Samuraiernes Japan

Tokyo, Nikko, Aizu-Wakamatsu, Mt. Fuji, Hakone, Kiso dalen, Tsumago, Gifu, Sekigahara, Kyoto, Nara, Himeji, Bizen, Osaka
fra
27.990 kr.

Ledige pladser 16 dage Afgang når som helst

Individuel rejse
Personligt rejseprogram Maksimal fleksibilitet Kan tilpasses fuldt ud Personlig konsulent
Planlæg din konsultation med en ekspert, for at tilpasse denne rejseplan. Planlæg din rejse nu
  • Eventyr
  • Kultur
  • Historie
  • Familie

Oversigt

Samuraiernes Japan – en rejse 500 år tilbage i tiden til det feudale Japan.

Træd ind i samuraiernes, digternes og kejsernes verden, på denne 16-dages rejse gennem Japans sagnomspundne fortid, og betagende landskaber. Denne tur er skabt til rejsende, med en dyb forståelse for historie, kultur og tradition, samt de der værdsætter skønheden ved Japans skiftende årstider - specielt om foråret, når Japans natur er på sit smukkeste.

Begynd i Tokyo, hvor futuristiske skyskrabere møder århundredgamle templer, og sværdsmedene stadig udøver deres antikke håndværk. Tag nordpå til de smukke helligdomme i Nikko, og til bjergene i Aizu Wakamatsu - en unik region, der bærer sin samurai-arv med stolthed. Derfra fortsætter du sydpå til Hakones dale, med varme kilder og udsigt over Mount Fuji, efterfulgt af en gåtur langs Nakasendo-stien. Følg i samuraiernes fodspor på en rute, der i flere århundreder blev betrådt af Japans købmænd og feudalherrer.

Historien vækkes til live på slagmarkerne i Sekigahara, og i de store haller i Kyoto og Nara, hvor templer, slotte og gamle gader giver genlyd, af arven fra Japans kejserlige fortid. Du vil besøge sværdmuseer, træne med bueskytter, gå langs gamle stenstier, og forny din energi på de traditionelle ryokan-kroer. Rejsen slutter i Osaka, hvor Japans krigerånd møder det moderne, dynamiske samfund - den perfekte afslutning, på et underholdende og uforglemmeligt eventyr.

Rejseforslag

Dag 1

I flyver fra Europa til Tokyo over natten så I forhåbenligt er nogenlunde udhvilede og klar til det spændende eventyr, der venter forude.

Dag 2

Efter ankomst til Tokyo bliver I kørt til jeres centralt beliggende hotel med dele-taxi eller limousinebus. På denne ankomstdag kan I tage ud til det travle Shinjuku område og se Tokyo Metropolitan Government Building, der har nogle interessante udstillinger om Tokyo og nyde den fantastiske udsigt over byen fra øverste etage. På klare dage kan man være heldig at se Mt. Fuji i det fjerne.

Dag 3

På din første hele dag i Tokyo, begynder du med et besøg i Asakusa-distriktet. Her vil du opleve det ikoniske Senso-ji tempel, et stemningsfyldt område, der indfanger byens traditionelle ånd. Derfra krydser du Sumida-floden til Ryogoku, ét af Tokyos mest historiske kvarterer, og selve hjertet af sumokulturen. I den fredelige Kyu Yasuda-have ligger det lille, men imponerende Japanske Sværdmuseum, med en bemærkelsesværdig samling af fint forarbejdede samuraisværd. Til frokost kan du stoppe ved Edo Noren, nær Ryogoku station, for at prøve chanko nabe - en fyldig gryderet, der engang var sumobrydernes foretrukne signaturret.

Slut dagen af i Ginza, hvor I kan shoppe i et af de berømte stormagasiner eller finde en hyggelig restaurant og nyde en kaiseki middag (japansk haute cuisine).

I dag kan I tage på eventyr uden for storbyen med en tur til Nikko, der også er hjemsted for den UNESCO-beskyttede og overdådigt udsmykkede Toshogu helligdom, der er et mausoleum for shogun Tokugawa Ieyasu, den berømte militærleder, som levede i starten af det 17. århundrede og bidrog til landets genforening. 

I den samme park finder I også Futarasan helligdommen, der er tilegnet Nikkos hellige bjerge samt Nikkos mest prominente buddhistiske tempel, Rinnoji.

Du overnatter i Nikko, så du har mere tid til at udforske de fredelige omgivelser. Dette giver dig også mulighed for at opleve roen i den omkringliggende natur, når turister og dagens besøgende atter er taget af sted.

