Hakuba - Rejseguide til Japan - Japanspecialist

Hakuba

Enormt skisportssted med fin puddersne og fantastiske afterskiing-aktiviteter

Om Hakuba
Kun tre timer fra Tokyo, dybt inde i de Japanske Alper, ligger det fantastiske skisportssted Hakuba, som var hjemsted for de olympiske vinterlege i Nagano i 1998. Det store område består af syv skisportssteder med pister til alle niveauer. Stedet har nogle af de længste pister i Japan, utroligt effektive liftsystemer og noget af den fineste puddersne med et gennemsnitligt snefald på syv centimeter om dagen.

Ski på alle tænkelige måder
De syv skisportssteder ligger dejligt tæt på hinanden. De mest populære er Happo-one, Hakuba 47 og Hakuba Goryu, hvor de fleste hoteller også ligger. Disse områder har et stort udvalg af restauranter og butikker, der er åbne i skisæsonen. I kan med fordel købe et All Hakuba Mountain Lift Pass, som giver ubegrænset adgang til alle liftsystemer og pister. Der kører en shuttlebus mellem områderne. Det er muligt at stå på ski efter mørkets frembrud i Happo-one, og pisterne er normalt åbne indtil kl. 21.00. Der er også mulighed for off-piste-skiløb og udflugter til andre nærliggende skisportssteder. Dette arrangeres nemmest og billigst på stedet.

Andre seværdigheder i Hakuba
Hakuba er et livligt område, især om aftenen. De mange barer og restauranter har engelsktalende personale, da stedet er meget populært blandt australiere. Der er også mange restauranter på bjergtoppene i forbindelse med liftstationerne. Hakuba er desuden kendt for sine mange varme kilder (onsen). Hvis I vil have en helt særlig oplevelse, kan I besøge Jigokudani – kun en time væk – her kan I se de berømte sneaber bade i de varme kilder.

Skifaciliteter:

149 pister

115 lifte (110 stole og 5 kabiner)

Længste piste: 8.000 m. Højeste punkt: 1.831 m. Lodret fald: 1.071 m.

Besøg denne destination som en del af din skræddersyede rejse

Vi mener at enhver rejse til Japan skal være unik og fuld af livsvarige minder. Vores rejsekonsulenter hjælper med at kombinere dine yndlingsdestinationer i én rejseplan, så du ikke går glip af nogen af dine personlige højdepunkter under din rejse.

Hvad indgår i rejserådgivningen?

Rejsebudget
Rejsedatoer
Præferencer
Erfaringer
Dine spørgsmål
Endelig reservation

Oplev Japan på din måde med vores eksperter

Vi er en del af Japans største rejseselskab, JTB, der blev grundlagt i 1912 og i dag er et af verdens største. Vi er passionerede omkring Japan og har årtiers erfaringer med at skabe rejseoplevelser for vores kunder til dette fantastiske land.

Skæddersy din rejse i 4 simple trin

1
 
Bestil din online rejserådgivning
2
 
Fortæl om dine krav og præferencer
3
 
Modtag din skræddersyede rejseplan og tilbud
4
 
Afslut din reservation og nyd din rejse