Kansai - mad og historie - Rundrejse i Japan - Japanspecialist

Kansai - mad og historie

8 dage, Fra 10.490 kr.

  • Individuel rejse
  • 8 dage
  • Kyoto
  • Kyoto, Mt. Koya, Nara, Ise, Futaminoura, Kashikojima, Osaka

Buddhistiske templer, shinto helligdomme, fascinerede kystudsigter, fremragende fisk og skaldyr og byernes kulinariske lækkerier.

Denne tillægspakke byder på en spændende ottedages udforskning af de gamle traditioner, den betagende natur og det fantastiske køkken i Osaka by samt Wakayama- og Mie-præfekturerne.

Fordyb jer i det gamle Mt. Koyas buddhistiske traditioner og Naras kulturhistoriske arv, og rejs østpå til Mie præfekturet for at opleve den betagende kyst og spise fisk og skaldyr af højeste kvalitet. Afslut jeres eventyr i Osaka, hvor I kan forkæle jeres smagsløg med nye delikatesser på hvert gadehjørne!

Rejseforslag

I dag starter I med at tage toget fra Kyoto Station (via Osaka) til Mt. Koya i Wakayama præfekturet.

Mt. Koya (eller Koya-san) er centrum for Shingon-buddhismen. Denne vigtige buddhistiske gren blev grundlagt i Japan i år 805 af Kobo Daishi (kendt som Kukai), en af Japans mest betydningsfulde religiøse personer. Mt. Koya er også Kobo Daishis mausoleum samt start- og slutpunktet for Shikoku 88 tempelpilgrimsruten. 

På Mt. Koya ligger der mere end 60 aktive buddhistiske templer, hvoraf mange også fungerer som overnatningssteder (shukubo). Her kan I få indblik i munkenes levevis og deltage i morgenbønnen. Middagen er inkluderet i tempelopholdet. Det er en traditionel og imponerende start på jeres kulinariske rejse. Det vegetariske munkekøkken (shojin ryori) går tilbage til det 13. århundrede, og et typisk måltid består af sæsonens grøntsager og vilde planter. En enkel, men lækker og meget næringsrig vegetarisk middag!

Når I er stået tidligt op og har deltaget i munkenes morgenbøn efterfulgt af en lækker vegetarisk morgenmad, er det blevet tid til en tidlig morgentur. Sørg for at besøge Okuno-in, det imponerende og stemningsfulde mausoleum for Kobo Daishi. Sidst på formiddagen kan I tage svævebanen/toget ned til Nara by.

Nara var hovedstad i Japan allerede i det 8. århundrede. Tag jer tid til at besøge det imponerende Todai-ji tempel hvis centrale hal Daibutsuden, er den største tempelbygning af træ i Japan. Her finder I også den berømte store Buddha af bronze. 

Hvis I vil spise en ekstra lækker frokost, kan I prøve en af restauranterne på Nara Hotel, der blev grundlagt i 1909 som Kansai regionens primære hotel for regeringsdelegationer fra udlandet.

Om eftermiddagen kan I besøge Kasuga Taisha, Fujiwara-familiens helligdom, som blev grundlagt i år 768 og sidenhen er genopbygget flere gange i løbet af århundrederne. Helligdommen er berømt for sine mange bronzelanterner, der står indenfor, og de mange stenlanterner, der fører op til den. Haverne er det perfekte sted til en afslappet eftermiddagsgåtur.

Om aftenen bor I på en dejlig traditionel ryokan (japansk gæstgiveri). Middagen er inkluderet, og I kan smage forskellige Nara-specialiteter som syltede grøntsager, sobanudler og Kaki no Hazushi (sushi med saltet/marineret makrel).

Dag 3

Når I har nydt en dejlig traditionel morgenmad på jeres ryokan, kan I tage ud for at udforske bjergene omkring Nara by. Besøg Mt. Shigi, hvor Chogosonshi-ji templet byder på en smuk udsigt over Nara, en smuk have (med en fantastisk kirsebærblomstring om foråret), frodige, grønne bakkeskråninger og mange forskellige blomster og planter. Der er også overnatningssteder (shukubo) her, hvor I kan vælge at overnatte denne nat.

Alternativt kan I besøge Horyu-ji templet, hvis historie går 1.500 år tilbage, og som omfatter verdens ældste bevarede træbygninger.

I dag siger I farvel til Mt. Koya og Naras traditionelle buddhistiske atmosfære og rejser til Mie præfekturet, der byder på kystbyer og fantastiske kystlandskaber!

Første stop er Ise på halvøen Shima (Shima Hanto), som er hjemsted for Japans mest hellige shinto-helligdomme, Ise-helligdommene (Ise Jingu). Ifølge de traditionelle shinto-retningslinjer skal både den indre og det ydre helligdom genopbygges fra bunden hvert 20. år.

Derefter fortsætter I til den maleriske kystby Futaminoura, hvor I kan nyde synet af den smukke klippekyst. Et must-see her er Meotoiwa (eller "ægtepar-klipperne"), som er to hellige klipper i havet lige ud for Futaminoura kysten. Den største af de to klipper repræsenterer ægtemanden og den mindste hustruen. Klipperne er forbundet med et shimenawa-reb, der fungerer som adskillelse mellem den åndelige og den jordiske verden.

