Aki: det smukke efterår - Grupperejse i Japan - Japanspecialist

Aki: det smukke efterår

22 okt. - 04 nov. 2023 14 dage (12 nætter)

Ledig
33.990 kr.

per person baseret på dobbeltværelse

Vær sikker på en plads på denne tur og book nu.

Pris per person i et enkeltværelse. 36.990 kr.
Pris per person i et dobbeltværelse. 33.990 kr.
Pris per person i et tresengsværelse. 33.490 kr.

Alle priser er baseret på fuld belægning af værelset.

Oversigt

Oplev Japan i det milde efterår.

Denne rejse er sammensat af det bedste Japan har at byde på, og en perfekt kombination af varieret program og tid til fordybelse og eftertanke. Rejsen tager jer fra den fatastiske metropol Tokyo ud til den uspolerede halvø Izu, med traditionel japansk overnatning og skønne onsen bade. Herfra med Shinkansen-hurtigtoget til Okayama og øen Naoshima, der er kendt for at være fuld af kunst. Her er helt unikke kunstmuseer, og faktiske skulpturer der gør kreativ brug af landskabet.

Videre til den hellige ø Miyajima og historiske Hiroshima, hvor vi besøger fredsmuseet og fredsparken. Vi slutter af I historiske Kyoto, kendt for guldpavillonen og tusinder af andre templer og helligdomme.

Med vores kyndige rejseleder vil I få en bedre forståelse for Japan og landets unikke kultur og opleve Japan fra sin bedste side. Rejseleder på denne tur er Ethan Weisgard. Han har boet og rejst i Japan igennem mange år og er japansk gift. Ethan har en forkærlighed for den japanske kultur med dets gamle templer, smukke haver og navnlig maden. Han er ihærdig udøver af sportsgrenen Aikido, en japansk forsvarssport som afspejler den japanske adfærd og tankegang.

Bemærk: På denne tur kræves “gode gå-ben,” da vi spadserer en del og ofte i et rask tempo. Bemærk også, at der vil blive gået op og ned ad trapper, da dette ikke helt kan undgås i Japan.

Program

Afrejse fra Københavns Lufthavn Kastrup, her møder I rejselederen og tjekker ind. Fly fra København til Tokyo Narita lufthavn i Japan med en mellemlanding undervejs. Nyd forplejningen og prøv at sove på den lange tur, så du kan komme den store tidsforskel lidt i møde.

Dag 2

Velkommen til Japan og Tokyo. Vi tager med egen bus til det imponerende og 634 meter høje Skytree. Herfra nyder vi udsigten, udover denne kæmpe by. Vi spiser en sushi frokost, inden vi besøger det flotte Kannon-tempel, der er Tokyos ældste og er tilegnet buddhismens gudinde for bamhjertighed, Kannon. Op til templet ligger Nakamise-gaden og her kan man købe traditionelle japanske varer til en rimelig pris.

Vi indløser vi vores japanske tog pas og kører videre til bydelen Shinjuku, der er det mest pulserende område i Tokyo. Her er masser af barer, restauranter, stormagasiner, niché-butikker og caféer i nærområdet. Vi tjekker ind på vores hotel, hvor der er lidt tid til rådighed, inden vi går en tur rundt i området og lærer bydelen lidt at kende. Vi spiser en fælles velkomstmiddag i nærheden af hotellet og har man mere energi efter middagen, så kan man på egen hånd udforske lidt mere af bydelen, der om aftenen lyser op i et inferno af lysskilte, et imponerende syn.

Dag 3

Vi starter dagen med at tage Tokyos effektive transportsystem på oplevelse i byen. Først besøger den smukke Meiji Jingu helligdom, der ligger midt i Yoyogi Park, en grøn oase midt i storbyen. Derefter fortsætter vi på gåben til nærliggende Harajuku, der er verdenscentrum for excentrisk gademode.

Dette er stedet, hvis I mangler en pink paryk eller et par katteører, og hvad enten I er på udgik efter gaver eller bare et godt grin, er der nok af oplevelser her! Vi fortsætter til den mondæne Omotesando shoppinggade,og herfra videre til Shibuya-bydelen. Her ser vi den verdensberømte skrå fodgængerovergang og menneskemyldret, omringet af utallige neonreklamer. Her er også den lille statue af den kendte Hachiko hund. Her spiser vi frokost, hvorefter resten af eftermiddagen er til fri disposition.

Dag 4

Dagen er til fri disposition og kan f.eks. bruges på at se på fascinerende arkitektur og moderne kunst i Tokyo Midtown eller besøge Verdens største fiskemarked Tsukiji, der kan kombineres med en tidlig frokost med dugfrisk sushi. Ueno området med nationalmuseet og den store zoo med bl.a. pandaer er også en mulighed. En sejltur ud til Odaiba Sea side parken er også en flot tur, her ser man byen lidt på afstand, et imponerende syn.

