas skovklædte bakker. 

Afhængigt af hvilken årstid I besøger byen, kan I glæde jer til synet af bakkerne om foråret med de blomstrende kirsebærtræer eller det fantastiske hav af røde og gule blade om efteråret. 

Derefter fortsætter turen til den stemningsfulde Sagano-bambusskov. Tag jer god tid til at slentre gennem skoven og beundre udsigten over det centrale Kyoto. Gå ikke glip af Tenryu-ji-templet med dets århundredgamle landskabshaver og Daikaku-ji-templet, hvor I finder en 1200 år gammel Osawa-dam.

Hvis I har lidt ekstra tid, kan I besøge Takao-regionen lidt længere mod nord. Her kan I opleve endnu flere betagende bjerglandskaber. Hvis I rejser om foråret og efteråret, kan I følge vandrestien langs Kiyotaki-floden og nyde årstidernes smukke farvescenerier.
 

Berig turen med en af disse tillægpakker:
Dag 4

Begynd jeres anden dag i Kyoto med et besøg i Higashiyama (de østlige bakker), der ligger i den østlige del af byen. 

Tag en bus til den berømte Ginkaku-ji (sølvpavillon), der huser en af Japans mest fascinerende landskabshaver. Fra Ginkaku-ji kan I gå ad Filosoffernes sti, som løber langs en lille bæk med japanske kirsebærtræer og fortsætter til Nanzen-ji-templet. 

Hvis I fortsætter længere mod syd, kommer I til Kiyomizu-dera, der er Kyotos mest ikoniske tempel og byder på en utrolig panoramaudsigt over byen. I gaderne, der fører op til templet – Ninzenzaka- og Sannenzaka-bakkerne – ligger der mange lokale butikker, hvor I kan købe souvenirs og smage lækre traditionelle snacks.

Derefter kan I køre sydpå til Fushimi Inari-helligdommen, der er nem at genkende med sine rækker af utallige røde Torii-porte, som danner fascinerende og tilsyneladende uendelige røde tunneller. Fushimi Inari-helligdommen er et berømt vartegn i Kyoto og værd at besøge, hvis I gerne vil opleve essensen af den ægte traditionelle Kyoto-kultur.
 

I dag tager I på en historisk rejse gennem Japans gamle traditioner og religioner. Rejsen begynder ved foden af Hiei-bjerget, som ligger på grænsen mellem Kyoto-præfekturet og Shiga-præfekturet, og fra toppen kan I nyde den betagende udsigt over Biwa-søen. I kan tage en svævebane op på bjerget og bruge dagen på at udforske Enryakuji-tempelkomplekset og dets omgivelser.

Enryakuji blev grundlagt omkring slutningen af 700-tallet. Mange indflydelsesrige munke studerede på Enryakuji, herunder grundlæggerne af senere sekter som Det Rene Land (Jodo), Zen og Nichiren. I kan sagtens bruge hele dagen på at vandre rundt, kigge på munkene, mens de udfører buddhistiske ritualer, og fordybe jer i den historiske og religiøse atmosfære. Når I er tilbage i Kyoto, kan I afslutte dagen med at besøge Heian-helligdommen, der er den største og mest kendte shinto-helligdom i det centrale Kyoto.
 

I dag starter jeres kør-selv eventyr! I henter bilen, hvorefter I kører nordpå mod kysten til Amanohashidate-sandbanken, der ligger halvanden times kørsel uden for Kyoto. Denne smukke, tre kilometer lange landtange, som er dækket af frodig bevoksning og strækker sig ud i Miyazu-bugten, er et syn, I ikke må gå glip af. 

Navnet Amanohashidate kan bedst oversættes til "bro i himlen", og det siges, at når man ser sandbanken fra de bjerge, der ligger langs bugten, ligner den en vej, som forbinder himmel og jord. 

