Sakura: Det eventyrlige Japan - Grupperejse i Japan - Japanspecialist

Sakura: Det eventyrlige Japan

Tokyo, Tottori, Hiroshima, Kyoto, Izu-Kogen, Arashiyama, Nara, Matsue, Miyajima
37.990 kr.
per person baseret på dobbeltværelse

Udsolgt 16 dage (14 nætter) 13 mar. - 28 mar. 2025

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
Tilmeld dig for at få en e-mail, når denne rejse bliver tilgængelig.
  • Japansk mad
  • Kultur
  • Historie
  • Natur
Udskriv denne rejseplan

Oversigt

Oplev det autentiske Japan på dette eventyr, under sakuraens smukke og magiske blomstringsperiode

Denne rejse er en unik fusion, af Japans store og velkendte byer og vartegn, samt unikke og lokale destinationer, som endnu har bevaret sin autentiske mystik. I stedet for at tage den traditionelle rute, under vores udforskning af Japan, skaber vi vores egen vej igennem landet.

I Tokyo vil vi derfor opleve alle de største og mest berømte monumenter, som eksempelvis: Tokyo Skytree, Senso-ji templet, de ekstraordinært smukke og blomstrende parker, samt mange andre af metropolets unikke seværdigheder og nabolag.

I Kyoto vil vi blandt andet opleve Guldpavillionen og deres verdenskendte zen-haver, samt tage på eventyr i vores egen private bus, som vil bringe os på en unik rejse, langs den betagende Shimane-kyststrækning. På vores rejse besøger vi nogle af de mest betydningsfulde templer og museer i Japan, samt observerer området fra et nyt perspektiv, under en idyllisk sejltur ud for Tottoris kyst. På vores færd igennem Japan, vil vi også bevidne et traditionelt taiko-trommeshow, Fredsmuseet i Hiroshima og mange andre autentiske japanske skikke og traditioner.

Denne rejse er ideel til førstegangsrejsende, for at få et dybt indblik i alle de aspekter, som gør Japan til en unik rejsedestination. Den er også perfekt for dem, som allerede har besøgt Japans store turistattraktioner, og ønsker at få et mere dybdegående kendskab til kulturen.

Og naturligvis også for alle, som ønsker at møde nye mennesker, danne nye relationer, og skabe nye bånd, ved at dele disse helt specielle oplevelser og øjeblikke.

I selskab med vores kyndige rejseleder Ethan Weisgard, vil I opleve det bedste Japan har at byde på, samt have tid afsat til at udforske på egen hånd. Rejsen er designet til at give et autentisk indblik i, og forståelse for landets unikke skikke, traditioner og kultur.

Japanspecialist har haft et fantastisk samarbejde med Ethan igennem mange år, og vi kan derfor garantere når vi siger, at du er i gode hænder. Han er en sand ekspert, med en ægte passion for Japan, taler flydende japansk og har en livstid af erfaringer med landet. Han er derfor også den helt rette, til at tage dig med på en uforglemmelig grupperejse, med minder du vil værdsætte for evigt.

Program

Udvid alle
Vi mødes i Københavns Lufthavn om formiddagen, hvorfra vi flyver direkte til Haneda Lufthavn, Tokyo. Læn dig godt tilbage i dit sæde, nyd forplejningen ombord og forsøg om du kan sove for spændingen, på den lange flyvetur. På den måde lander vi friske og veludhvilede, i vores nye tidszone.  
Dag 2

Velkommen til Japan! Vi ankommer tidligt til Haneda Lufthavn i Tokyo, og efter at have gennemgået lufthavnens sikkerhedsprocedurer, samles vi endnu engang.

Herfra starter vores eventyr med det samme, når vi med vores private bus, tager direkte til det 634 m. høje Tokyo Skytree. Vi tager elevatoren hele vejen op, hvor vi vil blive mødt af den spektakulære udsigt, over verdens største metropol. Det er et imponerende syn og den perfekte start, på den rejse som venter forude.

Derefter tager vi videre til Asakusa bydelen, hvor vi ankommer til vores skønne hotel. Vi stiller vores bagage i receptionen, og sætter straks kursen mod det smukke og verdensberømte Senso-ji tempel. Templet er det ældste i Tokyo, og blev opført som en hyldest, til bamhjertighedens gudinde Kannon.

I indgangen til templet findes Nakamise-gaden, et hyggeligt og traditionelt område, med mange små, autentiske butikker. Her kan man kan købe raffinerede silke kimonoer, grøn te af højeste kvalitet, og mange andre traditionelle varer. Ønsker du at købe gaver med hjem, eller minder for livet til egen fornøjelse, så er dette det helt rigtige sted at finde dem.

Vi vil herefter nyde en delikat japansk frokost, inden vi bevæger os tilbage mod hotellet og checker ind. Der vil være afsat lidt tid, til at pleje sig selv om eftermiddagen. Her kan man eventuelt hvile sig efter rejsen, eller udforske området i nærheden af hotellet, før vi igen mødes og sammen går ud, for at spise en hyggelig velkomstmiddag.

Her vil vi lære hinanden bedre at kende, og gå mere i dybden med rejsen og dagens oplevelser, samt de mange eventyr som venter os på vores rejse.

