Sendai - Rejseguide til Japan - Japanspecialist

Sendai

Et nordøstligt knudepunkt, der har meget at byde på

Om Sendai
Sendai er den største by i Japans nordøstlige Tohoku region. Med omkring en million indbyggere er den en af Japans 15 største byer. Byen er let at komme til med shinkansen fra Tokyo (ca. 100 min.).

Mægtige samuraier, oksetunge og byliv
Byens mest kendte seværdigheder er relateret til den magtfulde Date samuraiklan, der grundlagde byen i 1600-tallet. Mest interessant er Zuihoden, der er et mausoleum for dynastiets første samurai, Masamune Date. Mausoleet er fint dekoreret med fornemme træskærerarbejder og står i kontrast til Osaki Hachimangu helligdommen, der er udført i enkle og elegante sorte og gyldne farver. Ruinerne af klanens borg, Aoba borgen, ligger på et bjerg med udsigt over det vidtstrakte landskab. Det er nemt at finde rundt i Sendais centrum, og byen har alt, hvad I kan ønske jer. Fra vestsiden af Sendai Station går der en lang overdækket gågade med alt, hvad hjertet begærer af shopping og restauranter. Husk at prøve marineret og grillet oksetunge (gyutan), der er byens specialitet. AER-bygningen ved stationen byder på en fremragende udsigt over byen fra de øverste etager. Hvis I interesserer jer for arkitektur, skal I besøge Sendai Mediatheque, som er en blanding af et museum og et bibliotek, om ikke andet så for at opleve bygningens fantastiske arkitektur.

Andre seværdigheder i Sendai
Matsushima bugten med de små granklædte øer ligger ca. 40 minutter fra Sendai med tog. Det er officielt en af Japans tre smukkeste seværdigheder, og vi anbefaler, at I tager med på et sejltur for at komme helt tæt på. Hvis I er interesserede i at få et større indblik i jordskælvet og tsunamien i marts 2011 og gerne vil støtte genopbygningsarbejdet, kan I besøge den nærliggende Sanriku Recovery Nationalpark. Her kan I opleve den dramatiske Sanriku kyst, som byder på smukke klipper, grotter og strande.

Besøg denne destination som en del af din skræddersyede rejse

Vi mener at enhver rejse til Japan skal være unik og fuld af livsvarige minder. Vores rejsekonsulenter hjælper med at kombinere dine yndlingsdestinationer i én rejseplan, så du ikke går glip af nogen af dine personlige højdepunkter under din rejse.

Hvad indgår i rejserådgivningen?

Rejsebudget
Rejsedatoer
Præferencer
Erfaringer
Dine spørgsmål
Endelig reservation

Oplev Japan på din måde med vores eksperter

Vi er en del af Japans største rejseselskab, JTB, der blev grundlagt i 1912 og i dag er et af verdens største. Vi er passionerede omkring Japan og har årtiers erfaringer med at skabe rejseoplevelser for vores kunder til dette fantastiske land.

Skæddersy din rejse i 4 simple trin

1
 
Bestil din online rejserådgivning
2
 
Fortæl om dine krav og præferencer
3
 
Modtag din skræddersyede rejseplan og tilbud
4
 
Afslut din reservation og nyd din rejse