Efterårsferie i Japan med Kyoto, Hiroshima og Tokyo - Pakkerejser i Japan - Japanspecialist

Efterårsferie i Japan med Kyoto, Hiroshima og Tokyo

14 okt. - 25 okt. 2024   12 dage (10 nætter)

Udsolgt
22.990 kr.

per person baseret på dobbeltværelse

Denne tur er ikke længere tilgængelig. Få besked via mail, når den nye sæson er til salg.

Pris per person i et enkeltværelse. 24.990 kr.
Pris per person i et dobbeltværelse. 22.990 kr.
Pris per person i et tresengsværelse. 22.490 kr.

Alle priser er baseret på fuld belægning af værelset.

Oversigt

Japans højdepunkter i efterårsferien på faste datoer

Denne 12 dages rejse giver en smagsprøve på Japans mange højdepunkter og viser jer de forskellige sider af landet med de alsidige seværdigheder, fra Kyotos historiske monumenter og smukke haver til Hiroshimas bevægende mindesmærke og sidst Tokyos blinkende neonreklamer, arkitektoniske skyskrabere og menneskemylder. Et mix af Japans fortid og nutid.

Program

Afrejse fra Københavns Lufthavn Kastrup. Fly fra København til Osaka Kansai lufthavn i Japan med en mellemlanding undervejs. Nyd forplejningen og prøv at sove på den lange tur, så du kan komme den store tidsforskel lidt i møde.
Dag 2

Velkommen til Japan. Efter ankomst til Osaka, kører I til jeres hotel i Kyoto centrum. På denne rejse har alle vores hoteller nem adgang til offentlig transport, så I kan komme rundt til alle byens seværdigheder indenfor få minutter. I nærområdet finder I også utallige lokale barer, restauranter, caféer, shopping centre og niche-butikker.

Kyoto har masser at byde på og var Japans hovedstad fra 794 til 1868, og hele byen er UNESCO-beskyttet på grund af dens mange velbevarede kulturskatte. Byen har mere end 1600 templer og 400 shinto-helligdomme og er anlagt efter den gamle kejserby Xian i Kina.

Vi anbefaler, at I starter med en gåtur til Nishiki markedet midt i byen, hvor I finder mange forskellige boder og butikker, og hvor I kan købe det fineste lokale vare, såsom silke, papirvifter eller udsøgt grøn te og meget meget mere.

Dag 3

I kan nemt komme rundt mellem seværdighederne med offentlig transport (især Kyotos bybus), og byen egner sig også rigtig godt til udforskning på cykel.

Start f.eks. dagen med at besøge shogun'ens tidligere residens, Nijo borgen, der er på UNESCO’s liste over velbevarende bygninger.

Med bus (eller cykel) kan I nå til Ryoan-ji templet med den kendte stenhave og derefter den berømte Kinkaku-ji, "Guldpavillonen". Kør mod Arashiyama i den vestlige del af Kyoto, hvor I finder Tenryu-ji helligdommen – et stemningsfuldt zen-tempel samt den berømte Sagano bambusskov. En anden fantastisk måde at opleve området på, er ved at leje en rickshaw i en time.

Dag 4

Start f.eks. dagen med at besøge den østlige del af byen og den berømte Ginkaku-ji (Sølvpavillonen), der er hjemsted for en af Japans mest fascinerende landskabshaver. Herfra udgår også Filosofstien, der løber langs en lille bæk, som er kantet af smukke træer. Følg stien for at komme til den smukke Nanzen-ji helligdom.

Hvis I fortsætter længere mod syd, kommer I til Kiyomizu-dera templet, der ligger højt over byen. I gaderne op til templet er der et utal af lokale butikker, hvor I bl.a. kan prøve traditionelle japanske kimonoer. Når I ankommer til templet, bliver I belønnet med en panoramaudsigt over Kyoto. Tæt derved ligger det berømte Sanjusangendo tempel med de 1001 Buddha-statuer.