Berig turen med en af disse tillægpakker:

I dag tager du afsked med Nikko, og kører med tog til Aizu-Wakamatsu - en historisk by, der ligger i Fukushima præfekturets bjerge, og som er kendt for sin stærke og vedvarende samurai-ånd. Som en af de sidste fæstninger under Meiji-restaurationen, er Aizu stadig dybt forbundet med sin krigerkultur og arv.

Her kan du besøge en tidligere samurai-træningsskole, hvor der stadig undervises i traditionelle discipliner, såsom: bueskydning, sværdkamp og poesi. Besøget giver et sjældent indblik, ind i de værdier og færdigheder, der engang var afgørende for samuraiernes levevis. For virkelig at tage områdets rige historie til sig, og leve oplevelsen fuldt ud, anbefaler vi at arrangere en privat guide til dagen.

I dag vil du udforske mere af Fukushimas samurai-arv, med et besøg på Iimoriyama Hill - et idyllisk område beliggende på en bjergskråning, med en smuk udsigt over Aizu Wakamatsu. Dette er det sidste hvilested for Byakkotai - en gruppe på 20 unge krigere, der tog deres eget liv under Boshin-krigen, af loyalitet for shogunen. Turen derop giver plads til eftertænksomhed og refleksion, mens udsigten over byen og det nærliggende tempel, bidrager til den kontemplative stemning.

Derefter kan du udforske mere af Aizus karakter, gennem de lokale smagsoplevelser - prøv regionens karakteristiske ramen, besøg et traditionelt sake-bryggeri, eller træd ind i en velbevaret samurai-bolig for at se, hvordan krigerklassen levede i fordums tid.

I dag forlader du Fukushima, og tager med toget tilbage til Tokyo. Her kan du holde frokostpause på Tokyo station, og nyde en lækker bento boks, inden du skifter til toget mod Hakone. Dette er starten på din rejse sydpå, hvor du vil opleve Hakone Nationalparks naturlige skønhed og kultur, med varme kilder, og udsigt til Mount Fuji på klare dage.

Hvis du foretrækker enkelhed og fleksibilitet, så kan du overveje at bruge et Hakone Free Pass, som inkluderer transport fra Tokyo, og giver ubegrænset rejse med: lokale busser, svævebaner, tog og endda sightseeingbåde. Kør med bjergbanen gennem de skovklædte dale, glid over Ashi-søen i båd, og oplev de dramatiske, vulkanske landskaber der kendetegner regionen.

Hvis tiden tillader det, kan du stoppe ved friluftsmuseet Chokoku no Mori, som er hjemsted til flere unikke og markante skulpturer, med bjerglandskabet som kontrast i baggrunden. I aften overnatter du på en traditionel japansk kro (ryokan), hvor vi anbefaler at du checker ind sidst på eftermiddagen, for at nyde et bad i en af deres varme onsen, inden middagen serveres.

Fra Odawara station (ca. 40 minutter med bus fra Hakone) stiger du i dag ombord på din første tur, med lyntoget Shinkansen. Du rejser til Nagoya med Shinkansen, hvorfra du skifter tog, før du ankommer til Kiso-dalen hvor den berømte Nakasendo-sti ligger. Nakasendo-stien var tidligere en handelsrute mellem Tokyo og Kyoto, og kan dateres helt tilbage til Edo-perioden (fra 1600 til 1868).

Udforsk Tsumago, der tidligere fungerede som postby på Nakasendo-ruten, og som er en af de bedst bevarede postbyer i Japan. Byens atmosfære fremhæves omkring kl. 17.00, når solen går på hæld, og traditionelle papirlanterner lyser gaderne op.

Brug dagen på at opleve Nakasendo-ruten, og gå ikke glip af oplevelsen, af at vandre den syv kilometer lange strækning, som ligger mellem byerne Tsumago og Magome.

Stien fører gennem skov og bjerglandskab, og under rejsen vil du opdage de historiske rester, af områdets tidligere postskilte og posthuse. Når du ankommer til Magome, så sørg for at afsætte tid, til at gå på opdagelse  i den hyggelige by. Hvis du har mere tid i overskud, så kan du også vælge at tage med eksprestoget til en af de andre historiske landsbyer i Kiso-dalen, som f.eks. Kiso-Fukushima eller Narai.