Dag 3

Vi starter vores dag, med at benytte Tokyos anerkendte transportsystem, og tager metroen til Harajuku distriktet. Her vil vi først opleve vi den ekstraordinært smukke Meiji Jingu helligdom, placeret i Yoyogi Park, som begge er synonyme med at rejse i Japan.

I denne idylliske oase, midt i storbyens hjerte, vil vi tage tid til at nyde den smukke sakura, som blomstrer overalt omkring os. Kirsebærtræernes blomst er i sandhed et storslået syn at se, og en oplevelse som alle bør gøre sig, mindst én gang i livet.

Efter vi har taget denne smukke oplevelse ind, fortsætter vi til den berømte Takeshita-gade. Denne gade finder ikke sin lige, i nogen af de andre 3 verdenshjørner. Denne shoppinggade i Harajuku er et unikum, dedikeret til excentrisk gademode. Området er fyldt med strålende farver, unikke designs og en helt særlig, gribende stemning og energi.

Her findes uendelige shoppingmuligheder, for alle som ønsker at udtrykke sig gennem mode, og med en stil som skiller sig ud fra mængden. Foretrækker du et mere klassisk look, så finder du på vores næste stop – Omotesando-shoppinggaden, en bred variation af alle verdens største modehuse og designerbrands.

Dernæst tager vi videre, til endnu et af de mest famøse distrikter i Tokyo, Shibuya. Her nyder vi sammen endnu en smagfuld frokost, som appellerer til alle vores sanser. Vi tager så forbi verdens største fodgængerfelt, også kendt som “Shibuya-krydset”, hvor vi vil finde os selv i et virvar af mennesker, lys, lyde og farvestrålende reklamer. Det er en unik oplevelse, som vil få dig til at føle at du er ét, med Tokyos pulserende og medrivende energi.

Bagefter tager vi forbi statuen af hunden “Hachiko”, som stadig venter troligt på sin ejer. I vil lære mere om den rørende historie bag, og hvilken betydning den har haft for det japanske folk.

Resten er eftermiddagen er din, til selv at vælge hvilke eventyr som venter. Dagen slutter i et fantastisk spændende område, som det er oplagt at tage på opdagelse i. Ligeledes er der naturligvis også mulighed, for at følges med rejselederen tilbage til hotellet, og fortsætte derfra.

Dag 4

Denne morgen sender vi vores store bagage videre, med kurér til Kyoto. Pak derfor blot fornødenheder til de næste 24 timer, som nemt kan medbringes i toget til Kyoto.

Vi starter derefter dagen, med et besøg ved Tokyos berømte fiskemarked, Tsukíji. Her kan du overvære fiskerne komme ind med dagens fangst, samt smage sushi og sashimi så frisk, at den får englene til at synge! Her vil du også finde de velrenommerede japanske kokkeknive, samt inspiration, til dine egne kulinariske udfoldelser, når du er hjemme i Danmark igen.

Næste stop på dagens rejse er det kejserlige palads, som er residensen til den royale japanske kongefamilie. Dette ligger i centrum af metropolets hjerte, omkranset af store mure og voldgrave, præcist som i en film. Her vil vi krydse de to smukke broer, Seimon og Nijubashi, som fører os over voldgraven og ind i paladsets haver. Dette er den oplagte destination, til at tage smukke feriebilleder, som indkapsler essensen af Japan. Paladset selv, er dog ikke tilgængeligt for offentligheden, med kongefamiliens sikkerhed i mente.

Vi kommer også forbi ét af de 3 vagttårne, som står til beskyttelse af paladset. Ønsker man på egen hånd at besøge de østlige haver, vil der være mulighed for at gøre dette. Vi drager så videre til Tokyo station, og tager toget til bydelen Ueno. Her besøger vi nationalmuseet, hvor vi vil lære mere om Tokyos historie. I Ueno parken findes der også flere andre interessante museer, som man selv kan vælge at besøge. Ellers kan man også vælge at tage med rejselederen tilbage til Asakusa, og til vores hotel.

Resten af dagen giver dig friheden, til selv at vælge hvilke unikke oplevelser du ønsker at få med, på vores sidste fulde dag i Tokyo.

Efter nogle begivenhedsrige dage i hovedstaden, er det nu blevet tid, til at vi drager videre på vores rundrejse. I dag skal vi med det legendariske højhastighedstog Shinkansen, til landets kulturelle hovedsæde - Kyoto. Togene kører med minutiøs præcision, og med en fart på 270 km/t kommer vi hurtigt igennem landet, og det spektakulære landskab som vi kan beundre undervejs. På en klar dag, kan vi endda være heldige at se Mount Fuji, fra vores udsigt fra Shinkansen.

Efter vores togrejse, ankommer vi til Kyoto. Byen var Japans hovedstad fra 794 til 1868, og er landets spirituelle hjerte, fyldt med traditioner og arkitektur fra fordums tid. Kyoto har hele 17 UNESCO-fredede seværdigheder, og vi skal naturligvis, opleve nogle af de mest beundringsværdige attraktioner.

