Momiji: Den smukke løvfaldssæson - Grupperejse i Japan - Japanspecialist

Momiji: Den smukke løvfaldssæson

Tokyo, Hiroshima, Okayama, Kyoto, Naoshima-øen, Miyajima, Nara, Osaka
24.990 kr.
per person baseret på dobbeltværelse

Ledige pladser 11 dage (8 nætter) 28 okt. - 07 nov. 2025

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
Et depositum vil blive afkrævet for at sikre din reservation. Fortsæt
  • Eventyr
  • Japansk mad
  • Historie
  • Natur
Udskriv denne rejseplan

Oversigt

Tag med til Japan i en af de smukkeste sæsoner, hvor de røde og gyldne farver transformerer landets byer og landsbyer, til naturens egne mesterværker. Oplev destinationer som Tokyo, Naoshima og Kyoto, i det betagende skær, af efterårets glød.

Tag med på denne unikke grupperejse, og lad dig rive med af Tokyos fascinerende energi, hvor menneskemylderet, de tårnhøje skyskrabere og neonlysenes funklende skær, skaber en helt særlig atmosfære. Under vores besøg i storbyen, vil du også opleve den historiske charme ved Senso-ji templet, udforske det livlige Tsukiji-fiskemarked og træde ind i det farverige Harajuku-distrikt, verdenskendt for sin unikke mode og skelsættende kultur.

Fra Okayama tager vi ud til den fascinerende kunstø Naoshima, hvor vi skal besøge det ikoniske Chi Chu Art Museum og det spændende Benesse House Museum. Vi drager derefter til Hiroshima, hvor vi fordyber os i historien på Fredsmuseet, og besøger den fredfyldte hellige ø Miyajima - berømt for sin spektakulære torii-port og naturskønhed.

I Kyoto venter en perlerække af oplevelser, heriblandt den betagende Guldpavillon, den historiske Nijo-borg og en tur til den nærliggende by Nara, hvor vi møder en overflod af kulturelle skatte og fritgående sika-hjorte. Dette er blot et udsnit af de spændende højdepunkter på vores rejseplan, der gør denne grupperejse til et uforglemmeligt eventyr.

Program

Udvid alle

Vi rejser fra Københavns Lufthavn, Kastrup, og sætter kursen mod Narita Lufthavn, Tokyo. Vi flyver med Emirates, med en mellemlanding i Dubai, og ankommer i aftentimerne den følgende dag. Nyd rejsen og forplejningen ombord, og forbered jer selv på eventyrene som venter. Det er også en god idé at få sovet lidt på turen, da det hjælper med at minimere jetlag, så I er friske til at udforske Tokyo ved ankomsten.

Dag 2

Hjerteligt velkommen til det fantastiske metropol Tokyo, Japans hovedstad.

Fra lufthavnen kører vi i privat bus, direkte til vores hotel og checker ind om aftenen. Her spiser vi sammen en fælles middag, før vi går til ro og får hvilet os til morgendagens oplevelser.

Dag 3

I dag skal vi for første gang opleve Tokyos storhed, travlhed og vibrante atmosfære. Vi begynder dagen med at benytte det velrenommerede og effektive metrosystem, til at udforske to af byens mest spændende nabolag.

Vi starter med at tage til Shinjuku Station, som er verdens travleste jernbanestation og som dagligt håndterer mere end to millioner passagerer. Stationen er et vigtigt knudepunkt for både jernbane- og metrolinjer, samt for langdistancebusser, der holder hele landet i forbindelse. Her går vi sammen en tur i de små hyggelige gader, og vil også opleve de mange, store skyskrabere, som bidrager til bydelens alsidige charme.

Herfra tager vi til den smukke Meiji Jingu-helligdom, der ligger i den maleriske Yoyogi Park. Parken er en oase midt i storbyen, som i efterårsmånederne lyser byen op, med sine kulørte blade. Herefter går turen til det livlige Harajuku-distrikt og den berømte Takeshita Street, kendt for sin unikke og excentriske gademode. Hvis du ønsker at finde nogle specielle, farverige outfits eller accessories, så er du kommet til mekkaet for at skabe en individuel stil, som giver lidt kontrast til gadebilledet.