Efter jeres besøg i Amanohashidate anbefaler vi et hurtigt besøg i den lille fiskerby i Ine-bugten 23 kilometer væk. Byen er berømt for sine bådhuse, de såkaldte "funaya", som ligger i vandkanten. Den bedste måde at se husene på er fra en sightseeingbåd, hvor I kan opleve dem fra vandsiden.

I dag skal I overnatte i kurbyen Kinosaki Onsen, som ligger halvanden times kørsel fra Ine ved kysten nord for Det Japanske Hav. Denne dejlige by med varme kilder byder på mange autentiske butikker, caféer, restauranter og badehuse. I overnatter på en ryokan (japansk kro) for at få en autentisk japansk oplevelse, og vi anbefaler, at I ankommer i god tid, så I kan nyde en tur i en af de varme kilder før middagen.

Efter en lækker ryokan-morgenmad går turen til Uradome-kysten i Tottori-præfekturet, som ligger en times kørsel fra Kinosaki Onsen. 

Uradome er et dramatisk kystlandskab med klipper, tunneller og grotter, hvor I kan følge en tre kilometer lang vandresti langs kysten. Når vejret er varmere, er vandaktiviteter som snorkling og kajaksejlads et hit for dem, der ikke kan vente med at dyppe fødderne i det krystalklare vand.

Derefter kan I køre videre til Tottori klitterne, som er Japans største sandklitter. De strækker sig ca. 16 kilometer langs Det Japanske Hav og er op til to kilometer brede og 50 meter høje. Om eftermiddagen vil det være oplagt at besøge sandmuseet, som ligger en kort gåtur fra klitterne. Her kan I opleve store sandskulpturer, skabt af kunstnere fra hele verden. I overnatter i Tottori by, som ligger en kort køretur fra klitterne.

I dag fortsætter I turen langs kysten og kører mod kulturbyen Matsue. 

Vi kan varmt anbefale jer at tage en afstikker på vej til Matsue for at se det smukke område omkring Mount Daisen og Daisen-daki-vandfaldet, som ligger halvanden times kørsel fra Tottori. Det tager ca. 45 minutter at gå fra parkeringspladsen til det 43-meter høje vandfald, der ligger midt i naturen. Følg vandrestien, der snor sig gennem den tætte skov og krydser en lille hængebro, som fører over en imponerende bjergkløft.

Under jeres kør-selv eventyr kan I også gøre et stop ved Kagikatego-passet, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Mount Daisen. Når I har udforsket Tottoris natur, tager det en time at køre til det hotel, hvor I skal bo de næste to dage og nætter.

Hvis I har lyst til flere udflugter, kan I overveje at besøge Lafcadio Hearns tidligere bolig, som nu er museum. Museet er tilegnet englænderen Lafcadio Hearn, der kom til Japan som engelsklærer i 1890. Hearn giftede sig med en japansk kvinde fra en betydningsfuld samuraifamilie og blev boende i Japan hele sit liv. Han blev senere en af de første og mest produktive forfattere, der delagtiggjorde den vestlige verden i Japans kultur. Lafcadio Hearns var en af de første vesterlændinge, der fik japansk statsborgerskab, og han fik det japanske navn Koizumi Yakumo, som han er kendt under i Japan i dag.
 

Dag 9

Denne dag foreslår vi, at I bruger på at udforske den maleriske by Matsue, der er hovedstaden i Shimane-præfekturet. Start med at besøge det spændende Adachi Museum of Art sydøst for Matsue. Museet, som I ikke må gå glip af, er berømt for sin spektakulære japanske have, som kun kan ses fra museumsbygningen. 

Brug eftermiddagen på at udforske Matsues centrum, hvis største attraktion er den imponerende, sorte Matsue-borg, som er en af Japans ældste borge. Mens I er i området, er det også værd at aflægge samuraikvarteret et besøg. Her kan I opleve flere velbevarede hjem fra samuraitiden, herunder Matsue Buke Yashiki, som er åbent for offentligheden.
 

