Den store rundrejse





- Japansk mad
- Kultur
- Historie
- Bryllupsrejse
Oversigt
Oplev alle højdepunkterne i Japans fantastiske historie på tæt hold!
Rejseforslag
Klar, parat, start! Tag natflyet fra Europa til Tokyo, og gør jer klar til det eventyr, der venter forude.
I ankommer til Tokyo denne morgen og bliver kørt til jeres hotel. Begynd dagen med en afslappet gåtur i området omkring hotellet. Hvis I har energi til det, kan I tage til Shibuya for at tjekke det livlige kvarter ud og besøge nogle af de lokale barer og restauranter.
Stå tidligt op, og besøg den ydre del af Tsukiji fiskemarkedet: Prøv eventuelt en lækker donburi-sushi (en risskål med frisk fisk som topping) til morgenmad på en af de små restauranter.
Eftermiddagens sightseeingplan kan omfatte et besøg i Hamarikyu landskabshaven (ligger i gåafstand fra Tsukiji), hvorfra I kan tage Sumida flodbåden nordpå til Asakusa området. Det er en dejlig mulighed for at se Tokyo fra en anden vinkel. I sætter foden på land igen i Asakusa, der er et af Tokyos ældste historiske områder. Gå ikke glip af Tokyos ældste tempel, det imponerende Senso-ji Temple.
Nu, hvor I har fået en fornemmelse af det traditionelle Tokyo, kan I besøge Harajuku kvarteret, der er kendt for sin trendsættende modescene. Hvis I er til kunst og design, skal I huske at besøge Mori Art Tower i Roppongi (hvorfra der er 360 graders panoramaudsigt over Tokyo) eller teamLab Borderless lysudstillingen i Odaiba. Når mørket falder på, kan I prøve fingermad, øl og sake i en af barerne i de smalle gyder.
Besøg Kejserpaladsets østlige have, og lej måske endda en cykel, og kør en tur i udkanten af parken. Bagefter kan I shoppe igennem i Ginza-kvarteret eller købe elektronik i Akihabara.
Hvis I gerne vil have endnu mere ud af jeres besøg, anbefaler vi, at I bestiller en eller flere af vores oplevelsespakker. Vi tilbyder hel- og halvdags sightseeing samt udflugter til for eksempel den overdådige Nikko helligdom eller Ghibli Museum, der er dedikeret til Hayao Miyazaki og hans film.
Det er tid til at sige farvel til Tokyo. I rejser mod sydvest til halvøen Izu, hvor den uspolerede Izu-Kogen Nationalpark ligger.
Det er tid til at sige farvel til Tokyo. I rejser mod sydvest til halvøen Izu, hvor den uspolerede Izu-Kogen Nationalpark ligger. Vælg en af de mange smukke vandreruter og nyd stilheden. Vend tilbage til jeres traditionelle japanske gæstgiveri (ryokan), og slap af med et dejligt langt bad i en af de traditionelle varme kilder (onsen). Tag derefter en blød bomuldskimono på, og forkæl jeres smagsløg og øjne med det bedste inden for traditionel japansk madlavning (kaiseki) - tilberedt af sæsonens råvarer
I kan eventuelt forlænge opholdet i Izu-Kogen med en ekstra nat. Slap af langt fra trafik og mennesker, nyd lækker mad, tag bad i de varme kilder og gå ture langs den imponerende stillehavskyst eller op på toppen af den udslukte Mt. Omuro vulkan, hvorfra der er udsigt til det ikoniske Mt. Fuji i horisonten.
Fra Izu-Kogen fortsætter rejsen sydpå, tæt forbi det ikoniske Mt. Fuji, via Nagoya by til den historiske bjergby Takayama.
Takayama er en afsidesliggende og usædvanligt velbevaret bjergby, der ofte omtales som "Lille Kyoto". De traditionelle træbygninger er utroligt charmerende, og her kan I købe kunsthåndværk, besøge hundrede år gamle sakedestillerier eller prøve en tur i en gammeldags rickshaw.