Berig turen med en af disse tillægpakker:
Dag 5

I dag skal vi på en spændene dag tur, i egen bus kører vi til den smukke Hakone nationalpark, hvor vi undervejs besøger vi Chureito Pagoden, kendt for mange flotte postkort med Fuji-bjerget i baggrunden, Herfra kører vi videre til Hakone, hvor vi stopper ved den stadig aktive vulkandal Owakudani, hvor damp står op af jorden og små svovl søer ligger spredt rundt om i terrænet.

Herfra kan vi være heldige at få endnu et blik af det imponerende 3.776 meter høje Fuji-bjerg, men vejret skal være med os. Her vil der være mulighed for at spise en let frokost på egen hånd, prøv evt. de sorte æg der er kogt i svovlen, efter sigende skulle det forlænge ens liv med ti år? Med svævebanen tager vi ned til Ashi-søen, som ligger flot placeret imellem bjergene. Vi tager med en af de sjove færger, der er udsmykket som piratskibe, nyd sejlturen, det er et flot syn.

Inden ankomsten til byen Motohakone kan man se den flotte orangerøde tori port, der står placeret ude i søen. Vi går ved ankomsten over til Heiwa no Tori porten, som den hedder, hvor vi ser den på tættere hold, inden vi stiger på bussen og kører imod Tokyo. Aftenen er til fri disposition.

OBS: Vi sender vores store kufferter direkte til Kyoto – det gør rejsen meget nemmere. Medbring derfor en mindre taske/trolley med hjul på, der har plads til de næste fire nætters fornødenheder!

Vi kører med lokaltoget til den naturskønne Izu halvø, der liigger ud til Stillehavet. Ved ankomsten til Izu-Kogen går vi til vores ryokan, et traditionelt japansk gæstgiveri, der har kurbad med vand fra vulkanske kilder, spiser vi en let frokost, inden vi går en tur ned til den imponerende klippekyst og nyder den storslåede natur. Om eftermiddagen tjekker vi ind og resten af eftermiddagen kan bruges på at slappe af i badene og på jeres smukke traditionelle værelser.

Om aftenen nyder vi sammen en lækker middag bestående af udsøgt japansk gourmetmad på vores ryokan. Glæd jer til at sove på den traditionelle japanske vis, på en futon direkte på gulvets bløde tatami-måtter – overraskende behageligt!

I dag skal vi videre til Okayama. Vi køber selv en madpakke til togturen og tager først fra Izu-Kogen med et lille lokal tog, inden vi skifter til det legendariske japanske højhastighedstog Shinkansen. Nyd denne oplevelse. Togene kører på sekundet, sæderne vender altid den rigtige vej. Sæt dig godt til rette og nyd synet af Japan der farer forbi.

Vi ankommer til Okayama først på eftermiddagen, Vi stiller vores lette bagage på hotellet og tager derefter med en sporvogn til Okayama borgen. Vi besøger både slottet og den meget flotte Korakuen have. Aftenen er til fri disposition og rejselederen skal nok vise vej til de nærmeste restauranter.

I dag skal vi besøge øen Naoshima, en ø dedikeret til kunst. Her er skulpturer, kunstmuseer, alt sammen i skøn harmoni med naturen på denne flotte ø. I egen bus kører vi til havnen i Uno, hvorfra vi tager færgen til Naoshima. Vi skal besøge det unikke Chichu kunstmuseum der er bygget ind i jorden for ikke at ødelægge landskabet. Dette og øens andet hovedmuseum, Benesse House, er designet af den verdensberømte japanske arkitekt Tadao Ando.

Undervejs spiser vi en let frokost. Man kan også se Yayoi Kusama's berømte gule græskar, som nærmest har været et varetegn for Naoshima i mange år, ligeledes står et endnu større rødt græskar ved havnen, som man sågar gå ind I. Aftenen i Okayama er til fri disposition.

I dag skal vi længere mod syd, vi kører med Shinkansen til Hiroshima, byen der er verdenskendt som ofret for atombombningen den 6. august 1945. Først besøger vi den lille ø Miyajima, der ligger tæt på Hiroshima. I gamle dage blev øen betragtet som hellig og måtte ikke betrædes. Derfor er den smukke Itsukushima-helligdom også bygget på stolper I vandet. Her vil vi også se den ikoniske røde tori port i vandet foran helligdommen.

Bemærk: Itsukushima-helligdommens er under delvis renovation på dette tidspunkt, men kan godt besøges.

På øen vil I se de fritgående sika-hjorte, som efter sigende er budbringere fra guderne. Vi besøger Toyokuni-helligdommen, hvor vi ser den 5 etager høje pagode, inden vi spiser en fælles frokost. Frokosten består af okonomiyaki, Hiroshimas meget smagfulde seoul-food – flæsk, kål og nudler, der går op i en højere enhed. Til dem der kan spise østers, vil der også være en lille smagsprøve.