Endnu længere mod syd finder I Fushimi-Inari helligdommen, som er let genkendelig med sine utallige røde shinto-porte, der er opstillet enkeltvis, så de danner lange røde tunneller, der tilsyneladende er endeløse. Det er familier og virksomheder, der har doneret de enkelte porte i håb om at få held og lykke.

Dag 5

På jeres sidste dag i Kyoto kan I deltage i en traditionel te-ceremoni, et kursus i ikebana blomsterkunst eller prøve at iføre jer en rigtig kimono. Alternativt kan I gå en tur langs Kamo floden og ind i de mange små gader og gå på oplevelse.

Vil I udenfor byen, kan I tage det lokale tog til Nara, der ligger en times kørsel væk. Nara var Japans oprindelige hovedstad (før Kyoto) og har mange berømte seværdigheder at byde på, som alle let kan nåes til fods.

Blandt højdepunkterne er den smukke Kasuga Taisha helligdom, der ligger i skoven og er berømt for sine utallige lanterner samt det storslåede Todai-ji tempel, der er står opført på UNESCO's verdensarvsliste. Gå en tur i de gamle gader, og husk at gøre holdt ved et lokalt sakedestilleri for at få en smagsprøve.

Når I er tilbage i Kyoto, kan I tage hen til den smalle gade Ponto-cho og nyde en middag på en traditionel japansk restaurant, hvoraf mange har en vidunderlig udsigt over floden og udendørs borde i sommersæsonen.

I dag forlader I Kyoto og skal for første gang ud at rejse med Shinkansen til Hiroshima. Vi foreslår, at I sender jeres store bagage til Tokyo og derved rejser med en mindre taske de næste to døgn.

Shinkansen kører på minuttet, sæderne vender altid den rigtige vej. Nyd turen og landskabet som vi passerer med 270 kmt.

Et af byens must-see er Atomic Bomb Dome, der er en ruin og det nærliggende Fredsmuseum, som er en bevægende udstilling om krigens rædsler. Bagefter kan man gå en tur i den smukke fredspark eller udforske den livlige Hondori gågade.

Sørg for at prøve smage den ægte japansk soul food, okonomiyaki, der er en slags omelet med nudler og kål samt kød eller skaldyr toppet med en særlig sauce.

Vi foreslår, at I besøger den hellige ø Miyajima, som ligger 45 minutter væk med tog og færge. Denne charmerende ø er officielt registreret som en af Japans tre smukkeste seværdigheder.

Øens højdepunkter omfatter den imponerende Itsukushima helligdom og den "flydende" røde shintoport. I kan også besøge Daisho-in templet, som Dalai Lama har besøgt flere gange, og I kan tage jer tid til at klappe de tamme hjorte, der strejfer rundt i området. Alternativt kan I gå en tur (eller tage svævebanen) op på Mt. Misen og nyde den fremragende udsigt over havet.

Når I er vendt tilbage til Hiroshima, kan I eventuelt besøge Orizuru Tower ved siden af Fredsparken ved solnedgang. Denne tidligere kontorbygning er i dag et fantastisk udsigtspunkt, hvorfra I kan nyde udsigten udover Hiroshima og det omkringliggende indlandshav. Orizuru, som betyder en fugl lavet af origamipapir, er et berømt symbol på fred.

Igen tager I shinkansen fra Hiroshima mod storbyen Tokyo. Nyd udsigten, mens I suser af sted.

Som et lille indlæg, kunne I måske overveje at stå af i byen Himeji og se den smukke borg inden I fortsætter til Tokyo. Borgen er både et nationalklenodie samt på verdensarvlisten, og den eneste japanske borg som aldrig har været ødelagt af krig, jordskælv eller brand. Borgen har også været med i adskillige film.