Start dagen med at besøge Izumo Taisha, der er en af Japans ældste og mest betydningsfulde shinto-helligdomme i Shimane-præfekturet. Turen derhen er særlig malerisk langs den idylliske Shinji-sø, som kun ligger en times kørsel væk. Ifølge legenden mødes alle shinto-religionens otte millioner guder ved denne helligdom hvert år i oktober. 

Fortsæt derefter til Iwami Ginzan-sølvminen, som ligger ca. 49 kilometer (en times kørsel) væk. Denne historiske sølvmine er en UNESCO-kulturskat, som var aktiv i næsten 400 år, fra den blev opdaget i 1526 til den lukkede i 1923. Ved minen kan I udforske skakte, ruiner og forskellige templer og helligdomme, der er tilegnet minen. I overnatter på en ryokan i den lille kystby Yunotsu Onsen, der er kendt for sit helbredende, mineralrige vand i de historiske offentlige badehuse (30 minutter fra Ginzan).
 

Efter morgenmaden kører I dybt ind i bjergene til den lille afsidesliggende borgby Tsuwano i Shimane-præfekturet. Tsuwano er en af de Japans bedst bevarede middelalderbyer. Her kan I opleve gamle samuraihuse, helligdomme, templer og kunstmuseer. 

Byen er kendt for sit traditionelle kunsthåndværk. Mens I er i byen, foreslår vi, at I selv prøver at fremstille det traditionelle washi-papir. Det kan også anbefales at besøge Taikodani Inari-helligdommen og Tsuwano-borgruinerne, som ligger på toppen af en bjergryg 200 meter over byens centrum. I når ruinerne via en stolelift og 15-20 minutters gang.

Efter en lang dag med udforskning kan I tage tilbage til jeres ryokan og få en god nats søvn inden jeres travle dag i morgen!
 

Fra Tsuwano fortsætter I jeres rejse i bil til Yamaguchi, der er det sydligste præfektur på hovedøen Honshu. Efter omkring en times kørsel gennem det naturskønne Yamaguchi kommer I til den velbevarede samuraiby Hagi, der ligger helt ud til Det Japanske Hav.

Denne lille by byder på et utal af historiske skatte med den gamle borgby som højdepunktet. Gå en tur gennem de gamle gyder, og se de velbevarede træhuse, hvor samuraierne engang boede.
 

Denne dag er sat af til et besøg i den betagende Akiyoshidai Nationalpark.

Akiyoshidai-plateauet, der ligger ca. 35 minutters kørsel fra Hagi, er hjemsted for Japans største koncentration af kalkstensformationer. Man mener, at plateauet for ca. 300 millioner år siden var et koralrev, og at de nuværende kalkstensformationer skyldes en gradvis opløsning forårsaget af regnen. I området findes der også mange vandrestier, som I kan udforske. 

I Akiyoshidai Nationalpark kan det også anbefales at besøge Akiyoshido-grotten, der er en enorm ni kilometer dyb kalkstenshule. En lille del af grotten er åben for offentligheden, og der er masser af lys og plads til en eventyrlig vandretur. Inde i grotten kan I beundre de imponerende kalkstensformationer, de underjordiske vandfald og et koboltblåt vandløb, der løber langs stien.
 

I dag skal I køre til Fukuoka, der er rejsens sidste stop. Turen tager ca. to timer. 

Den populære by Fukuoka er kendt for sit pulserende natteliv, sine moderne seværdigheder, de gode shoppingmuligheder og sit lækre køkken og er det ideelle sted at afslutte jeres eventyr i Japan.

Fukuoka er også berømt for sin lækre ramen (nudelsuppe). Tag ikke videre uden at have smagt byens tonkotsu ramen, der er baseret på smagfuld svinekødsbouillon. Bagefter kan I bruge jeres sidste aften på at gå en tur gennem Tenjins livlige underholdningskvarter og eventuelt aflægge en af de mange izakaya-restauranter (japanske barer) et besøg.
 

