Kyoto og Nara - heldagstur - Udflugt i Japan - Japanspecialist

Kyoto og Nara - heldagstur

Én dag (11 timer), 1.140 kr.

  • Udflugt
  • Én dag (11 timer)
  • Kyoto
  • Nijo-borgen, Kinkaku-ji-templet, Kejserpaladset i Kyoto, Tōdai-ji-templet, Nara-parken, Kasuga Taisha-helligdommen

Oplev de mest spændende seværdigheder i to af Japans historiske byer: Kyoto og Nara.

Denne tur giver jer mulighed for at besøge seværdigheder som Nijo borgen, Kinkaku-ji templet og Kejserpaladset i Kyoto samt opleve naturskønne steder som Todai-ji templet og Kasuga Taisha helligdommen i Nara. Et af højdepunkterne er den maleriske Nara Park, hvor I også kan møde de fritgående, nysgerrige hjorte.

Program

Vores tur starter ved Avantis Sunrise Tours-skranke/Miyako Hotel Kyoto Hachijo. Sørg for at være på mødestedet 10 minutter før afgang. Når I har mødt jeres guide, stiger I på bussen og kører sammen med den øvrige gruppe til den første seværdighed.

Læn jer tilbage, og nyd den naturskønne bustur, mens Kyotos forstæder glider forbi, og guiden fortæller jer om dagens program og seværdighederne i Kyoto og Nara.

Turen starter med besøg på to steder, der er anerkendt af UNESCO som verdenskulturarv. Det første er Nijo-borgen, som er kunstfærdigt opført af cyprestræ og var hjemsted for nogle af områdets mest ikoniske shoguns (politiske ledere).  

Det andet sted er Kinkaku-ji-templet, kendt som Guldpavillonen, da den er dækket af tynde lag ægte bladguld. Den spektakulære pavillon ser ud, som om den svæver over den omgivende dam.

På turen besøger I også det tidligere kejserpalads. Hvis turen falder på en lørdag, søndag eller helligdag, besøger vi i stedet Nishi Honganji-templet. 
 

Nyd en frokost i japansk eller vestlig stil på en lokal restaurant.

Efter frokost fortsætter turen til Nara-parken, hvor I besøger det arkitektoniske vidunder Todai-ji, der engang var verdens største trækonstruktion. Todai-ji er også hjemsted for en imponerende 15 m høj Buddha-figur af bronze. Derefter skal I se den cinnoberrøde Kasuga Taisha-helligdom, der også er anerkendt af UNESCO som verdenskulturarv. 

På jeres slentretur gennem Nara-parken kan I møde en masse hjorte, der elsker at byde gæsterne velkomne og følge efter dem i håbet om at få en godbid eller to. Før I vender tilbage til Kyoto, gør I holdt ved nogle af byens bedste souvenirbutikker, så I eventuelt kan få et lille minde med hjem.

Turen slutter ved Avantis Sunrise Tours-skranke/Miyako Hotel Kyoto Hachijo.

Inkluder denne udflugt i din skræddersyede rejseplan

Vi mener at enhver rejse til Japan skal være unik og fuld af livsvarige minder. Med vores online rejserådgivning vil vores erfarne rejsekonsulenter skabe en tilpasset rejseplan der ikke kun indeholder denne udflugt med også alt det andet du ønsker at opleve på din rejse i Japan.

Prisen for denne service er 200 kr. og kan refunderes fuldt ud, hvis du bestiller din tur hos os.

Hvad indgår i rejserådgivningen?

Rejsebudget
Rejsedatoer
Præferencer
Erfaringer
Dine spørgsmål
Endelig reservation

Oplev Japan på din måde med vores eksperter

Vi er en del af Japans største rejseselskab, JTB, der blev grundlagt i 1912 og i dag er et af verdens største. Vi er passionerede omkring Japan og har årtiers erfaringer med at skabe rejseoplevelser for vores kunder til dette fantastiske land.

Skæddersy din rejse i 4 simple trin

1
 
Bestil din online rejserådgivning
2
 
Fortæl om dine krav og præferencer
3
 
Modtag din skræddersyede rejseplan og tilbud
4
 
Afslut din reservation og nyd din rejse

Prisen for denne service er 200 kr. og kan refunderes fuldt ud, hvis du bestiller din tur hos os.

Kort overblik

Antal dage: Én dag (11 timer)
Destinationer: Nijo-borgen, Kinkaku-ji-templet, Kejserpaladset i Kyoto, Tōdai-ji-templet, Nara-parken, Kasuga Taisha-helligdommen
Afrejse fra: Kyoto
Pris: 1.140 kr.

Vigtig information
- I skal fremvise jeres reservationsbekræftelse, en udskrift af e-mailen med reservationsbekræftelsen eller en digital version af e-mailen på jeres mobilenhed til personalet i receptionen.
- Turen kan blive aflyst, hvis minimumdeltagerantallet (1) ikke er tilmeldt 4 dage før den planlagte startdato.
- Hvis Kejserpaladset i Kyoto er lukket (mandag, tirsdag, hvis mandag er en national helligdag, 14.-17. maj i forbindelse med Aoi-festivalen, nytårsferie osv.), er der i stedet arrangeret et besøg ved Kitano Tenmangu-helligdommen.
- Den 25. januar og den 25. oktober besøger I Nishi Hongan-ji-templet i stedet for Kitano Tenmangu-helligdommen.
- Nijo-borgen er lukket om tirsdagen (eller onsdag, hvis tirsdag er en national helligdag) i januar, juli, august og december. Et alternativt udflugtsmål er Ryoan-ji-templet.
- Todai-ji-templet ligger 15 minutters gang fra parkeringspladsen.
- Hvis nogen i jeres gruppe bruger krykker eller kørestol eller er dårligt gående og har problemer med at gå lange afstande, skal I give besked om dette, når I foretager jeres reservation.
- Besøget ved Kasuga Taisha-helligdommen omfatter ikke adgang til de områder, hvor der kræves entrégebyr.
- Hvis Nara Nagomikan er lukket på turdagen, eller hvis der ikke er adgang på grund af trafiksituationen, aflyses besøget.
- Transporten foregår muligvis i bil eller minibus i stedet for bus, afhængigt af antallet af deltagere.
- Frokosten serveres som en fast menu. Hvis I ønsker vegetarmad, eller hvis der skal tages andre særlige kosthensyn, skal I give jeres kontaktperson besked på reservationstidspunktet.
Inkluderet i prisen
- Statsautoriseret engelsktalende tolk
- Entrégebyrer
- Transport
- Frokost
Ikke inkluderet i prisen

Du er måske også interessert i...