Vi bevæger os videre op gennem Omotesando, en stilfuld shoppinggade, hvor mange high-end brands og luksusbutikker pryder området. Vinduerne stråler med deres elegante udstillinger og sortimenter, som skifter med årstiderne udenfor. Ønsker du at tilføje til din personlige stil, med et mere diskret udtryk, så er dette det rigtige område for dig.

Herfra går vi videre til Shibuya-bydelen og ser det ikoniske fodgængerfelt “Shibuya-krydset”, hvor en million mennesker passerer hver eneste dag. Omgivet af store neonreklamer og gademusik fra højtalerne i området, er det nemt at lade sig rive med, af storbyens elektriske puls.

Dernæst tager vi videre, og ser statuen af den trofaste hund Hachiko. Vi vil også høre mere om historien bag monumentet, som har rørt hjerter i Japan, såvel som i resten af verden.

Vi fortsætter vores udforskning af området, hvor man er fri til selv at vælge en af de mange, delikate restauranter, hvor man ønsker at spise sin frokost.

Resten af dagen er afsat, til at opleve Tokyo på egen hånd. Shibuya byder på flere udsigtspunkter, unikke butikker og et væld af autentiske spisesteder, så bydelen byder på masser af muligheder, for endnu flere eventyr.

Dag 4

Vi begynder dagen med en spændende gåtur, i og omkring Tokyos legendariske fiskemarked Tsukiji - en af byens mest ikoniske destinationer. Her vil vi tage del i den livlige atmosfære, og beundre dagens fangst, imens de handlende præsenterer deres varer med stor entusiasme.

Det er også en unik mulighed, for at smage på frisk sushi og sashimi, tilberedt direkte som bådene lægger til kaj. Vi vil også udforske markedets små butikker, hvor man blandt andet kan finde de feterede, japanske kokkeknive – perfekte til at tage en bid af Japan med hjem, og prøve kræfter med kunsten selv.

Efter vores besøg ved fiskemarkedet, tager vi metroen videre til det verdenskendte teamLab Borderless museum. Det er en sanselig oplevelse, hvor teknologi og kunst smelter sammen, i en betagende, interaktiv oplevelse. Vi træder ind i en verden af tredimensionelle, digitale kunstværker, der konstant ændrer sig og reagerer på vores bevægelser.

Museet er en rejse, hvor linjerne mellem virkelighed og illusion forsvinder, og hvert rum åbner op for en ny, magisk dimension. Det er en oplevelse, som smukt skildrer essensen, af det futuristiske og moderne Japan.

Herefter tager vi til bydelen Ginza, hvor eftermiddagen er til udforskning på egen hånd. Vi kan varmt anbefale at besøge Kejserpaladset og de tilhørende haver, eller et af de flotte museer i Ueno park. Rejselederen hjælper gerne på vej, med gode råd til autentiske oplevelser i området.

Bemærk, at vi om morgenen sender vores store kufferter videre til Kyoto med kurér. Medbring derfor gerne de vigtigste fornødenheder, til de kommende to dage.

Før vi forlader Tokyo, tager vi med privat bus til det imponerende Tokyo Skytree. Med sine 634 meter, tårner det over jorden, som et af byens mest ikoniske bygningsværker. Her tager vi elevatoren op til udsigtsplatformen, hvor en storslået panoramaudsigt over verdens største metropol, venter os. Fra denne højde kan man virkelig fornemme Tokyos enorme omfang, og opleve byens spektakulære skyline, fra et helt nyt perspektiv.

Det er en oplevelse der både imponerer, og efterlader et varigt indtryk. Herefter besøger vi det berømte Senso-ji tempel, der er Tokyos ældste og som er dedikeret til buddhismens gudinde for barmhjertighed, Kannon. Nakamise-gaden leder os op til templet, og her kan man købe traditionelle japanske varer til en rimelig pris. Dette gør det til et ideelt sted at finde gaver, og minder om rejsen. Her vil der også være afsat tid, til at finde en autentisk restaurant på egen hånd, og nyde en frokost i de lokale omgivelser.

Om eftermiddagen rejser vi med det legendariske japanske højhastighedstog, Shinkansen, videre til vores næste destination - Okayama.

Vi ankommer sent på eftermiddagen, hvorefter aftenen vil være fri, til selv at gå på eventyr.

