Tokyo, Kyoto og kør selv på Shikoku - Kør-selv rejse i Japan - Japanspecialist

Tokyo, Kyoto og kør selv på Shikoku

16 dage, Fra 20.140 kr.

  • Kør-selv rejse
  • 16 dage
  • Alle større europæiske lufthavne
  • Tokyo, Tomonoura, Matsuyama, Iya-dalen, Takamatsu, Kurashiki, Kyoto

Oplev Shikokus spektakulære natur og hellige steder på denne kør selv tur.

Shikoku, Japans fjerdestørste ø, er bedst kendt for sine 88 tempel pilgrimsruter, sin uberørte natur og unikke kultur.

På denne tur besøger I det bedste af det, øen har at byde på, fra Iya dalens uspolerede natur og Matsuyamas imponerende slot til Takamatsus Ritsurin Garden. Denne tur kombinerer en rejse gennem Shikoku med dage i Tokyo og Kyoto for at se det bedste af det moderne og af det historiske Japan.

Kørsel i Japan er en sikker, stressfri oplevelse. Det japanske vejsystem er meget velorganiseret, og med en engelsk GPS er det nemt at finde rundt.

Bemærk: Det er muligt at gennemføre dette program med offentlig transport. Det er dog nødvendigt med nogle justeringer. Kontakt vores specialister for at få flere oplysninger.

Rejseforslag

Dag 1

I flyver fra Europa til Tokyo over natten, så I kan være nogenlunde udhvilede til det spændende eventyr, der venter forude!

Dag 2

I ankommer til Tokyo og fortsætter med lufthavnsbus til Tokyos centrum. 

Byen kombinerer Japans rodfæstede traditioner og stærke kultur med innovativt design, nicheforretninger og Michelin-restauranter. Tokyo har noget for enhver smag. 

Jeres hotel ligger i et af Tokyos pulserende knudepunkter med nem adgang til metro og tog, så I let kan nå alle Tokyos seværdigheder og attraktioner. I finder også utallige barer, restauranter, indkøbscentre, nicheforretninger og caféer i nærområdet.

Hvis I vil have et indtryk af de forskellige områder i denne storby, kan I hoppe på Yamanote-linjen, Tokyos ringbane. 

Hvis I er i Shinjuku, kan I besøge udsigtsterrassen i Tokyo Metropolitan Government Building for at få en betagende udsigt over byen, og der er gratis adgang.
På den nordvestlige side af stationen ligger et lille netværk af gyder kaldet Omoide Yokocho. Her finder I små spisesteder, der serverer kulinariske klassikere som yakitori, ramen og soba-nudler.

Dag 3

Begynd jeres første hele dag i Tokyo med at tage til Shibuya for at se det berømte kryds. Når I er her, må I ikke gå glip af panoramaudsigten over Tokyo (og på klare dage Mt. Fuji) fra toppen af Shibuya Sky. 

Gå over til Yoyogi Park, hvor I kan nyde jeres frokost blandt de lokale. Efter frokost kan I gå en tur gennem det frodige område ved den tilstødende Meiji-Jingu helligdom. 

Om eftermiddagen kan I besøge Harajuku området på den anden side af stationen og udforske den mangefarvede verden i dette teenageparadis.

Dag 4

Efter morgenmaden kan I tage til Asakusa. Her finder I Nakamise shoppinggaden, som fører jer gennem en promenade med små butikker til det berømte og ældste buddhistiske tempel i Tokyo Senso-ji.

Asakusa er fuld af små restauranter, der tilbyder billige teishoku-menuer (faste menuer), hvilket gør det til et fremragende sted til frokost. 

Om eftermiddagen kan I besøge det nærliggende Tokyo Skytree og nyde den fulde udsigt over Tokyo fra den 450 meter høje udsigtsplatform. Derefter kan I tage en sejltur på Sumida floden for at se byen fra vandsiden.

Til middag anbefaler vi, at I tager en guidet tur rundt i det indre af Tokyo og besøger nogle små izakaya (japanske pubber), hvor I kan nyde fremragende mad og sake.

Berig turen med en af disse tillægpakker:

I dag starter I jeres bileventyr. I vil om morgenen blive transporteret til Tokyo Haneda Lufthavn og flyve til Hiroshima. 