Vi tager videre med privat bus, for at overvære den måske mest berømte seværdighed i Japan – Kinkaku-ji, også kendt som Guldpavillionen. Det er en mindeværdig oplevelse, at betragte den historiske arkitektur, omgivet af den idylliske sø, som spejler og reflekterer templets skønhed. Omkring det findes bonsai træer i alle størrelser, nogle endda placeret som små øer på søen.

Ovenpå rejsen og denne store, autentiske oplevelse, vil vi sammen nyde en udsøgt og æstetisk frokost, på en restaurant i dette naturskønne område.

Vi bevæger os dernæst videre mod Ginkaku-ji, eller Sølvpavillionen, som er modstykket til dagens tidligere besøgte monument. Denne er mere traditionelt og minimalistisk bygget, omkranset af en smuk japansk have. Haven indeholder blandt andet små søer, kilder som løber igennem skovbunden, og sirlige mønstre som præger sandet omkring templet. Det er en skøn og naturlig oase, som ærer den japanske kultur og natur.

Vi checker ind på vores hotel sent på eftermiddagen, hvor vi vil blive genforenet med vores store bagage.

Om aftenen vil vores rejseleder Ethan vise os rundt, i den centrale del af Kyoto. Hvis man leder efter inspiration til steder at udforske på egen hånd, så er Nishiki-markedet yderst anbefalelsesværdigt, hvis man søger efter ægte japansk håndværk. Dette kunne eksempelvis være: lokalt malet porcelæn, spisepinde eller andre genstande, som for evigt vil minde dig om din spektakulære rejse til Japan.

Her findes også et stort udvalg af restauranter, hvor du vil finde lokale specialiteter, som eksempelvis Kobekød og soba nudler. Der er kun fantasien og appetitten som sætter grænser, og du er fri til selv at vælge, imellem alle de fantastsike oplevelser Kyoto har at byde på.

Dag 6

I dag vil den første destination på vores rejse, være den berømte og berygtede samurai-borg, Nijo. Den blev opført i 1603, og var hjem til Japans første Shogun - Tokugawa Ieyasu.

Her vil vi tage på en historisk rejse ind bag de høje mure, igennem de gamle gemakker og blive grebet af stemningen og de smukke udsmykninger, som indhylder borgen i mystik. Vi vil opleve rum af alle størrelser, med gulve dækket af tatami-måtter, opdelt af dekorerede skydedøre. Dette giver os et sandt indblik i, hvordan den berømte Shogun levede sit liv i denne tidsperiode, indenfor borgens historiefyldte mure.

Herefter tager vi videre med det lokale tog, til det maleriske Arashiyama. Stedet er berømt for sin tætte bambusskov, og den pittoreske flod som løber igennem området, og giver en fredfyldt og idyllisk atmosfære. Her vil vi sammen følges, på en tur igennem den lokale natur, før man får tid til selv at udforske på egen hånd.

Man kan eksempelvis vælge at tage på en naturskøn sejltur langs floden, eller at besøge Saga Torokko station, hvorfra man kan tage en specielt lille tog til nabodalen, forbi floden og igennem bjergene. Rejselederen står altid ved din side, til at dele ud af sine erfaringer og give inspiration. Dette gør sig også gældende, hvis du ønsker at tage videre ud i Kyoto, for at udforske byen på egen hånd.

Om eftermiddagen, efter at vi har oplevet nogle af områdets storslåede og autentiske seværdigheder, kan man tage med rejselederen tilbage til hotellet og centrum af byen, og derfra beslutte, hvilke andre oplevelser som aftenen byder på.

Nara var Japans først kendte hovedstad, fra år 710 til 794. Det er en utroligt hyggelig by, som har meget at byde på med historie, kultur og natur. Vi tager med det lokale tog til byen, hvor vi vil besøge det imponerende Todai-ji tempel. Dette kæmpe træ-tempel er bygget efter inspiration, fra kinesiske templer som blev opført i samme tidsperiode. Templet huser i dag verdens største bronze buddha, og flere andre enorme træmonumenter.

En helt speciel tradition for stedet, er en træstolpe som findes inde i templet, med et hul i midten. Det siges, at de som kravler igennem hullet får held, lykke og godt helbred.

Vi går herefter igennem Nara park, som er verdensberømt sin store bestand af henrivende sikahjorte, der frit går rundt i byen. De lokale mener, at hjortene er budbringere for deres forfædre, og de betragtes derfor som hellige. De er vant til mennesker, og det er muligt at købe helt specielle ‘hjorte-kiks’, og fodre dem i hånden. Man bør dog tage højde for, at de - til trods for at være menneskevante, stadig er vilde dyr.

Vi vil nu have frit valg, til selv at finde de restauranter, med de allermest appellerende menuer og specialiteter.

Vores næste stop er Kasuga Taisha-helligdommen, som er en af de vigtigste shinto-helligdomme i Japan. For at nå frem til helligdommen følger vi en sti igennem skoven, som på begge sider er markeret af flere hundreder af stenlanterner, som oplyser vejen til dette åndelige sted. Kasuga Taisha er ligeledes kendt for sine mange bronze lanterner, som dekorerer og forskønner indersiden af helligdommen.

Herfra går vi ned igennem skoven, til Kofuku-ji templet. Her vil vi besøge det lille museum, der huser de fineste af kulturarvens skatte.

