Nagano - Rejseguide til Japan - Japanspecialist

Nagano

Sne, natur og ninjaer

Om Nagano
Nagano er en bjergby, der er mest kendt som et skisportssted og værtsby for de olympiske vinterlege i 1998. Byen er imponerende og hjemsted for masser af historie og mange smukke seværdigheder.

Helligdomme i bjergene og ninjaer
Byen opstod i 600-tallet som tempelby omkring Zenkoji, der stadig er et af de vigtigste templer i Japan. Langs hovedgaden fra Nagano Station til templet er der et væld af skønne butikker, især madboder, der sælger lokale specialiteter. Her finder I også noget af landets bedste sake, da det rene mineralvand fra de omkringliggende bjerge gør saken ekstra lækker. I Nagano er der også længe blevet dyrket druer, som giver prisbelønnet vin. Midt i de skovklædte bjerge i byens nordvestlige del ligger den tredelte Togakushi Jinja helligdom. I når frem til den ved at vandre mellem tårnhøje cedertræer. Det er også muligt at køre i bus dertil. Den øverste helligdom ligger fire kilometer længere oppe ad bjerget end den nederste. Langs en af stierne, der fører op til den øverste helligdom, ligger Kagamiike, "spejldammen", som reflekterer det smukke bjerglandskab. Ved den øverste helligdom ligger også ninja-museet Ninpo Museum, og ved den midterste helligdom ligger ninja-temaparken Kids' Ninja Village.

Andre seværdigheder i Nagano
Omkring en times kørsel derfra ligger Jigokudani Monkey Park, hvor vilde sneaber bader i varme kilder. Den nærliggende Hakuba dal er et af Japans bedste skiområder med noget for alle niveauer og interesser. Det var her, mange af skisportsdisciplinerne ved vinter OL i 1998 fandt sted.

Besøg denne destination som en del af din skræddersyede rejse

Vi mener at enhver rejse til Japan skal være unik og fuld af livsvarige minder. Vores rejsekonsulenter hjælper med at kombinere dine yndlingsdestinationer i én rejseplan, så du ikke går glip af nogen af dine personlige højdepunkter under din rejse.

Hvad indgår i rejserådgivningen?

Rejsebudget
Rejsedatoer
Præferencer
Erfaringer
Dine spørgsmål
Endelig reservation

Oplev Japan på din måde med vores eksperter

Vi er en del af Japans største rejseselskab, JTB, der blev grundlagt i 1912 og i dag er et af verdens største. Vi er passionerede omkring Japan og har årtiers erfaringer med at skabe rejseoplevelser for vores kunder til dette fantastiske land.

Skæddersy din rejse i 4 simple trin

1
 
Bestil din online rejserådgivning
2
 
Fortæl om dine krav og præferencer
3
 
Modtag din skræddersyede rejseplan og tilbud
4
 
Afslut din reservation og nyd din rejse