Sommerferie i Japan med familien, gratis foredrag

Fysisk | 10. november 2026 | 17:30 (København)

Drømmer I om en sommerferie i Japan med hele familien? Oplev, hvor meget landet har at byde på ud over Tokyo og Kyoto – fra smuk natur og dejlige strande til spændende oplevelser for både store og små. Kom til vores gratis foredrag, og få inspiration til jeres næste familieeventyr.

Forestil jer en sommerferie med blomstrende landskaber på Hokkaido, vandreture mellem Japans smukke bjerge og afslappende dage ved kysten. Japan rummer et væld af oplevelser for hele familien, og sommeren er en oplagt anledning til at udforske andre dele af landet end de mest kendte storbyer.

Til vores gratis foredrag inviterer vi jer med på en inspirerende rejse gennem sommerens Japan. Fra de storslåede naturområder omkring Kamikochi og strandene ved Shirahama til kystbyen Kamakura og de historiske omgivelser i Takayama. Vi kommer også omkring Nagano og viser, hvordan de forskellige områder kan kombineres med Tokyo, Kyoto og andre klassiske rejsemål.

Vi retter desuden blikket mod Shikoku og Kyushu, hvor lokale specialiteter, varme kilder og varierede landskaber åbner for endnu flere oplevelser.

Vores Japaneksperter deler deres erfaringer med at sammensætte familierejser, hvor der er plads til både eventyr og afslapning. I får inspiration til forskellige rejsemuligheder og gode råd om transport, overnatning og oplevelser undervejs.

Vi sørger for kaffe, vand og lidt snacks, så I kan nyde aftenen i hyggelige og uformelle rammer. Der bliver god tid til spørgsmål, og efter foredraget kan I tale direkte med vores Japaneksperter om jeres egne rejseplaner.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en aften med inspiration til familiens næste sommerferie i Japan.

Hvad kan du forvente af arrangementet?

Vores arrangementer giver dig den vigtigste viden om at rejse til Japan med os. Du får en introduktion til Japanspecialist og vores måde at rejse på, et indblik i Japan som destination, en gennemgang af vores grupperejser samt et kig på vores aktuelle rejser og rejseruter. Til sidst er der naturligvis tid til spørgsmål.

Hvor finder arrangementet sted?

Foredraget finder sted hos Japanspecialist, Vester Farimagsgade 1, 1. sal, 1606 København V, den 10. november fra kl. 17.30.

Sådan tilmelder du dig

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Tilmeld dig via linket nedenfor eller ved at skrive til dk_groups@japanspecialist.com.

Deltag i arrangementet

Reserver jeres plads, og tilbring en inspirerende aften med vores Japaneksperter. Vi deler vores erfaringer, svarer på spørgsmål og hjælper jer godt i gang med planlægningen af familiens Japanrejse.

Tilmeld jer arrangementet
Lille barn går op ad stentrappen omkranset af røde lanterner ved Kifune-helligdommen, Kyoto