Bemærk pagoden i templet er under langvarig renovation, og derfor tildækket for beskyttelse.

Om eftermiddagen tager vi toget tilbage til Kyoto, hvor aftenen kan nydes på egen hånd.

Dag 8

Denne dag er dedikeret, til selv at udforske Kyoto på egen hånd. Med mere end 1.600 templer og 400 shinto-helligdomme, så der er rig mulighed, for at få unikke oplevelser og komme bagom byens facade. Her finder du den sande kulturelle autenticitet, og det sande Japan i sin mest ægte form.

Besøg eksempelvis Fushimi Inari-helligdommen lidt syd for Kyoto, som er verdenskendt for sine mange orange-røde torii porte, eller det smukke UNESCO verdensarvssted, Kiyomizu-dera templet. Også Gion-kvarteret er en helt speciel oplevelse, hvor du vil møde geishaer og maikoer i deres naturlige omgivelser, og tage et skridt ind i historien, til den japanske Edo-periode. Her findes talrige muligheder, for at opleve den japanske kultur på helt tæt hold, og har du brug for inspiration og vejledning, så kan du altid konsultere med rejselederen på forhånd.

På denne dag er det også en mulighed, at tilkøbe en cykeltur med en engelsktalende guide. Jeres lokale guide kender området ud og ind, og er derfor i stand til at tage jer med på et sandt eventyr, i Japans kulturelle hjerte. Dette inkluderer alt fra små sidegader og stræder, til en tur langs den den idylliske Kamo-flod, som flyder stille igennem byen. Turen varer ca. 3 timer og anbefales på det varmeste, til alle som er vant til at cykle, og nyder at opleve verden på en naturlig og original facon.

Berig din rejse men denne tillægspakke, og oplev Kyoto igennem de lokales øjne.

Berig turen med en af disse tillægpakker:
Vi tager i dag afsked med Kyoto og drager videre på vores rundrejse, i vores private bus. Over de næste par dage, vil vi besøge flere områder og destinationer, som går dybere under overfladen, end blot den typiske turistoplevelse.

Vi starter ved den velkendte Himeji-borg, hvis berømmelse kun er steget, efter at have været en del af scenariet, til den famøse tv-serie – Shogun. Den ikoniske hvide borg har altid skilt sig ud, fra andre borge omkring i landet, som traditionelt set er blevet bygget i mørkere farver, igennem Japans forskellige tidsperioder. Borgen er endnu et stop på UNESCO’s verdensarvsliste, og er et betagende syn, som vil få enhver til at give sig hen til historien.

Herefter tager vi på en fredelig og idyllisk tur, igennem den nærliggende Koko-en have. Dette er en af Japans fineste haver, som byder på en stor variation af unikt formede bonsai-træer og sin ekstraordinære sø, fyldt med smukke og skinnende koi-karper. Disse vil ses boltre sig i vandet, og tilføjer blot endnu et element, af Japans naturlige skønhed, i sin sandeste form. Der er endda placeret sten som vil føre dig over søen, og tillade dig at opleve magien, ved at leve dig fuldt ind i oplevelsen.

Vi vil derefter nyde en lækker frokost i området, før vi endnu engang stiger ind i vores private bus, og sætter kursen mod Tottori. Ved ankomsten til byen kører vi direkte til vores hotel, hvor vi sammen checker ind.

Vi vil nu have resten af aftenen fri, til selv at udforske denne lille, lokale by. Vores rejseleder vil som altid være behjælpelig med tips omkring området, såvel som om de skønne, autentiske restauranter som findes her.

Tottori er bedst kendt for sine sandklitter, som er de største i hele Japan. Vi starter derfor dagen med at besøge disse, før vi - hvis vejret tillader det, tager på en sejltur langs Uradome kystens fantastiske lanskaber. Vi sejler langs de smukke bugtes krystalklare vande, forbi små sandstrande, klippeøer og grotter skabt af havets bølger, som igennem århundreder har formet området.

Klitterne er også blevet skabt af naturens kræfter, som igennem mange år har bragt sand fra den nærliggende flod til havet, hvor tidevandet og kystvindende mødes, og har skabt dette smukke naturfænomen. Vi tager her en stille vandretur, i sandklitternes evigt skiftende landskab, hvor vi kort vil nyde naturens bakkede terræn. Herefter vil vi sammen dele en skøn frokost, i vores smukke omgivelser.

Dernæst tager vi videre, i retning af byen Matsue. Læn jer derfor tilbage i sæderne, og nyd det smukke landskab og gode selskab, under vores rejse til byen. Her begynder vi med at besøge det eksentriske Shoji Ueda Museum of Photography, der er blevet opført som en hyldest til den japanske fotograf, Shoji Ueda. Her vil vi opleve en udstilling af hans unikke fotokunst, og hvordan han ofte iscenesatte sine motiver.

Ved ankomsten til byen checker vi ind på vores hotel, hvor rejselederen vil fortælle mere om de mulige oplevelser, før vi drager ud på aftenens individuelle eventyr.