Efter frokost fortsætter vi til Hiroshima Fredspark, der i dag står som mindesmærke over atombombningen. Her besøger vi Fredsmuseum og går en tur igennem parken, inden vi sidst på eftermiddagen tager tilbage til Okayama. Aftenen er til fri disposition.

Med shinkansen kører vi til byen Himeji, her skal vi besøge den unikke hvide borg, der bl.a. er kendt tv-serien Shogun. Den UNESCO-fredede borg har været lukket i flere år pga. omfattende renovation, og nu er den åben for besøgende i al sin pragt. Vi har også tid til at besøge den lille fine have og evt. opleve en te ceremoni på egen hånd, hvis de har plads I det lille hus midt I haven. En tur i byens små gågader kan også anbefales, dem finder man mellem borgen og stationen, her vil man også kunne finde et sted at spise frokost på egen hånd.

Vi mødes igen på stationen i Himeji, hvorfra vi tager den sidste tur med Shinkansen til Kyoto. Her ankommer vi sidst på eftermiddagen og tjekker ind på vores hotel med det sammel, hvor vi bliver genforenet med vores store bagage. Rejselederen vil om aftenen kort vise jer den flotte Kyoto station, her er der rig mulighed for at finde en restaurant på egen hånd og aftenen er til fri disposition.

Dag 11

Kyoto var Japans hovedstad fra år 794 til 1868 og er stadig landets spirituelle og kulturelle centrum. Byen har en overflod af UNESCO-fredede bygninger, og i dag skal vi se nogle af de allermest imponerende. I egen bus tager vi ud til det gyldne tempel, Guldpavillonen. Det er et enestående smukt syn, som altid er populært. Vær dog forberedt på mange mennesker – men oplevelsen er det hele værd! Vi fortsætter til den noget mere afdæmpede sølvpavillon, som ligger omkranset af en skøn have. Herefter spadserer vi langs Filosofstien til det gamle Zen-tempel Nanzenji. Her vil vi se imponerende strukturer og haver.

Her er bl.a. den berømte “Tigre med Unger”-stenhave, der efter sigende blev grundlagt for 500 år siden – her står tiden nærmest stille. Efter fælles frokost går vi til det gamle Gion distrikt, hvor vi kan se de traditionelle gamle huse i bydelen. Resten af eftermiddagen kan frit bruges på egen hånd.

Dag 12

Dagen kan bruges på egen hånd og Kyoto har over 1600 templer og 400 shinto-helligdomme, så der er nok at gå på opdagelse i. Kyoto er også centrum for kulturelle oplevelser, og I kan købe det fineste Japan har at byde på her, japanske køkkenknive, silke, papirvifter eller udsøgt grøn te.

Berig turen med en af disse tillægpakker:
Dag 13

I dag skal vi besøge den imponerende Samurai-borg Nijo med det såkaldte nattergalegulv, der ”kvidrer,” uanset hvor stille man lister sig hen. Gulvet blev lavet så shogunen kunne høre hvis en ninja skulle prøve at liste sig ind for at dræbe ham! Derefter tager vi til Arashiyama-området i den vestlige del af Kyoto, stedet er berømt for sine smukke bambusskove, som vi naturligvis skal se. Her er der mulighed for selv at finde en restaurant og spise frokost. Her kan resten af eftermiddagen nydes på egen hånd, eller man kan vælge at tage tilbage til centrum af byen med toget, rejselederen fortæller hvordan, hvis man lige skal shoppe det sidste.

Denne aften tager vi samlet til midtbyen med metroen, hvor vi slutter rejsen af med en hyggelig afskedsmiddag. Efter middagen tager vi retur til hotellet, og ønsker man at opleve lidt mere af nattelivet, så blot husk vi skal tidligt op dagen efter.

Vi spiser morgenmaden tidligt i dag, ellers kan man vælge selv at spise i lufthavnen. Vi kører samlet med bussen til Osaka Kansai lufthavn hvorfra vi flyver imod i Københavns Lufthavn, med en mellemlanding undervejs, inden vi lander samme aften - velkommen hjem

Overnatning

Overnatning er som følger

Vi udvælger omhyggeligt hvert hotel for at sikre en balance mellem komfort, beliggenhed og lokal charme. Vi valgte netop disse hoteller til denne tur, da vi mener, at de bedst passer til rejseplanen - vi er sikre på, at du vil være tilfreds med vores valg.