I dag går rejsen videre, til et af de mest betydningsfulde steder i samuraiernes historie - slagmarken ved Sekigahara. I år 1600 var det her, at et afgørende sammenstød mellem rivaliserende fraktioner banede vejen, for Tokugawa Shogunatets opståen. Dette ledte til over 200 års fred, under shogunatets styre.

Tag toget til Gifu City, og fortsæt derefter til Sekigahara Memorial Museum. Her kan du udforske detaljerede udstillinger og lære mere om kampene, samt om hvordan dette afgørende øjeblik formede Japans fremtid.

Hvis du rejser i sommermånederne, kan du om aftenen tage til den nærliggende flod, for at overvære en traditionel opvisning i skarvfiskeri - en ældgammel praksis, hvor dygtige fiskere bruger trænede fugle til at fange flodfisk, under det bløde skær fra ildoplyste både.

I dag forlader du Gifu, og fortsætter din rejse med tog til Kyoto. Kyoto var Japans hovedstad fra 794 til 1868, og byen har over 1600 templer og 400 shinto-helligdomme, flere traditionelle geisha-distrikter (f.eks. Gion), fascinerende museer og historiske kvarterer.

Du må ikke gå glip af Kinkaku-ji, den smukke Guldpavillon, som du kan besøge i kombination med det nærliggende zen-tempel Ryoan-ji, og dets smukke stenhave.

Besøg derefter Nijo-jo, den gamle samurai-borg med gigantiske voldgrave, naturskønne stier og utroligt interiør. Borgen har også sin egen tyverialarm - det såkaldte nattergalegulv af træ, som "kvidrer", uanset hvor stille man bevæger sig frem.

Dag 12

Begynd din anden hele dag i Kyoto, med at besøge Ginkaku-ji (Sølvpavillonen), som er hjemsted for en af Japans mest fascinerende landskabshaver. Templet er også udgangspunktet for Filosofstien, en sti som følger et lille vandløb, der leder til Nanzen-ji templet. På denne sti vil du opleve essensen af Kyoto - byens skønhed, historie, kultur og traditioner, samt nabolagets idylliske atmosfære.
 
Fortsætter du længere mod syd, ankommer du til Kiyomizu-dera. Dette unikke tempel er bygget op ad en bjergskråning, på et delvist fundament af træpæle. De bakkede gader, der fører op til templet - Ninenzaka og Sannenzaka - er fydt med butikker, der byder på et væld af snacks, souvenirs og gaver. Når du når frem til templet, vil du blive mødt af en betagende panoramaudsigt over Kyoto.
 
Endnu længere sydpå, finder du Fushimi-Inari-helligdommen. Du vil genkende den med det samme, grundet sine utallige røde torii-porte, der alle er stillet op én efter én, for at skabe uendelige lange røde tunneler. Hvis tiden tillader det, anbefaler vi også en at overvære en session af traditionel sværdfremstilling, hvor du sammen med en sværdsmed, smeder din egen klinge.

Berig turen med en af disse tillægpakker:

På denne sidste hele dag i Kyoto kan I dykke dybt ned i Japans historie og tage et lokaltog til byen Nara, som ligger kun 45 minutters kørsel væk. Nara var Japans oprindelige hovedstad (før Kyoto) og byder på mange imponerende historiske seværdigheder, som alle nemt kan udforskes til fods. 

Blandt højdepunkterne er Kasuga Taisha, en fantastisk helligdom, der ligger i skoven og er berømt for sine utallige lanterner samt det UNESCO-beskyttede storslåede Todai-ji tempel. Gå en tur gennem den store og kuperede Nara Park, hvor I kan fodre de tamme og hellige hjorte.

Berig turen med en af disse tillægpakker:

I dag forlader vi Kyoto, og kører mod sydvest med lyntoget til Himeji - byen som er hjemsted til en af Japans mest berømte, feudale borge. Himeji-borgen, som har en velfortjent plads på UNESCO's verdensarvsliste, er kendt for sit elegante hvide ydre, og sin bemærkelsesværdigt velbevarede forsvarsarkitektur. Den bliver af mange eksperter betragtet, som det fineste overlevende eksempel på et japansk borg.

Efter at have udforsket borgområdet, fortsætter du din rejse til Bizen - en region med dybe rødder i samurai-traditionen. Her kan du besøge Bizen Sværdmuseum, som fremviser håndværket og kunsten bag en af Japans ældste traditioner, nemlig sværdfremstilling.

Tæt derpå giver keramikdistriktet Bizen mulighed, for at overvære endnu et traditionelt håndværk, der stadig praktiseres i dag. Overnat i Bizen- eller Okayama-området, for at nyde den idylliske side af Japan, formet af kunst, håndværk og krigerkultur.