Dag 11

Vi starter dagen med at besøge det unikke Adachi Museum of Art, som har en fantastisk samling af malerier, skabt af Yokoyama Taikan. Han er en af de vigtigste kunstnere i Japans historie, og blev berømt for sine mange malerier, med motivet af det ikoniske Mt. Fuji-bjerg. 

Museet er også kendt for sin smukke japanske have, som er sirligt anlagt i det omkringliggende terræn, med en overflod af kugleformede buske, bonsai træer, sand og sten, sammensat på smukkeste vis.

Dernæst går turen til Matsue-borgen, som oprindeligt blev opført i 1611. Denne står i skarp kontrast til den store og prangende Himeji-borg, som vi tidligere besøgte, med sit mørke træværk og autentiske udseende.

Efter vi afslutter vores fælles program på denne destination, kan man eksempelvis benytte muligheden, til at tage en sejltur i borgens flotte voldgrav, og nyde områdets skønhed.

Vi bevæger os så over til det gamle samurai-kvarter, hvor vi vil opleve en af de gamle samuraiboliger, samt forfatteren Lafcadio Hearns hjem. Dette giver et helt unikt indblik, ind i den traditionelle samurais liv og hverdag. Lafcadio Hearn var den første vesterlænding, til at udgive en bog omkring Japan. Med bogen “Glimpses of Unfamiliar Japan” introducerede han Vesten, for det mindre kendte, omend mytiske land.   

Resten af dagen giver frihed til selv at vælge, hvordan man ønsker opleve lokalhistorien og området. Man kan eksempelvis vælge at besøge museet tæt ved borgen, leje en båd til opdagelse, eller at følges med rejselederen tilbage til midtbyen.

Dagen i dag, starter ved helligdommen Izumo-Taisha, som er en af Japans mest elskede og betydningsfulde shinto-helligdomme. Der findes ingen eksakte optegnelser på dennes opførelse, men gamle dokumenter skønner, at den skulle være grundlagt i starten af det 7. århundrede. Det siges at være her Okuninushi no Okami, den første hersker af Japan, lagde fundamentet for det land vi kender i dag, og for den japanske mytologi.

Rejselederen vil undervejs forklare om den japanske tro og opvækst, som begge er tæt forbundet. Vi vil her se den store og grandiøse torii-port, som leder imod helligdommen selv, og hvorfra tre stier udløber. Den midterste sti er forbeholdt de guddommelige, så besøgende viser deres respekt for guderne, ved at tage de to omkringliggende stier. Det er et smukt møde med den japanske kulturs ophav, og giver en dybere forståelse for Japan og landets folk som helhed.

Vi fortsætter herfra til Kawamoto området, som er lokaliseret langt ude på landet, og som meget få turister vil opleve. Men det vil vi – for her skal vi nemlig opleve et lokalt Taiko-trommeshow, med masser af rytme, tradition og en helt speciel energi. Inden koncerten vil vi nyde en simpel, men delikat “bento box” til frokost, Japans ekstravagante svar på den danske madpakke. “Bento boxes” må ganske simpelt prøves under et besøg til Japan, da de er et lille lækkert indslag, som indgår i mange japaneres dagligdag.

Efter koncerten vil der være mulighed, for selv at prøve sine talenter af og lære mere om trommerne, som i sin tid kom til Japan, fra Kina og Korea. De blev blandt andet benyttet til at kommunikere under krig, i teaterforestillinger og i religiøse ceremonier, og har derfor på mange måder “spillet en stor rolle” i Japans historie.  

Hen på eftermiddagen tager vi afsked, med vores imødekommende, lokale trommegruppe, og kører videre mod Hiroshima. Her ankommer vi sent på eftermiddagen, og om aftenen vil vi gå ud på egen hånd, for at udforske den historiske by. Hertil ligger der også flere restauranter tæt ved hotellet, så man finder man nemt et stort udvalg af spisesteder, som tilbyder alt hvad hjertet kan begære.

Bemærk, at vi denne morgen igen sender vores store bagage, med kurér videre til Tokyo. Det anbefales derfor at forberede lidt tøj og andre små fornødenheder, til de kommende to dages rejse.

Vi starter dagen med at besøge Fredsmuseet i byen, som er verdenskendt for atombombningen d. 6. august 1945. Det er en bevægende og rørende oplevelse, at bevæge sig rundt på Fredsmuseet, som blandt andet udstiller fotos og illustationer af bombningen af byen, og ikke mindst tilstanden derefter.

Vi går herefter en tur igennem Fredsparken, og ser ruinen af Atomic Bomb Dome, der stadig står tilbage, som den eneste bygning fra sin tid. Den er efterfølgende blevet et symbol på fred, såvel som en hyldest til de ofre, hvis skæbne blev beseglet på denne skæbnesvangre dag, der ændrede verdenshistorien for evigt.

Når vi føler os klar til at begive os videre, er vores næste stop, øen Miyajima. Øen blev i gammel tid betragtet som hellig, og måtte derfor ikke betrædes. Her findes den smukke Itsukushima-helligdom, som af samme årsag er bygget på stolper i vandet – samt den store ikoniske torii port, som rejser sig majestætisk fra havet foran helligdommen. Dette er også en helt speciel oplevelse, da denne port er blevet et af de største vartegn for Japan, og et must-see for alle, som besøger det smukke ø-rige.