I Hiroshima Lufthavn henter I jeres bil og kører til det første stop, Tomonoura – en smuk havneby ved Indlandshavet. Gå en tur i de hyggelige gamle gader, og kig ud over det uendelige hav. Byen kan ses i storfilmen "Wolverine" og var også inspiration til animationsfilmen "Ponyo på klippen ved havet". I overnatter på en ryokan med varme kilder. En traditionel japanske middag og morgenmad er inkluderet i jeres ophold.

I dag kører I til Shikoku ad den idylliske Shimanami Kaido rute, en vej, der forbinder hovedøerne Honshu og Shikoku via broer mellem seks mindre øer. Vejen kaldes også Nishiseto Expressway. Bemærk, at I skal betale en vejafgift, hvilket er standard for motorveje og broer i Japan. 

Jeres endelige destination er Matsuyama, hele turen er 130 km lang, og tager ca. 2½ time, hvis man kører i ét stræk. Der er dog mange smukke seværdigheder undervejs, så vi anbefaler, at I tager jer tid til et par stop. I har to nætter på et centralt, vestligt hotel i Matsuyama, den største by på Shikoku. 

Sidst på eftermiddagen kan I besøge den gamle spa Dogo Onsen, som var inspirationen bag Hayao Miyazakis animationsfilm "Chihiro og heksene" (Spirited Away).

Matsuyama er en by, der har formået at bevare en stor del gammeldags charme. Der kører sporvogne og atmosfæren er mere afslappet end i andre japanske storbyer. I dag kan I besøge Matsuyama Castle, et af Japans mest velbevarede slotte, som ligger på en stejl bakke i byens centrum. Fra toppen af slottet har I en smuk udsigt over byen og Indlandshavet. 

Hvis I har lyst til at tage ud af byen, kan I besøge Ozu og Uchiko. Uchiko er en malerisk by med traditionelle huse, og Ozu har et skønt lille slot, som er særligt smukt, når kirsebærtræerne blomstrer. I kan besøge begge byer på en endagstur fra Matsuyama.

Fra Matsuyama kører I dybere ind i hjertet af Shikoku. Efter 130 kilometer når I frem til den idylliske Iya dal. 

Historisk set har dalen været isoleret, og derfor har de lokale været i stand til at bevare deres traditionelle kultur. 

Det mest berømte vartegn er den 45 meter lange Kazurabashi bro, der er lavet af træ og reb og går over Iya floden i en svimlende højde på 14 meter. 
Oboke Gorge er en anden vigtig attraktion, som bedst opleves med båd. Det krystalklare vand og de stejle klipper er spektakulære.

I overnatter på en ryokan med varme kilder og gourmet mad, hvor I rigtig kan mærke stemningen på dette enestående rejsemål.

Efter en lækker morgenmad kører I ca. 80 km til byen Takamatsu, der ligger ved Indlandshavet. Når I er i området, må I ikke gå glip af den lokale specialitet "sanuki udon", en type hvedenudler. 

Vi anbefaler en køretur til Kotohira helligdommen, bedre kendt som Kompirasan. Selve helligdommen ligger på et bjerg og kan kun nås ved at gå op ad 1368 stentrin. Det er en vigtig destination på Shikoku pilgrimsrejsen og den byder på en fantastisk udsigt.

Start dagen med et besøg i Ritsurin Garden – en af Japans smukkeste haver, som blev bygget af lokale samuraihøvdinger i slutningen af det 17. århundrede. Ikke langt fra byen ligger Yashima templet oppe på bjergtoppen. Der er en fantastisk udsigt over Takamatsu og Seto Indlandshav. 

Tilbage i byens centrum kan I besøge butiksarkaden, som hævder at være den længste overdækkede butiksarkade i Japan med en samlet længde på næsten 2,7 kilometer. Den løber fra Takamatsu Slot til Ritsurin-koen.

I dag kan I tage bilen med på færgen til den spændende ø Naoshima, der er berømt for sine moderne museer, arkitektur og kunstudstillinger. Den mest berømte er Benesse Art Site, der er designet af den ikoniske japanske arkitekt Tadao Ando. Det er et museum for moderne kunst og her kan ses banebrydende værker fra Japan og udlandet. Det fungerer desuden som hotel. 