På denne hele dag i Takayama (eller Hida, som er byen og regionens oprindelige navn) foreslår vi, at I tager bussen fra Takayama til landsbyen Ogimachi i Shirakawa-go-området.
Denne historiske landsby blev erklæret for UNESCO-verdenskulturarv i 1995 og er berømt for sine traditionelle gassho-zukuri gårde, hvoraf nogle er mere end 250 år gamle. Selvom det føles som et open-air museum, er det stadig et fungerende landsbysamfund, og mange af husene bebos af de oprindelige familier. Tag bussen tilbage til Takayama, og forkæl jer selv med en lækker Hida-bøf.
Fra Takayama tager I toget mod nordvest til Kanazawa. Selvom det er en moderne by, kan I stadig mærke historiens vingesus. Her finder I en af Japans mest elegante landskabshaver, den næsten 400 år gamle Kenroku-en, der er grundlagt på gamle kinesiske principper om perfektion.
Efter et besøg i Kenrokuen haven, kan du lægge vejen forbi 21st Century Museum of Contemporary art (som har en af Japans bedste samlinger af moderne kunst). Derefter kan du nyde en autentisk middag, på det livlige Omicho marked.
Start dagen med en gåtur gennem samuraikvarteret Nagamachi, og se derefter de eksklusive lakskåle og kutani-porcelæn på Hirosaka Street. Du kan også udforske Myoryuji, bedre kendt som Ninjatemplet, som har både skjulte gange og hemmelige rum, som man selvfølgelig, ville forvente af et Ninjatempel!
Om eftermiddagen kan I besøge Seisonkaku Villa, der er en af de mest elegante tilbageværende samuraivillaer i Japan.
I fortsætter mod sydøst til Hiroshima. Besøg Atomic Bomb Dome, den eneste tilbageværende ruin, og Fredsmuseet. Efterfølgende kan I vandre gennem den smukke Fredspark eller slentre ned ad den livlige Hondori gågade.
Husk at smage den ægte japanske soul food, okonomiyaki, der er en slags omelet med nudler, kål samt kød eller skaldyr og toppet med en særlig sauce.
Brug en hel dag på at besøge den smukke ø Miyajima med den ikoniske store røde torii-port, der står i vandet. I kan komme dertil på bare 45 minutter med tog og færge.
Denne ø blev i oldtiden betragtet som hellig. Der er mange hellige steder på øen, bl.a. Daisho-in templet, som Dalai Lama har besøgt flere gange. Mens I er her, bør I smage friskstegte østers og grillet ål, der er en lokal delikatesse og en af de bedste lokale snacks, I finder på jeres Japan-rejse.
Herefter går turen med shinkansen til Kyoto - landets gamle hovedstad. Med fire overnatninger har I rig mulighed for at udforske byen, hvor der er bevaret mere end 1600 buddhisttempler og 270 shinto helligdomme.
I kan bruge eftermiddagen på at udforske de bedste seværdigheder i det centrale Kyoto, herunder den majestætiske Nijo borg, der blev bygget i 1603 som Kyoto-residens for Tokugawa Ieyasu, den første shogun i Edo-perioden (1603-1867). Tilbring jeres første aften i Kyoto med at overvære en traditionel teaterforestilling i Gion (geisha-kvarteret).
I dag er din første hele dag, i Japans gamle, kejserlige hovedstad. Du kan rejse til det nordlige Kyoto, og besøge modstykket til den berømte Guldpavillon - Sølvpavillonen, også kendt som Ginkaku-ji, med sin fascinerende landskabshave. Dette er også begyndelsespunktet for Filosofstien, en historisk sti som ligger langs et lille vandløb, der fører dig til det smukke Nanzen-ji tempel. Her venter unikke kulturskatte, som f.eks. malerier, foldeskærme, zen-stenhaver og en akvædukt, som er en del af byens kulturarv.