Her vil vi spise en skøn frokost sammen, og afprøve de lokale retter og specialiteter. Derefter vil der være tid til fri udforskning, hvor man eventuelt kan gå en tur i lokalområdet, eller se nærmere på øens små butikker.

Om eftermiddagen tager vi tilbage til Hiroshima, hvor der vil være frihed til selv at vælge, hvilke oplevelser som venter denne aften.

Denne morgen tager vi tidligt afsted, fra det smukke og historiske Hiroshima. Inden vi stiger ombord på hurtigtoget Shinkansen, har man mulighed for selv at forsyne sig med en af de lækre, og nu velkendte, “bento boxes”. Disse kommer i alskens variationer og kan nydes i toget, henover vores rejse imod halvøen Izu-Kogen. I toget kan der ligeledes købes snacks og drikkevarer af stewardessen ombord, som er en skøn service, der stadig vedligeholdes i Japan.

Izu-Kogen er endnu en af de destinationer, som de færreste turister vil opleve i Japan, da det ligger langt fra de mest gængse turistmål. Dette garanterer en autentisk oplevelse, hvor vi vil have ophold i en såkaldt “ryokan”, som er et traditionelt japansk gæstgiveri.

Værelserne er indrettet i traditionel japansk stil, med tatami-måtter på gulvene, og hvor man sover på bløde futon madrasser. I en ryokan er der ofte naturlige varme bade, også kaldet onsen. Vandet kommer fra underjordiske varme kilder, og er en skøn og afslappende oplevelse, som er helt uundværlig når man besøger Japan. I denne ryokan findes der hele syv forskellige bade, som man på egen hånd kan nyde under opholdet.

Vi går en kort tur langs den flotte klippekyst, ved ankomsten til byen. Her vil vi nyde udsigten og den friske luft, samt områdets naturlige skønhed, før vi checker ind på vores ryokan og nyder vores ophold til fulde.

Om aftenen spiser vi sammen en lækker fælles middag, som består af mange små og æstetiske anretninger – et sandt japansk festmåltid. Et besøg i en traditionel ryokan, er som at deltage personligt, i en del af Japans historie, og er et minde som du vil tage med dig for evigt.

Vi tager afsked med vores skønne ryokan og det søde personale, og drager nu tilbage til Tokyo, hvor vi vil få det fulde udbytte af den sidste overnatning, på vores eventyr i Japan. Vi ankommer med toget fra Izu-Kogen, hvorfra vi går til vores hotel og stiller vores håndbagage.

Herefter er der tid til, på egen hånd, at få de sidste oplevelser med. Rejselederen vil forklare om de forskellige tog og hvordan man nemmest kommer rundt, for dem der ønsker selv at tage ud i byen.

Alternativt, så kan de som ønsker det også tage med Ethan, og opleve nogle af hans egne “hemmelige favorit steder”. Disse er måske ikke store og prangende, men er nærmere områder og seværdigheder, som indeholder og repræsenterer byens ånd.

Om aftenen mødes vi på hotellet, hvorfra vi samlet går ud og spiser en dejlig afskedsmiddag. Her vil vi dele vores oplevelser, minder og de største indtryk, som vi tager med os hjem fra denne utrolige rundrejse, i dette fantastiske land.

Denne aften vil vi bruge til at nyde hinandens selskab og hvert enkelt øjeblik, som er tilbage af vores eventyr.

Denne morgen tager vi tidligt afsted mod lufthavnen, og vi vil derfor ikke have mulighed, for at spise morgenmad på hotellet. Det anbefales, at købe lidt snacks eller lette anretninger dagen før, men der serveres naturligvis også måltider under vores rejse hjem mod København.

Vi flyver direkte med SAS, og lander derfor i Københavns Lufthavn senere samme eftermiddag.

Tak fordi at du har valgt at dele din rejse med os.

Vi ser frem til at dele dit næste eventyr, mod Japans nye horisonter.

Indkvartering

Overnatning er som følger

Vi udvælger omhyggeligt hvert hotel for at sikre en balance mellem komfort, beliggenhed og lokal charme. Vi valgte netop disse hoteller til denne tur, da vi mener, at de bedst passer til rejseplanen - vi er sikre på, at du vil være tilfreds med vores valg.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Hotel Monday Asakusa, Tokyo 3 nætter Hotel i vestlig stil

Et stilet og moderne hotel, placeret centralt i Asakusa, Tokyo. Giver let adgang til seværdigheder, helligdomme og shoppingcentre, samt ligger i tæt afstand til Haneda Lufthavn.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Hotel Mystays Kyoto Shijo, Kyoto 4 nætter Hotel i vestlig stil

Et moderne hotel, lokaliseret i midten af Kyoto. Let adgang til metro, restauranter og Nishiki markedet, i et område med gode shoppingmuligheder.