I overnatter på en fremragende ryokan ved havet i Futaminoura, hvor der serveres en lækker middag med forskellige delikatesser fra havet, herunder muslinger, kammuslinger, blæksprutter og østers.

Efter morgenmaden kører I østpå til en anden interessant by med en fantastisk beliggenhed ved havet – Toba. Turen tager kun 30 minutter. Toba ligger på halvøen Shimas nordligste kyst og vender ud mod Ise-Shima bugten og Stillehavet. 

Toba er berømt for sin perledyrkning. Det var det første sted, hvor det lykkedes at dyrke perler, og området er hjemsted for mange af Japans ama'er. Disse kvindelige fridykkere er berømte for at samle perler og især for at dykke uden dykkerudstyr eller iltflaske. 

Under jeres besøg i Toba, skal I besøge Mikimoto Pearl Island, der er et fascinerende museum, hvor I kan få indblik i perler, perledyrkning og den pioner, der skabte den første kulturperle (Mikimoto Koichi). 

Når I har nydt en frokost med fisk og skaldyr i Tobu, tager I toget sydpå til Kashikojiima ved Ago bugten. Det er det sidste stop på Kintetsu Railway Shima linjen. I aften bor I på et komfortabelt hotel ved havet med udsigt over Ago bugten. I får serveret endnu en fremragende middag med fisk og skaldyr, herunder delikatesser fra den sydlige Ago bugt som languster, søøre og andre skaldyr.

Efter morgenmaden og en gåtur langs bugten, hvor I kan nyde havbrisen, tager I et sent morgentog direkte til Osaka og kan se frem til en behagelig to og en halv times togtur mod vest gennem de centrale Mie- og Nara-præfekturer.

Efter ankomsten til Osaka kan I udforske Umeda (den nordlige del af byens centrum omkring JR Osaka Station) til fods og finde en hyggelig lille restaurant, hvor I kan spise den første delikatesse fra Osaka, ramen. Efter frokost kan I nyde udsigten over Osaka fra Floating Garden Observatory i Umeda Sky Building, hvor der er en fantastisk panoramaudsigt fra 173 meters højde.

Endelig kan I besøge Osaka Castle og den omkringliggende park, som er særlig smuk under kirsebærblomstringen på grund af de ca. 600 kirsebærtræer i Nishinomaru haven, der omgiver borgens tidligere "vestlige citadel". Til middag kan I prøve en af de fremragende mindre sushirestauranter omkring JR/Hankyu Umeda Station.

Dag 7

På denne sidste hele dag på jeres tillægsrejse kan I udforske den livlige og spændende sydlige del af Osaka. Først tager I metroen til Shinsaibashi- eller Namba-området, som er det perfekte sted at shoppe og købe souvenirs! I det tilstødende Nipponbashi område ligger Den Den Town, der er dedikeret til elektroniske varer og spil og ofte sammenlignes med Tokyos Akihabara distrikt. Det er meget underholdende at slentre rundt her og udforske både de store og de små butikker! 

Derefter er det tid til at gå tilbage til Namba området og nyde en okonomiyaki til frokost på en af de mange små restauranter langs Dotonbori Avenue og floden. 

En eftermiddagsaktivitet kunne være et besøg i Osaka Kaiyukan akvariet i Tempozans havn. Og i den nærliggende Tempozan Harbor Village kan I prøve lækre snacks i form af yakisoba (stegte nudler) eller takoyaki. 

Om aftenen kan I gå eller tage undergrundsbanen sydpå til Tennoji og prøve en af restauranterne på 12.-14. etage i skyskraberen Abeno Harukas.

Dag 8

I dag slutter jeres ekstra eventyr. I bliver kørt med lufthavnsbus eller dele-taxi fra jeres hotel til Osaka Kansai International Airport (60 minutter), hvorfra I flyver tilbage til Europa eller videre på nye Japan eventyr. Vi håber, at I har fået en oplevelse, som I vil huske i lang tid fremover!

Bestil online rejserådgivning

Vi mener at enhver rejse til Japan skal være unik og fuld af livsvarige minder. Vores erfarne rejsekonsulenter er klar til at tilpasse denne rejseplan og arrangere din drømmerejse i dag.

Prisen for denne service er 200 kr. og kan refunderes fuldt ud, hvis du bestiller din tur hos os.

Hvad indgår i rejserådgivningen?

Rejsebudget
Rejsedatoer
Præferencer
Erfaringer
Dine spørgsmål
Endelig reservation

Oplev Japan på din måde med vores eksperter

Vi er en del af Japans største rejseselskab, JTB, der blev grundlagt i 1912 og i dag er et af verdens største. Vi er passionerede omkring Japan og har årtiers erfaringer med at skabe rejseoplevelser for vores kunder til dette fantastiske land.

Skæddersy din rejse i 4 simple trin

1
 
Bestil din online rejserådgivning
2
 
Fortæl om dine krav og præferencer
3
 
Modtag din skræddersyede rejseplan og tilbud
4
 
Afslut din reservation og nyd din rejse

Prisen for denne service er 200 kr. og kan refunderes fuldt ud, hvis du bestiller din tur hos os.

Du er måske også interessert i...