Dagens udflugt går til den unikke ø Naoshima, der er kendt som en sand oase for kunstelskere. Øen byder på en spændende blanding af moderne skulpturer, kunstinstallationer og museer, der smukt harmonerer med den omkringliggende natur. Vi starter med at tage til Uno Havn, hvorfra færgen bringer os over til Naoshima.

Et af dagens højdepunkter er det enestående Chichu Art Museum, der er delvist bygget under jorden, for at bevare øens naturlige landskab. Dette arkitektoniske mesterværk, sammen med det lige så imponerende Benesse House Museum, er designet af den berømte japanske arkitekt Tadao Ando, og udgør et absolut must-see for besøgende.

Undervejs nyder vi en lækker frokost, på et af museernes hyggelige caféer. Senere besøger vi Yayoi Kusamas ikoniske gule græskar, der er blevet selve symbolet på Naoshima. Græskarret, som efter en tyfon blev skyllet i havet, er nu tilbage på sin plads for enden af molen, hvor det udgør det perfekte motiv til mindeværdige billeder.

Når vi vender tilbage til Okayama, er aftenen fri til egne oplevelser og afslapning.

I dag fortsætter vi vores eventyr fra Okayama, med en tur på det lynhurtige Shinkansen til Hiroshima. Byen står i dag som et stærkt symbol på fred og håb, efter atombombningen fandt sted d. 6. august, 1945.

Vi starter dagen i Hiroshima Fredspark, hvor vi går en rolig tur gennem de smukke omgivelser, og besøger Fredsmuseet. Her får vi et dybt indblik i begivenhederne, der ændrede verdenshistorien, og vi mindes ofrene med respekt og eftertanke.

Derefter sætter vi kursen mod den idylliske ø Miyajima, som ligger lige uden for Hiroshima. I fortiden blev øen betragtet som hellig jord og måtte ikke betrædes, hvilket er årsagen til, at den betagende Itsukushima-helligdom er bygget på stolper i vandet. Her møder vi også den ikoniske røde torii-port, der rejser sig majestætisk fra vandet, og skaber rammen for ét af Japans mest berømte motiver.

Mens vi udforsker øen, kan vi også møde fritgående sika-hjorte, som ifølge legenden er gudernes budbringere. Vi besøger også Toyokuni-helligdommen og den imponerende 5-etagers pagode, inden man på egen hånd kan nyde sin frokost i de naturlige omgivelser. Sidst på eftermiddagen rejser vi igen med Shinkansen, denne gang mod Kyoto, hvor flere spændende oplevelser venter os.

Efter vores check-in bliver vi igen forenet med vores store bagage, og resten af aftenen vil være fri, til selv at udforske Kyoto by.

Dag 8

Kyoto, Japans tidligere hovedstad fra år 794 til 1868, er landets kulturelle og spirituelle hjerte. Byen emmer af historie, og er hjemsted for en overflod af UNESCO-fredede bygninger. I dag skal vi udforske nogle af de mest betagende seværdigheder, som gør Kyoto til noget helt særligt.

Vi starter dagen med at tage vores private bus til den nordlige del af byen, hvor vi besøger det berømte Guldpavillon, også kendt som Kinkaku-ji templet. Dets gyldne facade spejler sig smukt i den omkringliggende sø, og er et absolut uforglemmeligt syn. Det er uden tvivl et af Japans mest ikoniske templer, og med god grund.

Derefter fortsætter vi til den elegante Sølvpavillon, Ginkaku-ji, der, med sin mere afdæmpede skønhed og harmoniske have, byder på en idyllisk og inspirerende oplevelse. Fra Sølvpavillonen går vi en lille tur langs Filosofstien, en charmerende sti omgivet af natur, der indbyder til refleksion og ro. Vi afslutter formiddagen med en fælles frokost, på en hyggelig restaurant i området.

Efter frokosten besøger vi zen-templet Nanzen-ji, som imponerer med sine storslåede bygninger, traditionelle haver og den berømte “Tigre med Unger”-stenhave, der menes at være skabt for mere end 500 år siden.

Efterfølgende kører bussen os til hjertet af Kyoto, hvor vi går på opdagelse på det livlige Nishiki-marked. Her vil vi opleve en sand skattekiste af japanske specialiteter – alt fra udsøgte kokkeknive og delikate silkestoffer, til spændende mad og snacks. Dette er også et fantastisk sted, til at finde både gaver og minder fra rejsen.