Hotellet udefra + 5 Fotos
New Otani, Tottori 1 nat Hotel i vestlig stil

Et pænt hotel placeret lige i hjertet af Tottori med shopping, restauranter og meget mere lige om hjørnet. Fra toppen af hotellet er der en flot udsigt over byen.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Excel Hotel Tokyu, Matsue 2 nætter Hotel i vestlig stil

Et moderne hotel godt beliggende midt i byen, hvorfra man nemt kommer ud til seværdighederne, enten på gå ben eller med lokal bus. Der ligger flere gode restauranter i nærheden af hotellet.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Hotel MyStays Peace Park, Hiroshima 2 nætter Hotel i vestlig stil

Et godt centralt beliggende hotel. Tæt på shppinggade og restauranter samt i gåafstand til fredsparken.

Indgang til værelse + 5 Fotos
Hanafubuki, Izu-kogen 1 nat Ryokan

En vidunderlig ryokan med smagfuldt indrettede værelser med tatami måtter og dejlige futon madrasser på gulvet. Stedet har 7 private onsen bade og serverer den skønneste japanske kaiseki menu.

Hotellet udefra + 5 Fotos
Prince Hotel Shinagawa, Tokyo 1 nat Hotel i vestlig stil

Et moderne hotel, der ligger lige overfor Shinagawa station, hvorfra man nemt kommer rundt i hele byen med den effektive metro, eller ringbanen, ligeledes kommer man nemt til og fra Tokyo med Shinkansen herfra.

Vil du gerne lære mere om dine indkvarteringsmuligheder?

Vores omfattende FAQ-sektion indeholder løsninger på de mest almindelige spørgsmål, samt yderligere indsigt i de forskellige former for indkvartering. Se vores mest stillede spørgsmål om indkvartering, ved at klikke her.

Fly

Flybillet tur/retur er inkluderet i prisen for denne tur

Vi er optaget af din komfort og arbejder kun med etablerede internationale flyselskaber. Når du booker hos Japanspecialist, vil du aldrig komme med et lavprisflyselskab.

Udrejsefly

Afrejsedato:
13 mar. 2025
Afrejselufthavn:
Københavns Lufthavn, Kastrup
Ankomstdato:
14 mar. 2025
Ankomstlufthavn:
Haneda Lufthavn, Tokyo

Hjemrejsefly

Afrejsedato:
28 mar. 2025
Afrejselufthavn:
Haneda Lufthavn, Tokyo 
Ankomstdato:
28 mar. 2025
Ankomstlufthavn:
Københavns Lufthavn, Kastrup

Vigtig information

Hvad er inkluderet

  • Fly: København – Tokyo / Tokyo – København, direkte tur/retur med SAS 
  • Alle lufthavnsskatter og flyafgifter
  • 13 overnatninger på 3* hoteller i hhv. Tokyo, Kyoto, Tottori, Matsue, Hiroshima og Tokyo
  • 1 overnatning på 4* japansk ryokan, med varme kilder i Izu-Kogen
  • 13 x morgenmad, 7 x frokost og 3 x middage
  • Alle entrégebyrer og transport jf. program
  • Dansktalende rejseleder alle dage (undtaget d. 20. marts, som er afsat til fri oplevelse).

Hvad er ikke inkluderet

  • Måltider og transport ikke nævnt i program (Bemærk, ingen morgenmad på afrejsedagen fra Tokyo)
  • Drikkevarer i forbindelse med måltider
  • Cykel udflugt i Kyoto (DKK 740,-). Skal bestilles hjemmefra
  • Personlige fornødenheder
  • Afbestillingsforsikring ved sygdom (7% af rejsens pris, kan tilkøbes) 
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes) 

Denne tur er ikke længere tilgængelig. Få besked via mail, når den nye sæson er til salg.

Pris per person i et enkeltværelse.Pris per person i et enkeltværelse. 41.490 kr.
Pris per person i et dobbeltværelse. 37.990 kr.
Pris per person i et tresengsværelse. 36.990 kr.

Alle priser er baseret på fuld belægning af værelset.

Hvad vores kunder siger om vores ture

Så er vi hjemme igen efter en fuldstændig fantastisk efterårstur til Japan. Vi vil især rose vores rejseleder Søren, han var vel nok en gevinst for turen.

Ellen, Copenhagen

Fantastisk 2 ugers rejse til Japan. Alt sammen arrangeret af Japanspecialisten og fungerede upåklageligt.

Marie Louise, Copenhagen

Alle rejseaktiviteter, tidspunkter og tips var spot on, selvom det er udfordrende at rejse i et land hvor man ikke forstår sprog og skrift.

Morten, Copenhagen

Tak for en tur, som vi altid vil huske som noget særligt (og vi har efterhånden været på en del eksotiske ture - denne slår dem alle).

Flemming, Copenhagen

Det blev en fantastisk tur, og Japanspecialisten får min ubetingede anbefaling.

Niels, Copenhagen

Vi har udelukkende ros at give til Japanspecialisten for deres tilrettelæggelse af vores 18-dages rundrejse i Japan i efteråret 2017.