I dag siger I farvel til Japan efter en forhåbentlig uforglemmelig rejse. Tag metroen eller en taxi til Fukuoka Itazuke Internationale Lufthavn, hvorfra I flyver tilbage til Europa.

Indkvartering

Anbefalede overnatningsmuligheder til denne tur er

Japan har et stort udvalg af forskellige overnatningsmuligheder, lige fra vestlige hoteller til traditionelle japanske ryokaner.

Vi er stolte af at tilbyde skræddersyede ture til vores kunder, så vi kan arrangere den ønskede overnatning for at imødekomme dine personlige ønsker og sikre dig en uforglemmelig oplevelse i Japan.

Ryokan + 5 Fotos
Ryokan

En ryokan er en traditionel japansk gæstgiveri, der tilbyder en unik kulturel oplevelse. Gæsterne sover på tatami-måtter, nyder traditionelle måltider og kan have hot springs & haver.

Hoteller i vestlig stil + 5 Fotos
Hoteller i vestlig stil

De fleste hoteller i Japan er vestlige i stilen og tilbyder komfort og bekvemmelighed med faciliteter som roomservice og fitnesscentre. Mange ligger i større byer og i nærheden af populære destinationer.

Vigtig information

Hvad er inkluderet

  • Internationale flybilletter tur/retur
  • Indchecket bagage
  • Lufthavnstransport til Kyoto
  • 8 nætter på hotel
  • 5 nætter på ryokan med onsen
  • Morgenmad og middag (udvalgte steder)
  • 9 dages billeje inkl. fri kilometer, forsikring og engelsk GPS

Hvad er ikke inkluderet

  • Lufthavnstransport i Fukuoka
  • Lokal transport (busser, metro, taxaer)
  • Lokal byskat, som skal betales på stedet
  • Valgfrie udflugter og sightseeing-ture
  • Rejseforsikring

Bemærk venligst, dette er kun et eksempel på en skræddersyet tur. De tjenester, der beskrives som inkluderet og ikke inkluderet, vil variere afhængigt af dine krav. Hos Japanspecialist er vi glade for at imødekomme alle dine ønsker, når vi skaber din personlige rejse.

 

Aftal din konsultation med en ekspert

Vores erfarne rejsekonsulenter er klar til at skræddersy denne rejseplan og arrangere din drømmeferie i dag. Du kan enten aftale et online-møde med en af vores konsulenter eller udfylde en forespørgselsformular, så vender vi tilbage til dig med et personligt skræddersyet tilbud.

Skæddersy din rejse i 4 simple trin

1
 
Bestil din online rejserådgivning
2
 
Fortæl om dine krav og præferencer
3
 
Modtag din skræddersyede rejseplan og tilbud
4
 
Afslut din reservation og nyd din rejse

Oplev Japan på din måde med vores eksperter

Vi er en del af Japans største rejseselskab, JTB, der blev grundlagt i 1912 og i dag er et af verdens største. Vi er passionerede omkring Japan og har årtiers erfaringer med at skabe rejseoplevelser for vores kunder til dette fantastiske land.

Du er måske også interessert i...

Hokkaidos smukke landskaber
Shibuya Crossing, Tokyo
Senso-ji-templet
Frisk sushi på Tokyos Tsukiji-marked
Toshogu-helligdommen, Nikko
Shiretoko Nationalpark
Traditionel Ryokan-middag
Akan Mashu Nationalpark
Iwo-bjerget
Daisetsuzan Nationalpark
Sapporo by
Hokkaidos smukke landskaber
Shibuya Crossing, Tokyo
Senso-ji-templet
Frisk sushi på Tokyos Tsukiji-marked
Toshogu-helligdommen, Nikko
Shiretoko Nationalpark
Traditionel Ryokan-middag
Akan Mashu Nationalpark
Iwo-bjerget
Daisetsuzan Nationalpark
Sapporo by
Ledige pladser
18 dage | Afgang når som helst
Sapporo, Tokyo, Akan Mashu Nationalpark, Shiretoko Nationalpark, Daisetsuzan Nationalpark, Hakodate + 6

Tillad dig selv at drømme, på en fascinerende køretur til Japans nordligste hovedø. Landskaber fyldt med spænding og skønhed, perfekt for både naturelskere og eventyrere.