Aftenen er til fri til at gøre sig sine egne oplevelser, i et af byens mange historiske områder.

Dag 9

Dagen begynder med en spændende tur i metroen, til den historiske Nijo-borg, som er en ægte perle fra samuraiernes tid. Denne imponerende fæstning blev oprindeligt bygget som bolig for Tokugawa-shogunatet, og emmer af fortidens storhed.

En af borgens mest fascinerende detaljer, er det såkaldte nattergalegulv, der ”synger”, når man træder på det. Gulvet blev designet med en særlig mekanisme, så det udsender en kvidrende lyd, ved selv de mindste bevægelser – en genial sikkerhedsforanstaltning, der skulle afsløre udefrakommende trusler imod den regerende Shogun.

Vi får et unikt indblik, i Japans feudale historie. De storslåede rum, beklædt med tatami-måtter og prydet af håndmalede skydedøre, fortæller historier om liv og magt, i en svunden tid. Nijo-borgen er mere end blot et historisk monument; den er et levende vindue til Japans fascinerende fortid.

Herefter tager vi toget til det naturskønne Arashiyama, i udkanten af byen. Her oplever vi den hyggelige bambusskov, hvis høje, svajende stammer, skaber en nærmest magisk stemning. I området er der tid til at nyde en lækker frokost på egen hånd – måske en lækker bento box spist langs den stille flod, der snor sig gennem landskabet?

Efter frokost kan man vælge at blive i Arashiyama, og udforske mere på egen hånd. Tag en idyllisk sejltur på floden, eller hop ombord på toget “Sagano Scenic Railway”, som byder på en smuk tur gennem dalens landskab. Alternativt kan man tage tilbage til hotellet eller byen, hvor rejselederen viser vej.

Resten af dagen og aftenen er fri, til egne eventyr i Kyotos kulturelle centrum.

På vores sidste dag i Japan, inden vi igen rejser hjemad, checker vi ud af hotellet og begynder dagen med en tur til Nara, Japans første hovedstad. Vi besøger det imponerende Todai-ji tempel, der huser en 16 meter høj bronze-Buddha – verdens største af sin slags.

I Nara Park møder vi de frie sikahjorte, som ifølge legenden er budbringere for de afdøde. Hjortene går frit rundt i byen og kan fodres med specielle “hjorte-kiks”, som du kan købe i parken. Derefter nyder vi en autentisk frokost på en af de lokale restauranter, inden vi går gennem skoven til den farverige Kasuga Taisha-helligdom - en vigtig helligdom i Shintoismen, der er kendt for sine mange lanterner.

Vi slutter vores besøg i Nara med Kōfukuji-templet, hvor vi beundrer de smukt dekorerede bygninger. Derefter går turen videre til Osaka, hvor vi besøger den historiske Osaka-borg, et imponerende symbol på Japans fortid.

Sidst på dagen tager vi til Dotonbori, et livligt område kendt for sine autentiske restauranter. Osaka, “The Kitchen of Japan”, byder på en lækker kulinarisk oplevelse, som afslutning på vores eventyr.

Vi nyder en fælles afskedsmiddag, og deler de sidste øjeblikke af rejsen med hinanden, mens vi tager tid til at reflektere, over alle de unikke oplevelser vi har haft sammen. Derefter sætter vi kursen mod Kansai Lufthavn, hvorfra vi flyver inden midnat. I flyet vil du kunne nyde godt af forplejningen, imens vi ser landet under os, forsvinde længere ud i horisonten.

Rejsen til Japan er måske slut for denne gang, men minderne og oplevelserne bliver med os for evigt.

Efter en mellemlanding i Dubais Lufthavn, ankommer vi til København efter frokost. Velkommen hjem og tak for at du har valgt, at dele denne uforglemmelige rejse med os.

Indkvartering

Overnatning er som følger

Vi udvælger omhyggeligt hvert hotel for at sikre en balance mellem komfort, beliggenhed og lokal charme. Vi valgte netop disse hoteller til denne tur, da vi mener, at de bedst passer til rejseplanen - vi er sikre på, at du vil være tilfreds med vores valg.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Hotel Monterey Hanzomon, Tokyo 3 nætter Hotel i vestlig stil

Meget centralt placeret, med mange bekvemmeligheder og transport muligheder i området. Indretningen er flot og enkel.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Mitsui Garden, Okayama 2 nætter Hotel i vestlig stil

Et godt moderne hotel med en optimal beliggenhed lige ved Okayama station og med mange restauranter indenfor kort gå afstand.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Hotel Mystays Kyoto Shijo, Kyoto 3 nætter Hotel i vestlig stil

Et moderne hotel, lokaliseret i midten af Kyoto. Let adgang til metro, restauranter og Nishiki markedet, i et område med gode shoppingmuligheder.