Tokyo har noget for enhver smag. Fordyb jer i kulturelle oplevelser, gamle templer og japanske haver, og oplev det nyeste inden for moderne arkitektur, ungdomskultur, højteknologisk udstyr og gourmetoplevelser.

Dag 9

Tilbring jeres første hele dag i Tokyo med at udforske den multifacetterede by. På grund af byens størrelse foreslår vi, at I udvælger et område, I vil udforske, og glem ikke at benytte jer af den effektive offentlige transport. Normalt er det ideelt at besøge to eller tre kvarterer på én dag.

Blandt de anbefalede seværdigheder, I bør besøge, er Kejserpaladset, Senso-ji templet (Tokyos ældste tempel), Tokyo Skytree, Tsukiji fiskemarkedet og det fashionable Ginza-distrikt. Til frokost kan I prøve ramen eller en af de fremragende sushi-restauranter i nærheden af Tsukiji markedet.

Dag 10

Brug eventuelt denne dag på at shoppe, besøge museer eller se nogle af de nyeste kunstudstillinger.

Udforsk de hippe distrikter Harajuku og Shibuya, der er populære blandt Tokyos unge. Disse funky gågader byder på utallige butikker for de modebevidste og er spækket med unikke steder. Den berømte enorme fodgængerovergang i Shibuya er verdens mest travle - den overgår selv Times Square i New York. Gå heller ikke glip af panoramaudsigten over Tokyo (i klart vejr også Mt. Fuji) fra toppen af Shibuya Sky.

Husk også at gå en tur ned ad den nærliggende boulevard Omotesando med indkøbscentret Omotesando Hills der er tegnet af den verdensberømte japanske arkitekt Tadao Ando.

Hvis I er til kunst og design, må I ikke gå glip af Mori Art Tower i Roppongi og den innovative Team Lab Borderless udstilling.

Dag 11

Tilbring jeres sidste dag i Tokyo med at opleve flere af byens seværdigheder som Odaiba i Tokyobugten. Her finder I det vidunderlige Palette Town indkøbscenter og underholdningskompleks, der er hjemsted for Daikanransha (pariserhjul), samt andre seværdigheder som Miraikan (Det nationale museum for ny videnskab og innovation) og Fune no kagakukan (Søfartsmuseet).

En anden mulighed er at benytte lejligheden til at komme ud af byen for at se seværdighederne omkring Tokyo. Vi anbefaler for eksempel Nikko, der ligger ca. halvanden times kørsel mod nord, eller Kamakura, der ligger kun en times kørsel mod syd.

Nikko er hjemsted for den UNESCO-beskyttede Toshogu helligdom, der er et mausoleum for shogun Tokugawa Ieyasu, den berømte militærleder, som levede i starten af det 17. århundrede og bidrog til landets genforening. Templet ligger i en smuk nationalpark med store søer og brusende vandfald.

Hvis du har andre ønsker til udflugter eller oplevelser, så spørg en af vores rejsekonsulenter.

Det er tid til at sige "sayonara" (farvel) eller måske "mata-ne" (vi ses igen) til Japan.

I bliver kørt med bus til Haneda lufthavn, hvorfra I flyver til Europa. Vi håber, at dette har været en inspirerende rejse, I vil tænke tilbage på i lang tid fremover.

Overnatning

Overnatning er som følger

Vi udvælger omhyggeligt hvert hotel for at sikre en balance mellem komfort, beliggenhed og lokal charme. Vi valgte netop disse hoteller til denne tur, da vi mener, at de bedst passer til rejseplanen - vi er sikre på, at du vil være tilfreds med vores valg.

Hotellet set udefra + 5 Fotos
Sotetsu Fresa Inn Shijo Karasuma, Kyoto 4 nætter Hotel i vestlig stil

Godt 3-stjernet hotel med gode faciliteter og pæne værelser. Beliggende i centrum af byen og tæt på transport og nem adgang til restauranter.