En kort gåtur fra Benesse ligger Yayoi Kusamas ikoniske prikkede græskar. Mange af de mindre museer er også meget interessante for dem, der holder af moderne kunst. Vær opmærksom på at nogle museer er lukkede om mandagen.

For at nå Honshu og Kurashiki, der engang var en vigtig handelsby, krydser I Seto Ohashi broen der er en af verdens længste. Her er mange smukke pakhuse, som i dag er blevet omdannet til museer, butikker og caféer. 

Når I har afleveret bilen i det centrale Kurashiki, kan I slentre en tur rundt i de hyggelige gader ved kanalen. Vi anbefaler også et besøg på Ohara Museum, som nok er byens mest imponerende og det ældste museum for vestlig kunst i hele Japan.

I overnatter i en traditionel ryokan i hjertet af kanalområdet.

I dag stiger I på højhastighedstoget Shinkansen til Kyoto. Kyoto var Japans hovedstad fra 794 til 1868, og hele byen er UNESCO-beskyttet på grund af sin enormt velbevarede kultur. Byen har mere end 1600 templer og 400 shinto helligdomme og er et centrum for kulturelle oplevelser. 

I kan starte jeres besøg i området omrking Kawaramachi, hovedgaden, der løber fra nord til syd – lidt vest for Kamo-floden. Om aftenen kan I prøve en teppenyaki middag, som omfatter det meget møre og smagfulde wagyu-kød.

Dag 14

Om morgenen kan I tage til Den Gyldne Pavillons Tempel (Kinkaku-ji) og Ryoan-ji, inden I bruger eftermiddagen på at udforske Nijo-jo-slottet. Haven omkring slottet er et fremragende eksempel på japansk havearkitektur.

Om aftenen kan I besøge Gion kvarteret, hvor I måske kan være heldige at se en geisha, mens I slentrer rundt i de små gader, der er fulde af hyggelige restauranter.

Berig turen med en af disse tillægpakker:
Dag 15

På jeres sidste hele dag foreslår vi, at I tager toget fra Kyoto Station til Japans allerførste hovedstad Nara (45 minutter) for at se verdens største bronze Buddha i det gigantiske Todai-ji tempel. I udkanten af templet og den nærliggende park kan I opleve de mange fredelige hjorte. 

Om eftermiddagen kan I tage toget tilbage til Kyoto og jeres sidste middag i Japan. Prøv en af restauranterne på det meget stemningsfulde spisested, Pontocho, hvor restauranterne tilbyder en bred vifte af spisemuligheder fra billig yakitori til det traditionelle og moderne Kyoto-køkken.

Berig turen med en af disse tillægpakker:

Det er tid til at sige "Sayonara" (farvel) til Japan. I bliver hentet på hotellet i Kyoto og kørt til Osaka Lufthavn (ca. en time), hvor I tager flyet tilbage til Europa. Vi håber, at oplevelsen har været berigende og at I en dag har lyst til at vende tilbage til Japan.

Bestil online rejserådgivning

Vi mener at enhver rejse til Japan skal være unik og fuld af livsvarige minder. Vores erfarne rejsekonsulenter er klar til at tilpasse denne rejseplan og arrangere din drømmerejse i dag.

Prisen for denne service er 200 kr. og kan refunderes fuldt ud, hvis du bestiller din tur hos os.

Hvad indgår i rejserådgivningen?

Rejsebudget
Rejsedatoer
Præferencer
Erfaringer
Dine spørgsmål
Endelig reservation

Oplev Japan på din måde med vores eksperter

Vi er en del af Japans største rejseselskab, JTB, der blev grundlagt i 1912 og i dag er et af verdens største. Vi er passionerede omkring Japan og har årtiers erfaringer med at skabe rejseoplevelser for vores kunder til dette fantastiske land.

Skæddersy din rejse i 4 simple trin

1
 
Bestil din online rejserådgivning
2
 
Fortæl om dine krav og præferencer
3
 
Modtag din skræddersyede rejseplan og tilbud
4
 
Afslut din reservation og nyd din rejse

Prisen for denne service er 200 kr. og kan refunderes fuldt ud, hvis du bestiller din tur hos os.

Du er måske også interessert i...