Berig turen med en af disse tillægpakker:

Vend tilbage til Osaka, til det sidste stop på din rejse. Tag dig tid til at besøge Osaka-borgen, et af Japans mest ikoniske vartegn, der ligger i en rummelig park med stenmure, voldgrave og naturlige områder, der skifter farve med sæsonen. Det er en passende afslutning på din rejse, og din udforskning af Japans rige samurai-arv.

Tilbring din sidste aften i byen, i dit eget tempo - hvad end du ønsker at opleve de lokale kvarterer, eller blot at nyde en afslappet middag, inden rejsen atter bringer dig hjem.

Eventyret er slut - I bliver kørt til Osaka Kansai Lufthavn hvorfra I flyver hjem. Vi håber, at denne opdagelsesrejse gennem Japan har været inspirerende, og en I vil tænke tilbage på  i lang tid fremover.

Indkvartering

Anbefalede overnatningsmuligheder til denne tur er

Japan har et stort udvalg af forskellige overnatningsmuligheder, lige fra vestlige hoteller til traditionelle japanske ryokaner.

Vi er stolte af at tilbyde skræddersyede ture til vores kunder, så vi kan arrangere den ønskede overnatning for at imødekomme dine personlige ønsker og sikre dig en uforglemmelig oplevelse i Japan.

Ryokan + 5 Fotos
Ryokan

En ryokan er en traditionel japansk gæstgiveri, der tilbyder en unik kulturel oplevelse. Gæsterne sover på tatami-måtter, nyder traditionelle måltider og kan have hot springs & haver.

Minshuku + 2 Fotos
Minshuku

Minshukus er traditionelle japanske gæstehuse, hvor gæsterne kan opleve et homestay, nyde hjemmelavet mad og dykke ned i den japanske kultur.

Hoteller i vestlig stil + 5 Fotos
Hoteller i vestlig stil

De fleste hoteller i Japan er vestlige i stilen og tilbyder komfort og bekvemmelighed med faciliteter som roomservice og fitnesscentre. Mange ligger i større byer og i nærheden af populære destinationer.

Vigtig information

Vigtig information

  • Rejseforsikring kan tilkøbes. Tag kontakt, hvis du ønsker at tilføje en forsikring til din rejse.
  • Den viste rejseplan, er blot et eksempel. Vi skræddersyr din rejse, så den passer præcist til dine ønsker og interesser.
  • Efter du har taget kontakt til os, tilpasser vi detaljerne sammen, for at garantere at rejsen passer perfekt til dig.

Hvad er inkluderet

  • Internationale flybilletter tur/retur
  • Indchecket bagage
  • Lufthavnstransfers
  • 9 nætter på hotel
  • 3 nætter på ryokan med onsen
  • 2 nætter på minshuku
  • Morgenmad og middag (udvalgte steder)
  • Transportbilletter mellem destinationerne

Hvad er ikke inkluderet

  • Lokal transport (busser, metro, taxaer)
  • Lokal byskat, som skal betales på stedet
  • Valgfrie udflugter og sightseeing-ture
  • Rejseforsikring

Bemærk venligst, dette er kun et eksempel på en skræddersyet tur. De tjenester, der beskrives som inkluderet og ikke inkluderet, vil variere afhængigt af dine krav. Hos Japanspecialist er vi glade for at imødekomme alle dine ønsker, når vi skaber din personlige rejse.

 

Aftal din konsultation med en ekspert

Vores erfarne rejsekonsulenter er klar til at skræddersy denne rejseplan og arrangere din drømmeferie i dag. Du kan enten aftale et online-møde med en af vores konsulenter eller udfylde en forespørgselsformular, så vender vi tilbage til dig med et personligt skræddersyet tilbud.

Skæddersy din rejse i 4 simple trin

1
 
Bestil din online rejserådgivning
2
 
Fortæl om dine krav og præferencer
3
 
Modtag din skræddersyede rejseplan og tilbud
4
 
Afslut din reservation og nyd din rejse

Oplev Japan på din måde med vores eksperter

Japanspecialist – et team af rejsekonsulenter med speciale i Japan

Vi er en del af Japans største rejseselskab, JTB, der blev grundlagt i 1912 og i dag er et af verdens største. Vi er passionerede omkring Japan og har årtiers erfaringer med at skabe rejseoplevelser for vores kunder til dette fantastiske land.

Du er måske også interessert i...