Vil du gerne lære mere om dine indkvarteringsmuligheder?

Vores omfattende FAQ-sektion indeholder løsninger på de mest almindelige spørgsmål, samt yderligere indsigt i de forskellige former for indkvartering. Se vores mest stillede spørgsmål om indkvartering, ved at klikke her.

Fly

Flybillet tur/retur er inkluderet i prisen for denne tur

Vi er optaget af din komfort og arbejder kun med etablerede internationale flyselskaber. Når du booker hos Japanspecialist, vil du aldrig komme med et lavprisflyselskab.

Udrejsefly

Afrejsedato:
28 okt. 2025
Afrejselufthavn:
Københavns Lufthavn, Kastrup
Mellemlanding:
Dubai International Airport (3 timer)
Ankomstdato:
29 okt. 2025
Ankomstlufthavn:
Narita lufthavn, Tokyo

Hjemrejsefly

Afrejsedato:
06 nov. 2025
Afrejselufthavn:
Kansai lufthavn, Osaka
Mellemlanding:
Dubai International Airport (3 timer)
Ankomstdato:
07 nov. 2025
Ankomstlufthavn:
Københavns Lufthavn, Kastrup

Vigtig information

Hvad er inkluderet

  • Fly: København - Dubai - Tokyo / Osaka - Dubai - København
  • Alle lufthavnsskatter og flyafgifter
  • 8 overnatninger på 3* hotel i hhv. Tokyo, Okayama og Kyoto
  • 8 x morgenmad, 2 x frokost og 2 x middage
  • Alle indgange og transport jvf. Program
  • Bagagetransport fra Tokyo til Kyoto
  • Dansktalende rejseleder alle dage

Hvad er ikke inkluderet

  • Måltider og transport ikke nævnt i programmet
  • Drikkevarer i forbindelse med måltider
  • Entréer, som ikke er nævnt i programmet
  • Personlige fornødenheder
  • Afbestillingsforsikring ved sygdom (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)

Vær sikker på en plads på denne tur og book nu

Pris per person i et enkeltværelse.Pris per person i et enkeltværelse. 26.990 kr.
Pris per person i et dobbeltværelse. 24.990 kr.
Pris per person i et tresengsværelse. 23.990 kr.

Alle priser er baseret på fuld belægning af værelset.

Fortsæt

Et depositum vil blive afkrævet for at sikre din reservation.

Hvad vores kunder siger om vores ture

Så er vi hjemme igen efter en fuldstændig fantastisk efterårstur til Japan. Vi vil især rose vores rejseleder Søren, han var vel nok en gevinst for turen.

Ellen, Copenhagen

Fantastisk 2 ugers rejse til Japan. Alt sammen arrangeret af Japanspecialisten og fungerede upåklageligt.

Marie Louise, Copenhagen

Alle rejseaktiviteter, tidspunkter og tips var spot on, selvom det er udfordrende at rejse i et land hvor man ikke forstår sprog og skrift.

Morten, Copenhagen

Tak for en tur, som vi altid vil huske som noget særligt (og vi har efterhånden været på en del eksotiske ture - denne slår dem alle).

Flemming, Copenhagen

Det blev en fantastisk tur, og Japanspecialisten får min ubetingede anbefaling.

Niels, Copenhagen

Vi har udelukkende ros at give til Japanspecialisten for deres tilrettelæggelse af vores 18-dages rundrejse i Japan i efteråret 2017.