Hotel Sunroute Plaza Shinjuku + 5 Fotos
Sunroute Plaza Shinjuku, Tokyo 4 nætter Hoteller i vestlig stil

Et godt beliggende Hoteller i vestlig stil lige ved Shinjuku station, hvorfra man nemt kan tage metroen rundt i byen. Der er gode muligheder for at gå ud om afatenen og finde en god lokal restaurant.

Hanafubuki + 5 Fotos
Hanafubuki, Izu-kogen 1 nat Ryokan

En vidunderlig ryokan med smagfuldt indrettede værelser med tatami måtter og dejlige futon madrasser på gulvet. Stedet har 7 private onsen bade og serverer den skønneste japanske kaiseki menu.

Mitsui Garden Hotel Okayama + 5 Fotos
Mitsui Garden, Okayama 3 nætter Hotel i vestlig stil

Et godt moderne hotel med en optimal beliggenhed lige ved Okayama station og med mange restauranter indenfor kort gå afstand.

ibis Styles Kyoto Station + 5 Fotos
Ibis Styles Kyoto Station, Kyoto 4 nætter Hotel i vestlig stil

Et godt beliggende hotel lige ved Kyoto Station, hvorfra man nemt kommer ud til alle seværdighederne i byen. Der er mange restauranter i og omkring stationen.

Hvilken type indkvartering kan du forvente?

I Japan er det muligt at finde overnatningssteder i både japansk og vestlig stil, inklusive nogle utraditionelle typer, såsom capsule hotels og templer. Få mere at vide om forskellige indkvarteringstyper i Japan.

Fly

Flybillet tur/retur er inkluderet i prisen for denne tur

Vi bekymrer os om din komfort og arbejder kun med etablerede internationale flyselskaber. Når du booker hos Japanspecialist, vil du aldrig komme med et lavprisflyselskab.

Udrejsefly

Afrejsedato:
22 okt. 2023
Afrejselufthavn:
Københavns Lufthavn Kastrup
Ankomstdato:
23 okt. 2023
Ankomstlufthavn:
Tokyo Narita Lufthavn

Hjemrejsefly

Afrejsedato:
04 nov. 2023
Afrejselufthavn:
Osaka Kansai Lufthavn
Ankomstdato:
04 nov. 2023
Ankomstlufthavn:
Københavns Lufthavn Kastrup

Hvad er inkluderet

Hvad er inkluderet

  • Fly: København – Tokyo / Osaka – København med mellemlanding undervejs
  • Alle lufthavnsskatter og flyafgifter
  • 11 overnatninger på 3* hotel i hhv. Tokyo, Okayama og Kyoto
  • 1 overnatning på 4* traditionel japansk ryokan med varme kilder
  • 12 x morgenmad, 6 x frokost og 3 x middage
  • Alle indgange og transport jvf. program
  • Dansktalende rejseleder alle dage

Hvad er ikke inkluderet

  • Måltider og transport ikke nævnt i program
  • Drikkevarer i forbindelse med måltider
  • Udflugt til Nikko (DKK 1200)
  • Udflugt til Nara (DKK 1100)
  • Entré, som ikke er nævnt i programmet
  • Afbestillingsforsikring ved sygdom (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)

Hvad vores kunder siger om vores ture

Så er vi hjemme igen efter en fuldstændig fantastisk efterårstur til Japan. Vi vil især rose vores rejseleder Søren, han var vel nok en gevinst for turen.

Ellen, Copenhagen

Fantastisk 2 ugers rejse til Japan. Alt sammen arrangeret af Japanspecialisten og fungerede upåklageligt.

Marie Louise, Copenhagen

Alle rejseaktiviteter, tidspunkter og tips var spot on, selvom det er udfordrende at rejse i et land hvor man ikke forstår sprog og skrift.

Morten, Copenhagen

Tak for en tur, som vi altid vil huske som noget særligt (og vi har efterhånden været på en del eksotiske ture - denne slår dem alle).

Flemming, Copenhagen

Det blev en fantastisk tur, og Japanspecialisten får min ubetingede anbefaling.

Niels, Copenhagen

Vi har udelukkende ros at give til Japanspecialisten for deres tilrettelæggelse af vores 18-dages rundrejse i Japan i efteråret 2017.

Henrik, Copenhagen

Du er måske også interesseret i disse guidede ture

Sakura: det ukendte Japan
15 dage (13 nætter) Udsolgt
Oplev Japan i løbet af foråret når kirsebærtræerne blomstrer og mød både storslået kultur og uspoleret natur
35.990 kr. 19 mar. - 02 apr. 2023
Oplev Japan I det smukke forår imens kirsebærtræerne blomstrer.
32.990 kr. 20 mar. - 03 apr. 2023
Sakura: kontrasternes Japan
16 dage (13 nætter) Udsolgt
Traditioner og historie mødes med nutiden i denne tur til Japan i kirsebærtræernes blomstringstid
33.990 kr. 04 apr. - 19 apr. 2023