Kør-selv ferie
Personligt rejseprogram Maksimal fleksibilitet Kan tilpasses fuldt ud Personlig konsulent
fra
31.890 kr.  pr. pers. pr. person
Matsuyama Slot, Shikoku
Ginza, Tokyo
Tomonoura havn
Shimanami Kaido-cykelruten
Dogo Onsen, Matsuyama
Kazurabashi-broen, Iya-dalen
Ritsurin Garden, Takamatsu
Kurashaki-kanaldistriktet
Yasaka-helligdommen, Kyoto
Teceremoni i Kyoto
Geisha i Gion-distriktet i Kyoto
Matsuyama Slot, Shikoku
Ginza, Tokyo
Tomonoura havn
Shimanami Kaido-cykelruten
Dogo Onsen, Matsuyama
Kazurabashi-broen, Iya-dalen
Ritsurin Garden, Takamatsu
Kurashaki-kanaldistriktet
Yasaka-helligdommen, Kyoto
Teceremoni i Kyoto
Geisha i Gion-distriktet i Kyoto
Ledige pladser
16 dage | Afgang når som helst
Tokyo, Shimanami Kaido, Kurashiki, Takamatsu, Kyoto, Matsuyama + 3

Føl friheden, når du kører gennem Japans spektakulære natur og fantastiske områder. Oplev en fusion af smage, lyde og naturskønne syn, set igennem de lokales øjne.

Kør-selv ferie
Personligt rejseprogram Maksimal fleksibilitet Kan tilpasses fuldt ud Personlig konsulent
fra
28.690 kr.  pr. pers. pr. person
Uradome, Sanin-kysten
Ikebana-blomsterkunst, Kyoto
Ji Zen-stenhaven, Kyoto
Sake-smagning, Kyoto
Teceremoni, Kyoto
Amanohashidate, Kyoto
Uradome-kysten, Tottori
Kitanisawa-bjergbækken, Mount Daisen, Tottori
Adachi-haven, Himane, Matsue
Taisha-helligdommen, Izumo by
Den gamle bydel, Tsuwano
Den gamle bydel, Hagi
Akiyoshidai Nationalpark, Yamaguchi
Fukuokas bymiljø
Lækker ramen i Fukuoka
Uradome, Sanin-kysten
Ikebana-blomsterkunst, Kyoto
Ji Zen-stenhaven, Kyoto
Sake-smagning, Kyoto
Teceremoni, Kyoto
Amanohashidate, Kyoto
Uradome-kysten, Tottori
Kitanisawa-bjergbækken, Mount Daisen, Tottori
Adachi-haven, Himane, Matsue
Taisha-helligdommen, Izumo by
Den gamle bydel, Tsuwano
Den gamle bydel, Hagi
Akiyoshidai Nationalpark, Yamaguchi
Fukuokas bymiljø
Lækker ramen i Fukuoka
Ledige pladser
15 dage | Afgang når som helst
Tsuwano, Fukuoka, Kyoto, Matsue, Hagi, Kinosaki Onsen + 1

Oplev den frihed, som du altid har drømt om. Kør en tur ned langs den smukke, sydvestlige kystlinje af Japan, og kom udenom menneskemængderne.

Kør-selv ferie
Personligt rejseprogram Maksimal fleksibilitet Kan tilpasses fuldt ud Personlig konsulent
fra
28.990 kr.  pr. pers. pr. person