Henrik, Copenhagen

Du er måske også interesseret i disse grupperejser

Himeji-borgen
Osaka-borgen og udsigt over byen
“Tigre med Unger”-stenhave, Nanzenji, Kyoto
Tokyo – Shibuya krydset
Samurai-borg Nijo, Kyoto
Tokyo - Skytree tårnet
Arashiyama bambusskoven
Tottori sandklitter
Adachi Museum Matsue
Matsue borgen
Izumo Taisha helligdommen
Iwami Ginzan minebyen (Please find photo of the old houses)
Atombombekuppeln i Hiroshima
Itsukushima helligdommen
Dotonbori, Osaka
Himeji-borgen
Osaka-borgen og udsigt over byen
“Tigre med Unger”-stenhave, Nanzenji, Kyoto
Tokyo – Shibuya krydset
Samurai-borg Nijo, Kyoto
Tokyo - Skytree tårnet
Arashiyama bambusskoven
Tottori sandklitter
Adachi Museum Matsue
Matsue borgen
Izumo Taisha helligdommen
Iwami Ginzan minebyen (Please find photo of the old houses)
Atombombekuppeln i Hiroshima
Itsukushima helligdommen
Dotonbori, Osaka
Ledige pladser
16 dage | 25 okt. - 09 nov. 2025
Tokyo, Kyoto, Himeji, Tottori, Hiroshima, Miyajima, Osaka + 2

Oplev Japans smukke løvfald om efteråret, i et møde med storslået kultur og uspoleret natur.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
37.990 kr.  pr. pers. pr. person
Kiyomizu-dera templet, Kyoto
Udsigt udover Shinjuku Skyline, Tokyo
Senso-ji templet, Asakusa
Fushimini Inari-helligdommen, Kyoto
Shibuya-krydset, Tokyo
Delikat sushi fra det berømte fiskemarked Tsukiji, Tokyo
Sikahjort nyder sakura blomstringen, Nara
Arashiyama-området, Kyoto
Metropolitan bygningen, Tokyo
Den smukke Nijubashi-bro ved kejserpaladset, Tokyo
Det legendariske hurtigtog Shinkansen
Ginkakuji (Sølvpavillionen), Kyoto
Samurai-borgen Nijo, Kyoto
Todaiji templet, Nara
Traditionel japansk teceremoni
Kiyomizu-dera templet, Kyoto
Udsigt udover Shinjuku Skyline, Tokyo
Senso-ji templet, Asakusa
Fushimini Inari-helligdommen, Kyoto
Shibuya-krydset, Tokyo
Delikat sushi fra det berømte fiskemarked Tsukiji, Tokyo
Sikahjort nyder sakura blomstringen, Nara
Arashiyama-området, Kyoto
Metropolitan bygningen, Tokyo
Den smukke Nijubashi-bro ved kejserpaladset, Tokyo
Det legendariske hurtigtog Shinkansen
Ginkakuji (Sølvpavillionen), Kyoto
Samurai-borgen Nijo, Kyoto
Todaiji templet, Nara
Traditionel japansk teceremoni
Ledige pladser
10 dage | 03 apr. - 13 apr. 2025
Tokyo, Kyoto, Osaka

Oplev Japans magi, på denne uforglemmelige rejse. Vi tager dig med på et eventyr, til Japans mest ikoniske monumenter og destinationer.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
24.990 kr.  pr. pers. pr. person
Kvinde i kimono foran tempel, Tokyo
Fushimi Inari, Kyoto
Sumida floden, Tokyo Skytree
Shinkansen
Ginkaku-ji, Kyoto
Arashiyama, Kyoto
Todai-ji, Nara
Sikahjort i Nara
Nishiki markedet, Kyoto
Nijo, Kyoto
Meiji-jingu, Tokyo
Kejserpaladset, Tokyo
Dotonbori, Osaka
Odaiba, Tokyo
teamLab, Tokyo
Shibuya-krydset, Tokyo
Kvinde i kimono foran tempel, Tokyo
Fushimi Inari, Kyoto
Sumida floden, Tokyo Skytree
Shinkansen
Ginkaku-ji, Kyoto
Arashiyama, Kyoto
Todai-ji, Nara
Sikahjort i Nara
Nishiki markedet, Kyoto
Nijo, Kyoto
Meiji-jingu, Tokyo
Kejserpaladset, Tokyo
Dotonbori, Osaka
Odaiba, Tokyo
teamLab, Tokyo
Shibuya-krydset, Tokyo
Ledige pladser
10 dage | 07 jul. - 16 jul. 2025
Tokyo, Kyoto, Osaka, Nara, Arashiyama

Oplev Japans mest storslåede byer og monumenter, på denne unikke rejse, gennem landets uforlignelige natur, kultur og historie.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
23.990 kr.  pr. pers. pr. person