Efter en autentisk frokost i nærheden af Nanzen-ji, kan du tage videre til Higashiyama-området, som er hjemsted for utallige templer, og Kyotos tusind år gamle shoppinggade - Sannen-zaka. Gå på opdagelse blandt de traditionelle varer på vejen til Kiyomizu-dera templet, og oplev solnedgangen over byen fra træscenen, som har panoramaudsigt over det centrale Kyoto.
I dag kan I tage på en endagstur til Japans første hovedstad Nara. Start med at besøge Todai-ji templet for at se verdens største Buddha statue af bronze, og fortsæt derefter til Nara parken for at møde de tamme hjorte.
Efter besøget i Nara er det oplagt at besøge den centrale del af Osaka by om eftermiddagen. Af højdepunkter kan nævnes det pulserende, trendsættende Amerikan-mura område, den nærliggende Shinsaibashi-suji shoppingarkade og den livlige neonoplyste Dotonbori boulevard i Namba området.
Dette er jeres sidste hele dag i Japan! Brug formiddagen på at shoppe på det lokale Nishiki marked eller i stormagasinerne i den centrale Kawaramachi gade.
Hvis du gerne vil ud i naturen, kan du tage et lokaltog fra Kyoto station til Arashiyama station. Fra Arashiyama station kan du gå til Togetsukyo-broen (over Katsura-floden), for at få en imponerende udsigt over Arashiyamas bakker. Fortsæt derefter til fods, til den stemningsfulde Sagano-bambusskov med mulighed for at lægge vejen forbi Tenryu-ji templet.
Når du har udforsket Arashiyama-området, kan du besøge enten Ryoan-ji templet eller Guldpavillonen, Kinkaku-ji. Ryoan-ji introducerer dig til Japans mest minimalistiske, gamle zen-have, mens Kinkaku-ji, der er dækket af bladguld, vil efterlade dig med et varigt indtryk, af essensen af Kyotos ædle kultur. På din sidste aften i Kyoto kan du spise en traditionel middag, på en af de klassiske restauranter i Pontocho-området. Det er et berømt kvarter fyldt med autentiske restauranter, der tilbyder udsøgte måltider serveret ved floden, specielt i de varmere måneder.
Det er tid til at sige "sayonara" (farvel) eller måske "mata-ne" (vi ses igen) til Japan. I bliver hentet på jeres hotel i Kyoto og kørt til Osaka Lufthavn, hvorfra I flyver til Europa.
Indkvartering

En ryokan er en traditionel japansk gæstgiveri, der tilbyder en unik kulturel oplevelse. Gæsterne sover på tatami-måtter, nyder traditionelle måltider og kan have hot springs & haver.

De fleste hoteller i Japan er vestlige i stilen og tilbyder komfort og bekvemmelighed med faciliteter som roomservice og fitnesscentre. Mange ligger i større byer og i nærheden af populære destinationer.
Vigtig information
Vigtig information
- Rejseforsikring kan tilkøbes. Tag kontakt, hvis du ønsker at tilføje en forsikring til din rejse.
- Den viste rejseplan, er blot et eksempel. Vi skræddersyr din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og interesser.
- Efter du har taget kontakt til os, tilpasser vi detaljerne sammen, for at garantere at rejsen passer perfekt til dig.
Hvad er inkluderet
- Internationale flybilletter tur/retur
- Indchecket bagage
- Lufthavnstransfers
- 12 nætter på hotel
- 4 nætter på Ryokan med onsen
- Morgenmad og middag (udvalgte steder)
- Transportbilletter mellem destinationerne
Hvad er ikke inkluderet
- Lokal transport (busser, metro, taxaer)
- Lokal byskat, som skal betales på stedet
- Valgfrie udflugter og sightseeing-ture
- Rejseforsikring