Henrik, Copenhagen

Du er måske også interesseret i disse grupperejser

Kiyomizu-dera templet, Kyoto
Udsigt udover Shinjuku Skyline, Tokyo
Senso-ji templet, Asakusa
Fushimini Inari-helligdommen, Kyoto
Shibuya-krydset, Tokyo
Delikat sushi fra det berømte fiskemarked Tsukiji, Tokyo
Sikahjort nyder sakura blomstringen, Nara
Arashiyama-området, Kyoto
Metropolitan bygningen, Tokyo
Den smukke Nijubashi-bro ved kejserpaladset, Tokyo
Det legendariske hurtigtog Shinkansen
Ginkakuji (Sølvpavillionen), Kyoto
Samurai-borgen Nijo, Kyoto
Todaiji templet, Nara
Traditionel japansk teceremoni
Kiyomizu-dera templet, Kyoto
Udsigt udover Shinjuku Skyline, Tokyo
Senso-ji templet, Asakusa
Fushimini Inari-helligdommen, Kyoto
Shibuya-krydset, Tokyo
Delikat sushi fra det berømte fiskemarked Tsukiji, Tokyo
Sikahjort nyder sakura blomstringen, Nara
Arashiyama-området, Kyoto
Metropolitan bygningen, Tokyo
Den smukke Nijubashi-bro ved kejserpaladset, Tokyo
Det legendariske hurtigtog Shinkansen
Ginkakuji (Sølvpavillionen), Kyoto
Samurai-borgen Nijo, Kyoto
Todaiji templet, Nara
Traditionel japansk teceremoni
Ledige pladser
10 dage | 03 apr. - 13 apr. 2025
Tokyo, Kyoto, Osaka

Oplev Japans magi, på denne uforglemmelige rejse. Vi tager dig med på et eventyr, til Japans mest ikoniske monumenter og destinationer.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
24.990 kr.  pr. pers. pr. person
Kyoto - Momiji farver, Kiyomizu-dera Temple
Kyoto - Arashiyama naturområdet
Tokyo - Skytree tårnet
Tokyo - Shibuya krydset
Hakone og Fuji bjerget
Naoshima - Benesse Art Site
Naoshima - Yayoi Kusamas gule græskar
Kyoto - Nijo borgen
Tokyo - Tsukiji fiskemarkedet
Kyoto - Arashiyama Bamboo Grove
Tokyo - Meiji helligdommen
Hiroshima - Fredsparken
Hiroshima - Itsukushima helligdommen
Nara - Todaiji templet
Nara - Sika hjorte
Kyoto - Momiji farver, Kiyomizu-dera Temple
Kyoto - Arashiyama naturområdet
Tokyo - Skytree tårnet
Tokyo - Shibuya krydset
Hakone og Fuji bjerget
Naoshima - Benesse Art Site
Naoshima - Yayoi Kusamas gule græskar
Kyoto - Nijo borgen
Tokyo - Tsukiji fiskemarkedet
Kyoto - Arashiyama Bamboo Grove
Tokyo - Meiji helligdommen
Hiroshima - Fredsparken
Hiroshima - Itsukushima helligdommen
Nara - Todaiji templet
Nara - Sika hjorte
Ledige pladser
11 dage | 28 okt. - 07 nov. 2025
Tokyo, Hiroshima, Okayama, Kyoto, Naoshima-øen, Miyajima, Nara + 1

Oplev det ikoniske japanske efterår, når det smukke naturfænomen Momiji indhylder landet, i sine varme gyldne og røde farver.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
24.990 kr.  pr. pers. pr. person
Osaka-borgen
Chidorigafuchi Park, Tokyo
Higashiyama bydelen, Kyoto
Tokyo Skytree, Japan
Samurai-borg Nijo, Kyoto
Fushimi Inari helligdom, Kyoto
Arashiyama bambusskov
Himeji-borgen under sakura-sæsonen, Himeji
Lækkert japansk festmåltid, Kaiseki
Sikahjorte i Nara Park, Japan
Naturskabte sandklitter, Tottori
Itsukushima-helligdommen, Miyajima
Matsue slott
Izumo Taisha helligdom
Haven til Adachi kunstmuseet, Matsue
Japans smukke kystlinje, Izu-Kogen halvøen
Atombombekuppeln i Hiroshima
Dotonbori, Osaka
Osaka-borgen
Chidorigafuchi Park, Tokyo
Higashiyama bydelen, Kyoto
Tokyo Skytree, Japan
Samurai-borg Nijo, Kyoto
Fushimi Inari helligdom, Kyoto
Arashiyama bambusskov
Himeji-borgen under sakura-sæsonen, Himeji
Lækkert japansk festmåltid, Kaiseki
Sikahjorte i Nara Park, Japan
Naturskabte sandklitter, Tottori
Itsukushima-helligdommen, Miyajima
Matsue slott
Izumo Taisha helligdom
Haven til Adachi kunstmuseet, Matsue
Japans smukke kystlinje, Izu-Kogen halvøen
Atombombekuppeln i Hiroshima
Dotonbori, Osaka
Udsolgt
16 dage | 13 mar. - 28 mar. 2025
Tokyo, Tottori, Hiroshima, Kyoto, Izu-Kogen, Nara, Miyajima + 2

Oplev det japanske forår, når kirsebærtræerne står i fuldt flor. Få et indblik i landet majestætiske kultur, historie og naturskønne områder.

Grupperejse
Dansktalende guide Lokal transport inkluderet Flyrejser inkluderet Begrænset gruppestørrelse
37.990 kr.  pr. pers. pr. person