Hotel udefra + 5 Fotos
Daiwa Roynet Hotel, Hiroshima 2 nætter Hotel i vestlig stil

Godt turistklasse hotel med pæne rummelige værelser der ligger midt i Hiroshima og tæt på Fredsparken.

Hotel indgang + 5 Fotos
Daiwa Roynet Hotel Nishi-Shinjuku, Tokyo 4 nætter Hotel i vestlig stil

Bedre turistklasse hotel i Shinjuku vest med moderne værelser. Tæt på station og gode muligheder for shopping og restaurant valg.

Hvilken type indkvartering kan du forvente?

I Japan er det muligt at finde overnatningssteder i både japansk og vestlig stil, inklusive nogle utraditionelle typer, såsom capsule hotels og templer. Få mere at vide om forskellige indkvarteringstyper i Japan.

Fly

Flybillet tur/retur er inkluderet i prisen for denne tur

Vi er optaget af din komfort og arbejder kun med etablerede internationale flyselskaber. Når du booker hos Japanspecialist, vil du aldrig komme med et lavprisflyselskab.

Udrejsefly

Afrejsedato:
14 okt. 2024
Afrejselufthavn:
København
Ankomstdato:
15 okt. 2024
Ankomstlufthavn:
Kansai, Osaka

Hjemrejsefly

Afrejsedato:
25 okt. 2024
Afrejselufthavn:
Haneda, Tokyo
Ankomstdato:
25 okt. 2024
Ankomstlufthavn:
København

Hvad er inkluderet

Hvad er inkluderet

  • Internationale flybilletter tur/retur (faste datoer ud og hjem)
  • Indchecket bagage
  • Lufthavnstransfer
  • 10 nætter på 3* hoteller (uden måltider)
  • 7 dages Railpass som kan bruges til alle transporterne imellem destinationerne

Hvad er ikke inkluderet

  • Måltider og lokal transport ikke nævnt i program
  • Udflugter (kan tilkøbes hjemmefra)
  • Afbestillingsforsikring ved sygdom (kan tilkøbes. 7% af rejsens pris)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes. Vi forhandler Gouda Forsikring)

Hvad vores kunder siger om vores ture

Så er vi hjemme igen efter en fuldstændig fantastisk efterårstur til Japan. Vi vil især rose vores rejseleder Søren, han var vel nok en gevinst for turen.

Ellen, Copenhagen

Fantastisk 2 ugers rejse til Japan. Alt sammen arrangeret af Japanspecialisten og fungerede upåklageligt.

Marie Louise, Copenhagen

Alle rejseaktiviteter, tidspunkter og tips var spot on, selvom det er udfordrende at rejse i et land hvor man ikke forstår sprog og skrift.

Morten, Copenhagen

Tak for en tur, som vi altid vil huske som noget særligt (og vi har efterhånden været på en del eksotiske ture - denne slår dem alle).

Flemming, Copenhagen

Det blev en fantastisk tur, og Japanspecialisten får min ubetingede anbefaling.

Niels, Copenhagen

Vi har udelukkende ros at give til Japanspecialisten for deres tilrettelæggelse af vores 18-dages rundrejse i Japan i efteråret 2017.

Henrik, Copenhagen

Du er måske også interesseret i disse pakkerejser

Tag til Japan i efterårsferien og udforsk den traditionsrige samt moderne kultur på en rejse, der også omfavner smukke naturoplevelser.
22.990 kr.
14 okt. - 25 okt. 2024
Sommerferie i Japan
12 dage (10 nætter) Udsolgt
Oplev den japanske sommer når alt er grønt og indtag den storslået kultur og spændende historie.
24.990 kr.
05 jul. - 16 jul. 2024
Efterårsferie i Tokyo og Kyoto
9 dage (7 nætter) Ledige pladser
Tag på en oplevelsestur i efterårsferien til Japans moderne hovedstad Tokyo samt den historiske og kulturelle by Kyoto.
21.990 kr.
11 okt. - 19 okt. 2024