Itsukushima helligdommen, Miyajima
Shibuya Crossing, Tokyo
Kejserpaladset, Tokyo
Ometosando gaden, Tokyo
Toshogu helligdommen, Nikko
Ashi-søen og Mt. Fuji, Hakone Nationalpark
Morgenmad på en ryokan, Hakone Nationalpark
Himeji-borgen, Himeji
Atomic Bomb Dome, Hiroshima
Arashiyama bambusskoven, Kyoto
Itsukushima helligdommen, Miyajima
Sanjusangendo buddhisttemplet, Kyoto
Te-ceremoni, Kyoto
Itsukushima helligdommen, Miyajima
Shibuya Crossing, Tokyo
Kejserpaladset, Tokyo
Ometosando gaden, Tokyo
Toshogu helligdommen, Nikko
Ashi-søen og Mt. Fuji, Hakone Nationalpark
Morgenmad på en ryokan, Hakone Nationalpark
Himeji-borgen, Himeji
Atomic Bomb Dome, Hiroshima
Arashiyama bambusskoven, Kyoto
Itsukushima helligdommen, Miyajima
Sanjusangendo buddhisttemplet, Kyoto
Te-ceremoni, Kyoto
Ledige pladser
13 dage | Afgang når som helst
Tokyo, Miyajima, Himeji, Mt. Fuji, Hiroshima, Kyoto, Hakone + 4

Oplev alle Japans facetter - fra neonlysene i Tokyo, til havudsigten fra Miyajima. Med ryokan-ophold og kultur i Kyoto, er du garanteret uforglemmelige minder.

Individuel rejse
Personligt rejseprogram Maksimal fleksibilitet Kan tilpasses fuldt ud Personlig konsulent
fra
27.565 kr.  pr. pers. pr. person
Okinawa
Japan om efteråret
Asakusa Senso-ji templet, Tokyo
Tsukiji fiskemarkedet, Tokyo
Mt. Fuji og Kawaguchi søen
Skyskraberne i Shinjuku, Tokyo
Okinawa-øerne
Snorkling i Okinawa
Gaderne i Naha
Sashimi i Okinawa
Tokyo og Okinawa om efteråret
Okinawa
Japan om efteråret
Asakusa Senso-ji templet, Tokyo
Tsukiji fiskemarkedet, Tokyo
Mt. Fuji og Kawaguchi søen
Skyskraberne i Shinjuku, Tokyo
Okinawa-øerne
Snorkling i Okinawa
Gaderne i Naha
Sashimi i Okinawa
Tokyo og Okinawa om efteråret
Ledige pladser
10 dage | Afgang september - december
Tokyo, Mt. Fuji, Okinawa øerne, Hovedøen Okinawa, Naha, Hakone

Tre alsidige destinationer, kombineret i én rejse. Fra det futuristiske metropol Tokyo og de vulkanske vidundere på Mt. Fuji, til de smukke og afslappende øer i Okinawa.

Individuel rejse
Personligt rejseprogram Maksimal fleksibilitet Kan tilpasses fuldt ud Personlig konsulent
fra
26.790 kr.  pr. pers. pr. person
Udsigt over Singapore
Solnedgang over Tokyo
Gardens by the bay, Singapore
Kvinde i kimono i Arashiyama
Rain vortex, Changi Airport
Osaka-borgen
Singapore Skyline i aftentimerne
Tokyo Skyline i aftentimerne
Oplyste supertrees, Singapore
Okinawa set ovenfra
Sentosa Island, Singapore
Senso-ji templet
Naminoue-helligdommen i aftentimerne
Udsigt over Singapore
Solnedgang over Tokyo
Gardens by the bay, Singapore
Kvinde i kimono i Arashiyama
Rain vortex, Changi Airport
Osaka-borgen
Singapore Skyline i aftentimerne
Tokyo Skyline i aftentimerne
Oplyste supertrees, Singapore
Okinawa set ovenfra
Sentosa Island, Singapore
Senso-ji templet
Naminoue-helligdommen i aftentimerne
Ledige pladser
15 dage | Afgang når som helst
Singapore, Tokyo, Kyoto, Osaka, Hovedøen Okinawa

Rejs med på et eksklusivt stopover-ophold til Singapore og Japan, og tilføj endnu et eventyr på din drømmerejse til Japan.

Individuel rejse
Personligt rejseprogram Maksimal fleksibilitet Kan tilpasses fuldt ud Personlig konsulent
fra
29.500 kr.  pr. pers. pr. person